Her er navnet på det nye medlemscenter

Medlemmerne har stemt i navnekonkurrencen, og vinderen er fundet. Her er navnet på Dansk IT's nye medlemscenter på Vermundsgade i København.

I uge 42 flyttede Dansk IT til nye lokaler på Vermundsgade 38, 2100 København Ø. Her skal foreningens nye domicil danne rammen om Dansk IT's aktiviteter.

Vi bad i den forbindelse alle medlemmer af foreningen komme med bud på, hvad det nye medlemscenter på Vermundsgade skal hedde. Konkurrencen er nu afsluttet og vi har fået mange gode og sjove bud på navne, fx Nexus, Orbitten, DIT & DAT, Peter Naur Centret, IT Forsamlingshuset, WEMEET og mange flere.

medlemshus 
Der kom mange kreative bud på navne.

Juryen har talt, og det nye navn er fundet: Dansk IT's Medlemshus.

Vinderen af navngivningskonkurrencen er Bente Bøllingtoft Lindstrøm, som er medlem og netværksfacilitator for Dansk IT's netværksgruppe Kvinder og IT-ledelse.

Medlemshus 

Håndværkerne lægger lige nu sidste hånd på Dansk IT's Medlemshus - eller bare "medlemshuset", som det allerede falder medarbejderne i sekretariatet naturligt at kalde det. De første arrangementer har allerede været afholdt i de nye lokaler.

- Medlemshuset er stedet, hvor Dansk IT’s medlemmer, vores kursister, konferencedeltagere, netværksgrupper, udvalg, fagråd og alle it-interesserede danskere kan samles. Her kan man debattere, videndele, styrke sine kompetencer og udvikle faglige og politiske anbefalinger, som resten af Danmark kan få stor gavn af, udtaler Lisa Herold Ferbing, bestyrelsesformand i Dansk IT.

Det har været vigtigt for os at skabe nogle moderne og inspirerende faciliteter, hvor man har lyst til at mødes. Vi glæder os til at byde alle velkommen i Dansk IT’s nye medlemshus, tilføjer hun.

Læs mere om de kommende arrangementer i huset og sæt kryds i kalenderen d. 24. januar 2020, hvor Dansk IT inviterer til nytårskur og housewarming.



Medlem

Indhold - Mandag - d. 16-9-2019

10.000 gode grunde til at blive medlem

Artikel - Fredag - d. 1-6-2018

Meet & Inspire

Flytning

Nyhed - Mandag - d. 28-10-2019

Dansk IT er flyttet til Vermundsgade