Når man har sagt A må man også sige B
v. Søren Christian Søndergaard Poulsen, Partner, syv.ai
Søren Christian Søndergaard Poulsen er partner i rådgivnings- og implementeringshuset syv.ai, der arbejder med digital transformation og AI med et menneskeligt udgangspunkt.
Med over 15 års erfaring inden for data og kunstig intelligens – bl.a. fra ATP, twoday Kapacity og Fellowmind – har Søren en dyb forståelse for både teknologien og de organisatoriske forandringer, den medfører. Han er kendt som en ildsjæl, der brænder for at engagere medarbejdere og ledere i AI’s potentiale og udfordringer.
Søren vil komme ind på potentialerne med AI, men lige så vigtigt hvordan man så realiserer dem - det gælder alt fra AI Ops, AI operating model, organisering og til opmærksomhedspunkter (særligt for AI).
1. AI er banebrydende – men kun hvis organisationen er klar til forandring. AI i sig selv skaber ikke værdi
2. Topledelserne har sovet i timen, da mange ledere ikke forstår spillereglerne i den nye AI-verden
3. AI’s største potentiale er hos vidensmedarbejdere, der bruger tid på analyse, dokumentation og informationssøgning
4. Vi har kun har set toppen af isbjerget. De mest transformative AI-løsninger ligger stadig foran os
5. Multi-modal AI er en gamechanger
Oplæg om Normal A/S
v. Jørgen Klüwer, IT Director, Normal A/S
Jørgen Klüwer er vært for CIO gruppens møde. Jørgen Klüwer er IT Director hos Normal A/S, hvor han spiller en central rolle i virksomhedens digitale udvikling. Han har tidligere haft ledende roller i Salling Group og Bilka.dk, og har stor erfaring med: Implementering af ERP-systemer som SAP og integration af e-commerce løsninger. Digital transformation og IT-strategi, især i retail-branchen.
NORMAL er en danskejet detailkæde, der åbnede dørene til den første butik i Silkeborg i april 2013, og siden da er NORMAL vokset til en kæde med mere end 900 butikker og 16.000 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland, Portugal, Spanien og Italien.
Der er masser af udfordringer i at gå fra iværksætter-forretning til international retailer, på så kort tid – dem diskuterer Jørgen gerne med gruppen for at få input til: Fra nul til 900 butikker på 12 år, og med en ambition om at accelerere væksten yderligere i de kommende år.
Hvordan håndterer Normal IT, at systemvalg og -udvikling kan skalere med forretnings vækst – både internationalt (nye markeder) og i ren-og-skær volumen / performance – samtidig med at imødekomme forretnings krav til et IT-landskab, der er ”let på tå” og løbende kan tilpasse sig ændrede markedsvilkår, vækst og øget digitalisering.
Jørgen sørger for en rundtur, så alle kan få set indersiden af det store lager på 78.000 kvadratmeter lager og kontor samt 60.000 kvadratmeter areal til parkering med en facade på 507 meter ud mod Europavej E 45
Sådan kan VR og AR-teknologien styrke din forretning
v. Michael Harboe, Senior Strategic Advisor, CEO, Virsabi
Michael Harboe er en dansk tech-iværksætter og strategisk rådgiver med en stærk profil inden for digital transformation og nye teknologier. Han er CEO og grundlægger af Virsabi, hvor han arbejder med XR-teknologier (VR, AR, MR) og hjælper virksomheder med at skabe forretningsværdi gennem virtuelle oplevelser og innovation. Derudover er han partner i Mulmio, som rådgiver ledere om strategisk kommunikation.
Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) er teknologier, som er godt på vej til at blive en integreret del af dansk erhvervsliv. Fra interaktive kundeoplevelser til effektiv træning og salgssupport. Virsabis kunder inkluderer blandt andre Red Bull, DSB, Carlsberg, Jabra, Mærsk, Bang & Olufsen, NORMAL og Finansforbundet.
Men hvordan kommer din virksomhed konkret i gang med at udnytte disse teknologier? I indlægget får vi svar på det spørgsmål fra Virsabis eksperter, der også demonstrerer løsninger og deler praktiske erfaringer med AR og VR. Michael og hans kollegaer vil både dele aktuelle case fortællinger og give os hands-on oplevelser, der kan løfte den digitale strategi til et nyt niveau. Michael vil fortælle om cases fra blandt andre Normal og Carlsberg, der vil åbne øjnene for nye muligheder.
Michael og kollegaer, Jens Lauritsen, Jakob Håkonsson & Daniel Vestergaard, vil give demonstrationer
Fra 98 lokale og heterogene It-driftsmiljøer til 4-5 fælles og harmoniserede it-driftscentre på ét år
(Økonomiaftale mellem KL og Finansministeriet 2026)
Netværkets to medlemmer, Lars Sørensen, It-centerchef i Frederikshavn Kommune, og Thomas Krumbak, Stabschef for Borgerservice, HR og Digitalisering (inkl. IT) i Hjørring Kommune, folder den største omstilling på kommunal it-drift i årtier ud – vi står overfor, måske, danmarkshistoriens største offentlige IT-transition.
