Netværksgruppen Enterprise arkitektur (EA) er en fortrolig, faglig it-netværksgruppe målrettet dig, som beskæftiger sig professionelt med alle aspekterne indenfor Enterprise arkitektur.
Igennem sparring, erfaringsudveksling, eksterne præsentationer og drøftelser med andre ligesindede får du indsigt i, hvad der rør sig på markedet, teknologisk og forretningsmæssigt, så du og din virksomhed kan holde trit med den rivende udvikling. Samtidig får du mulighed for at afprøve dine ideer sammen med andre Enterprise arkitekter.
Netværksgruppen EA består af mange forskellige videnstunge profiler fra både det offentlige og det private, hvilket giver differentierede betragtninger og tilgange til mødernes drøftelser.
Eksterne oplægsholdere, eksempelvis leverandører, rådgivere og profiler fra forskerverden, bliver inviteret til netværksmøderne for at gøre dig klogere på nye teknologier, udviklinger, produkter og måder at se tingene på.
Under de faglige oplæg lægger netværksgruppen op til, at du som medlem er aktiv deltagende og kommer med spørgsmål og input. Netværksgruppen arbejder ud fra tesen, at du jo mere du bidrager, jo mere værdi får du med hjem.
Der er altid afsat tid til bordet-rundt, hvor medlemmerne hører, hvad der optager de andre medlemmer, eller hvor du kan præsentere en problemstilling/udfordring, som du ønsker sparring på.
Kort sagt:
- Netværksgruppen er din tænketank, hvor du kan sammenligne metoder og tilgange til strategier og teknologier.
- Du bliver holdt ajour med udviklingen inden for et hurtigt felt til gavn for både dig og din arbejdsplads.
- Du får sparring med ligesindede, der både forstår din tekniske faglighed og behovet for kommunikation og menneskeforståelse, når en service, produkt eller strategi skal forankres og implementeres.
- Du bliver en del af et fortroligt forum, hvor du kan vende problemstillinger, som kan være svære at vende på arbejdspladsen.