HR skal mere på banen i den buldrende digitalisering

Se videoen med fire medlemmer af Digital Workforce Board


Digitalisering handler langt fra kun om systemer, licenser og teknik. Det handler også om mennesker, kultur, ledelse, tryghed og forandringsevne. Det gælder om at få hele organisationen med, når AI og andre digitale teknologier for alvor begynder at ændre hverdagen på arbejdspladsen.

Alligevel ligger digital kompetenceudvikling ofte tættere på IT-afdelingen end på HR – selvom digitalisering handler mere og mere om, hvordan mennesker lærer, arbejder, samarbejder og træffer beslutninger.

Det er på tide at gå nye veje, og derfor har Dansk IT nu samlet en stærk gruppe af ledere, forskere og HR-professionelle i et udviklingsforum kaldet "Digital Workforce Board".

Ambitionen er klar: Vi skal blive klogere på, hvordan HR kan spille en mere strategisk rolle i digitaliseringen af danske organisationer. Ikke som modstander men som medspiller til IT, så teknologierne får den menneskelige forankring, der skal til for at skabe stor værdi i praksis.

I videoen her giver fire af deltagerne i Digital Workforce Board deres bud på, hvorfor tiden er inde til, at HR rykker fra sidelinjen og ind i maskinrummet for den digitale transformation.

Medvirkende:
Louise Henriette Vestergaard, Director, Talent and Leadership Development, Topsoe A/S
Peder Mandrup Tang Knudsen, HR & Udviklingschef, Dansk Sygeplejeråd
Nina Allin, centerchef for HR og Organisation, Københavns Kommune
Pernille Kræmmergaard, CEO i DI2X