Netværk: It-arkitektur i Praksis

Netværket It-arkitektur i Praksis ser på præmissen, at der er en direkte linje fra kvaliteten på den software, der produceres og det resultat en virksomhed kan opnå.

Netværkets overordnede fokus

  • Teknologier
  • Teknikerne bag SOA
  • Applikations- og service-arkitekturen
  • Værktøjer og den underliggende infrastruktur
  • Det praktiske element underbygges med konkrete kodeeksempler i fx Java/JEE og .NET

Udbytte af netværket 

Målet med netværket It-arkitektur i Praksis er, at den aktive deltager på netværksmøderne skal have det med hjem, der modsvarer minimum to dages sparret arbejde fra et heldagsmøde. Det vil sige, at det skal kunne betale sig i tid at deltage og være aktiv. 
 
Netværksmøderne er præget af stor lyst til diskussion, høj faglighed og vilje til at dele viden med hinanden.

Netværket tager diskussioner ud fra reelle problemsituationer og med udgangspunkt i oplæg omkring konkrete problemstillinger, hjælper netværket hinanden med at finde eventuelle huller i setup’et. 
 
To af netværkets fire møder foregår ude ved medlemsvirksomhederne. Dette giver en unik og praktisk indsigt i hinandens dagligdag og understøtter ofte interne oplæg.  

Faglig funderet facilitator

Netværket faciliteres af Cloud Platform Architect ved Oracle Allan Højgaard Jensen. 
 
Allan har stor erfaring med EA-feltet og har i mange år arbejdet med at finde optimale løsninger til reelle problemstillinger.  Som Cloud Platform Architect fokuserer Allan Højgaard Jensen på at finde den rigtige løsning til hver individuel kundes it-behov for i sidste ende at kunne bidrage så meget som muligt til kundens succes. 

Læs mere om Allan Højgaard Jensen her.

Medbestemmelse

Temaerne på netværksmøderne fastsættes mellem Allan Højgaard Jensen og netværksmedlemmerne. På den måde har du som medlem stor indflydelse på, hvad netværket skal beskæftige sig med og som berører dig i din professionelle hverdag.  
 
Temaer, som netværket tidligere har beskæftiget sig med, er persondataforordningen, alternativer til NemID, programmering af robotter og refaktorering. 
 
Se de tidligere programmer her.

Netværket It-arkitektur i Praksis er for dig

Målgruppen for It-arkitektur i Praksis er udøvende og praktiserende arkitekter, der forstår sin virksomhedsdomæne, og hvordan det understøttes bedst muligt vha. konkret implementering. 
 
Netværksmedlemmet er ikke bange for at bruge en IDE, skrive god kode og have en holdning til det at lave it-arkitektur i praksis. 

I netværket får jeg en uhøjtidelig og åbenhjertig dialog - på et højt fagligt niveau - med andre arkitekter om de udfordringer, vi møder i vores dagligdag

Medlem: Morten Hindsholm, Chief Application Architect, Nykredit

Mere om It-arkitektur i Praksis

Program for næste møde

Kommende møder

Praktisk info

Afholdelsessted: Hovedstadsområdet 
Antal møder årligt: 4
Tidsrum: 09.00 - 16.00

Medlemspris: 7.650,- 
*Prisen er ex moms og dækker et års medlemskab af netværket. Det forudsættes, at du er medlem af DANSK IT. 

Repræsenterede virksomheder:
ATP, Bankdata, Bot Consult, BRFkredit, Capgemini Sogeti Danmark A/S, GF Forsikring A/S, HOFOR A/S, InnoScan A/S, Lakeside, Nordea Danmark Filial af Nordea Sverige, Nordea Liv & Pension, Nykredit Realkredit A/S, Odense Kommune - ServiceCenter IT, Oracle, SEAS-NVE Holding A/S, Toyota Danmark A/S

    DISAC™ Arkitektur Foundation - Aarhus

    Kursus - Onsdag - d. 1/11/2017

    DISAC™ Arkitektur Foundation - Aarhus

    DANSK IT's nationale certificering DISAC tager afsæt i arkitektens rolle og dennes kompetencer under iagttagelse af TOGAF®s uddannelsesskema og tilpasset en dansk OIO-kontekst.

    EA 2017

    Konference - Onsdag - d. 1/11/2017

    EA 2017

    På EA 2017 konferencen er der fokus på den digitale transformation i forretningsudviklingen og IT understøttelsen. 

    DISAC™ Teknologiarkitekt, Practitioner - Aarhus

    Kursus - Mandag - d. 6/11/2017

    DISAC™ Teknologiarkitekt, Practitioner - Aarhus

    DISAC™ Teknologiarkitekt, Practitioner er et kursus der forløber sig over 4 dage.