Om konferencens formål og indhold
OffDig Next er Dansk IT’s nye konference med fokus på offentlig digitalisering i praksis. Hvor den klassiske OffDig-konference tager de strategiske briller på, går OffDig Next skridtet videre, og stiller skarpt på, hvordan visioner og strategier bliver omsat til konkrete løsninger.
Konferencen afholdes som en koncentreret heldagsbegivenhed i København. Programmet kredser om tidens vigtigste digitaliseringstemaer som kunstig intelligens, cybersikkerhed, digital inklusion, open source og digital suverænitet – alt sammen præsenteret gennem praksisnære cases, workshops og dialogbaserede oplæg fra folk, der selv arbejder med det.
OffDig Next er derfor både et sted for ny viden og konkrete værktøjer - og et fagligt mødested, hvor du kan hente inspiration og dele erfaringer med ligesindede fra hele den offentlige sektor. Med sit praksisnære fokus og en komprimeret dagsform giver OffDig Next dig høj faglig værdi på kort tid.
Her får du ikke bare nye perspektiver – du får viden, du kan bruge dagen efter.
Du kan dykke ned i konceptet i artiklen her
Fra visioner til virkelighed - værktøjer og erfaringer der virker
OffDig Next er Dansk IT’s nye heldagskonference, der tager næste skridt efter de strategiske debatter på den velkendte OffDig-konference. Her flytter vi digitaliseringen fra strategier og visioner til konkret handling – med fokus på det, der virker i praksis.
Konferencen stiller skarpt på de værktøjer, metoder og erfaringer, der gør en reel forskel i den offentlige sektor. Her handler det ikke om visioner alene, men om hvordan de bliver til virkelighed.
Hvem er OffDig Next skabt for?
OffDig Next er for dig, der arbejder med digitalisering i det offentlige og er tæt på teknologien og projekterne i hverdagen. Uanset om du udvikler, drifter, implementerer eller supporterer digitale løsninger, får du ny viden, praktiske redskaber og inspiration til at skabe forandringer, der kan mærkes i praksis.
Hvem deltager på OffDig Next?