Over hele landet og for alle 98 kommuner er milepælene ambitiøse: senest 1. april 2026 skal kommunalbestyrelserne bl.a. have truffet beslutning om ny selskabsform, fælles målbillede for infrastrukturen, beliggenhed af driftscentre m.v. – og i perioden 1. januar til 31. december 2027 skal den basale infrastruktur samles i 4-5 fælles regionale it-driftscentre/-serviceorganisationer. Ambitionen er stærkere sikkerhed, robuste driftsmiljøer og bedre adgang til specialistkompetencer; realiteten er en tidskritisk kompleks it-transition med mange interessenter og store krav til beslutningskraft, økonomi og risikostyring.
Oplægget peger skarpt på nogle af de dilemmaer, der udfordrer, at visionen også kan realiseres i praksis og under en stram tidsplan – der lægges op til, at erfaringer og perspektiver i rummet bringes i spil, f.eks.:
1. Transition & tidsplan: Kan man undgå “big bang”, når kalenderen er låst?
2. Governance & beslutning: Mange kommunalbestyrelser og én fælles retning – hvem har vetoretten?
3. Sikkerhed & compliance: Er et fælles IT-driftscenter en styrke eller en sårbarhed?
4. Økonomi & finansiering: Harmonisering koster – fælles kasse eller “forureneren betaler”?
5. Serviceaftaler & brugeroplevelse: Én SLA, mange forventningssæt – hvem definerer “kritisk?
6. Digital suverænitet & kontrol: Mister man strategisk handlekraft, når man ikke længere ejer?
7. Strategi & innovation: Kan stordrift og standarder sameksistere med lokal innovation?
Den fælles og usikre situation for alle kommunerne gør, at Lars og Thomas på nuværende tidspunkt har mange spørgsmål – og få svar. Pointen med oplægget er derfor, at vi sammen drøfter præmisserne, finder nye opmærksomhedspunkter og trækker på de mange erfaringer i rummet.
Uformel passiar med inspiration til CIO’ens personlige overvejelser gennem karrieren
v. Erling Jensen, aktiv livsnyder
- Erfaringer fra livet som CIO og mentor
- Overvejelser gennem karrieren:
- Første CIO-rolle
- Hvornår og hvorfor skifte job – eller stoppe
- CIO’ens ensomhed og behov for netværk
Skift i den digitale understøttelse hos Energinet ved ny operating model
v. Nicolaj Nørgaard Peulicke, CIO Senior Vice President, Energinet
- Nyt fokus: 3 tværgående kerneleverancer
- Fra datterselskabsfokus til helhedsorienteret styring
- Strategiske og sektorpolitiske drivere
- Ny digital organisering og arkitektur
Oplæg om ”AI for CIO’s”: perspektiver på AI anvendelse og til systemudvikling
v. Allan Linder, Business Specialist, Digital Solutions, ATP
Programmering med sprogmodeller
Fokus på kvalitet i fremtidens software
Kan vi sikre kvalitet i selvudviklende kode?
Oplæg om Spar Nords sikkerheds-, risiko- og beredskabsstyring til at blive DORA-compliant
v. Ole Søholm Jensen, IT-direktør/CIO, Spar Nord
& Michael Hjorth, IT Drift & Udviklingsdirektør, Spar Nord
Modernisering via entrepriseplatforme
Teknologisk og procesmæssig transformation
Fokus på Operating Model og Operational Excellence
Oplæg om sundsreformen, Region Syds digitaliseringsstrategi og udviklingen af Regions IT
v. Morten Lundgaard, CIO/IT-direktør, Region Syd
Oplæg om IT-universitetet i København
v. Henrik Ejby Bidstrup, CIO/IT-direktør hos IT Universitetet
Oplæg om organisering: En af Danmarks mest omfattende strukturelle ændringer sker hos KU-IT
v. Karen Bjernemose Rahbek, CIO, KU-IT
Uformel passiar om bestyrelsers fokus på AI, cybersecurity, digitalisering og forventninger til CIO
v. Carsten Gomard, Bestyrelsesformand ITU, Co-Founder Netcompany
Oplæg om CIO's roller og muligheder hos iværksættervirksomheder, skabt af og med AI
v. Jakob Frederik Lykke, Founder & CEO, Start Up Cliarly
Oplæg om perspektiver på Enterprise Architecture hos Arla Foods i lyset af AI
v. Søren Bækgaard Hansen, Director, Enterprise Architecture & IT Strategy hos Arla Foods
Oplæg v. Benjamin Munk, CEO, Munk AI
Futurist og virksomhedsejer Benjamin Munk vil komme med oplæg om fremtid og AI anvendelighed i praksis. Der vil være rig mulighed for dialog om AI og Benjamins take’s herpå. .
Oplæg v. Morten Pors Simonsen, CISO, Danfoss
Årets CISO Morten Pors Simonsen fra Danfoss, vil fortælle om hans og Danfoss’ vej til årets CISO - hvad har vejen været brolagt med af succeser, og ikke mindst udfordringer og dilemmaer, og hvad kigger Danfoss og Morten ind i fremadrettet. Der vil være rig mulighed for dialog.
