Hvorfor har ATP og pensionsfondene glemt SMV´erne og Starts’ups?

Vi har i Danmark organiseret os sådan, at stort set alle danskeres pensionsmidler administreres af pensionsfonde. Desværre ønsker de ikke at bruge vores fælles opsparing på at støtte det danske vækstpotentiale.

Hvorfor har ATP og pensionsfondene glemt SMV´erne og Starts’ups?

Vi har i Danmark organiseret os sådan, at stort set alle danskeres pensionsmidler administreres af
pensionsfonde. Desværre ønsker de ikke at bruge vores fælles opsparing på at støtte det danske
vækstpotentiale.
Vi danskere betaler årligt 115 mia. kr. ind til pensionskasserne i forventning om, at de forvalter
vores penge bedst muligt.
Statens pensionsselskab, ATP, har f.eks. primært placeret sin formue i obligationer, hvilket i 2020
sikrede et afkast på 3-4 % af den samlede formue på 960 mia. kr.
Men er obligationer og udenlandske aktier den bedste investering for os borgere, eller er der
andre veje, der både giver bedre afkast og samtidig støtter danske arbejdspladser?
Det er gang på gang blevet dokumenteret, at venture investeringer slår markedet.

ATP trækker sig nu fra venture-investeringer

Desværre investerede ATP kun ca. 1 promille i venture – på trods af, at de største dansk-startede
it-selskaber gav et afkast på ca. 20 % og på trods af, at ATP anerkender, at investering i unoterede
aktier kan give store positive bidrag.
Nu har ATP dog meddelt, at de trækker sig ud af venture investeringer. Heller ikke Vækstfonden vil
længere investere i de tidlige stadier af virksomhederne.
Så hvem er det, regeringen ser som investorer til venture?

Invester i det danske vækstlag

Investeringer i succesfulde små og mellemstore danske virksomheder vil være med til at give flere
arbejdspladser i Danmark, og dermed sikre flere skatteindbetalinger og større vækst i samfundet.
Det er muligvis nemmere at købe C25 aktier – men det er ikke på den måde, vi løser behovet for
fremtidig vækst og udvikling i Danmark.

Opfordring til ATP og pensionskasserne

At investere 1 % af de bugnende pengetanke betyder uendeligt lidt for pensionsfondene, men vil
betyde en verden til forskel for de mange danske vækstvirksomheder med potentiale til at vokse –
og vil samtidig give et bedre afkast til os alle.

Samtidig kunne vi opfordre regeringen til at kigge på den svenske model hvor man splittet deres
ATP op i 6 fonde herunder SMV og starts’ups med efterfølgende kæmpe vækst.

På vegne af Erhvervsudvalget Poul Erik Rasmussen August 2022

Foto: Jacob Christensen på Flickr