Torsdag den 21. maj 2026 inviterer Dansk IT’s netværk til en fælles netværksdag i D15 Konferencecenter i København – en enestående mulighed for at opleve netværkstilbuddet i praksis. Selve programmet og dagens tema er under udarbejdelse og annonceres her på siden, men som tidligere år følger netværksdagen det sædvanlige format:
Gennem dagen møder du andre med stærk faglighed og nysgerrighed på det fællesskab, vi tilbyder i Dansk IT’s 12 it-faglige netværk. Vi veksler mellem oplæg og dialog, så vi bliver klogere sammen, og du får mulighed for at netværke med forskellige it-fagligheder – både i plenum og i mindre, fagspecifikke grupper.
Vi starter dagen med et fælles fagligt oplæg, der sætter fokus på dagens hovedtema. Herefter bevæger vi os ud i de 12 individuelle netværksgrupper, hvor hver facilitator står for programmet og faciliterer sin gruppe. Er du ikke allerede tilknyttet et netværk, kan du frit vælge, hvilket netværk du vil deltage i.
Senere samles vi til faglige oplæg og dialog i tre spor: Ledelse, Arkitektur og Cybersikkerhed. Efterfølgende vender vi tilbage til netværksgrupperne, inden vi afslutter dagen med networking.
Programmet byder både på fælles sessioner og tid til at fordybe sig i de forskellige netværksgrupper, som du kan se herunder. Gå på opdagelse i de enkelte netværk og vælg den eller de grupper, du ønsker at deltage i. Læs mere om netværksgrupperne her.
Er du nysgerrig på, om et netværk kan bidrage til din faglige udvikling, kan du som medlem af Dansk IT deltage i dette arrangement helt gratis. Er du endnu ikke medlem, koster det et mindre beløb – arrangementet er åbent for alle.