Som medlem af netværksgruppen får du mulighed for at sparre med andre it-professionelle i lignende stillinger eller fagfolk med indblik i best-practice om, hvordan udviklingen inden for it-services kan give muligheder for din forretning. Samtidig får du mulighed for at afprøve dine ideer sammen med andre arkitekt-profiler.
Netværksmedlemmerne giver hinanden inspiration til at binde virksomhedens it-arkitektur sammen med forretningens strategiske og operationelle anvendelse af it. Netværksgruppen forventer et højt aktivitetsniveau, og at du som medlem byder ind med dine egne erfaringer.
Netværksgruppen Enterprise Architecture øst sigter mod at skabe et uformelt forum for erfaringsudveksling mellem netværkgruppens medlemmer samtidig med, at erfarne fagkyndige og it-ledere bliver inviteret for at dele deres erfaringer og anbefalinger inden for de fælles vedtagne temaer.
Temaerne på netværksmøderne fastsættes mellem facilitator Olav Frolich og netværksmedlemmerne. På den måde har du som medlem stor indflydelse på, hvad netværksgruppen skal beskæftige sig med, og som berører dig i din professionelle hverdag.
Se tidligere programmer her.
Som netværksmedlem i EA øst får du
- 4 årlige netværksmøder inkl. forplejning
- Adgang til et lukket online forum, hvor du finder mødeprogrammer, præsentationer og hvor du kan drøfte videre mellem netværksmøderne
- Invitation til Store Netværksdag – et eksklusivt event for foreningens netværksmedlemmer
- Mulighed for at bibeholde dit medlemskab i netværksgruppen til halv pris, hvis du mister dit job, og indtil du har fundet din næste karrierevej
- Adgang til Dansk IT´s Meet & Inspire;"> medlemsmøder og live webinarer
- Adgang til Videotek med online præsentationer, hvor du kan hente inspiration og tips til dit daglige arbejde
- Medlemsrabat på Dansk IT´s kurser og efteruddannelser
- Medlemsrabat på Dansk IT´s konferencer
- Adgang til den fulde version af planlægningsværktøjet Plandisc
- Invitation til foreningens Årskonference
- Adgang til publikationer
- Mulighed for at dele din egen viden via afholdelse af møder, deltagelse i fagråd, udvalg, publikationer og podcasts