Oplæg v. Mathis Dahlqvist, Innovationsrådgiver Venturinno / Konsulent & Udviklingsprogramchef Kamstrup Heat/CoolingMathis Dahlqvist deler sin erfaring med strategisk udvikling og digital omstilling. Som innovationsrådgiver og senest udviklingsprogramchef hos Kamstrup har han hjulpet større virksomheder med at nedbryde komplekse strategier til konkrete handlinger – med fokus på effektiv digitalisering, datadrevet udvikling og banebrydende servitisering.
Hvordan navigerer du i en verden, hvor nye teknologier og konstant kunde-feedback stiller krav til agilitet?
Gennem dialog og dilemmaer drøfter vi, hvordan digitale værktøjer og servicebaserede forretningsmodeller kan fremtidssikre din organisation og skabe værdi for både kunder, medarbejdere og bundlinje
På netværksmødet, kan du bl.a. opleve Pernille Kræmmergaard, direktør i DI2X, som vil dele indsigt fra sin nye bog ‘Mind the Gap’ om, hvordan virksomheder kan omsætte tech-baseret forretningsudvikling til handling.
Desuden vil Bjørn Borup fra Dansk Røde Kors give et indblik i, hvordan digital transformation kan skabe positive forandringer i civilsamfundet, mens Karsten Olsen fra Fleggaard Holding vil fortælle om deres erfaringer med brugen af data og AI.
Hvordan ser fremtidens kompetenceudvikling ud for IT-professionelle og andre medarbejdere i den digitale udvikling
v. Jeanette Hartz, Direktør, Dansk IT
I Dansk IT, arbejder vi med, hvordan fremtiden former sig for kompetenceudviklingen for IT-professionelle. Hvilke formater er mest effektive når den knappe ressource måske ikke er penge til kompetenceudvikling, men tid? Hvilket indhold er mest kritisk for jeres medarbejdere i den digitale transformation? Hvordan kan vi sikre, at kurser, netværk og onlineakademi forbliver relevante og værdifulde i fremtiden? Hvad kræver det af ledelsen af sikre, den løbende kompetenceudvikling?
Hvilke trends påvirker det? Her er håbet, at vi i en mere interaktiv session kan dele perspektiver!
Oplæg og dialog med Jan Amtoft, CIO, ROCKWOOL International, om AI
Oplægget vil indeholde smagsprøver på, hvad Rockwool bruger AI til, hvad er potentialet - brudstykker til mulige strategier, hvordan forholder man sig (kritisk) til leverandørerne, hvad vil AI i sin nuværende form gøre ved ytringsfriheden og demokratiets udvikling, hvad bør vi politisk gøre ved/for AI for at udvikle det positivt?
Præsentation af Uno-X v. CIO, May Rytkjær
Der ønskes feedback og sparring på de opgaver, der er i forbindelse med sammenlægning af to selskaber, herudover transformation (Finansiel, legacy kode, arbejdsprocesser etc.), compliance og ikke mindst change management og empowerment tech mm
Rundvisning hos Borg Automotive
v. Niels Bering Larsen, CIO, Borg Automotive ApS
Oplæg: Inspiration og dialog om AI Act Regulatory Requirements
Chef IT-stab og CISO Kennet Becker kommer og inspirerer og deler erfaringer, hvordan Region Midtjylland arbejder med og forholder sig til AI Act Regulatory Requirements.
Oplæg: ESG med hovedtema - Materiality assessment / væsentlighedsvurdering
Claus Frier er seniorkonsulent i Tænketanken Hav og vil inspirere og indgå i dialog om "Business og bæredygtighed" i en virksomhedssynsvinkel. Hvordan forholder vi os til FN's 17 verdensmål og EU's regler om "double materiality" i forhold til rapporteringsforpligtelser. Endelig vil vi også komme omkring metode for valg af de mest relevante bæredygtighedstemaer.
Fokus på cyberuddannelserne og generelt om cybersituationen pt.
v. Jens Myrup Pedersen, Professor i cybersecurity, Aalborg Universitet
Hvad betyder det for sikkerhedsarbejdet (post), når man som institution/virksomhed har været udsat for hackerangreb?
v. Michael Collin, CISO og Informationssikkerhedschef
Hvordan arbejder Spar Nord med...:
v. Henrik Corydon Larsen, IT Sikkerhedsarkitekt, Spar Nord
… Cyberrobusthed – koncept og elementer, herunder kontroludvælgelse og designprincipper.
Operationalisering og arbejdet med compliance – fortolkning, relevans, shift-left og værdien af OSCAL formatet.
Opbygning af datagrundlag, overblik og rapportering.
Hvordan arbejder Siemens med cybersecurity - globalt og lokalet
v. Dan Vang Segerberg, Cybersecurity Officer og Jesper Amdi, Nordic CIO
Microsofts strategi og etiske overvejelser i anvendelsen af AI
v/Nick Brady, Program manager Microsoft Redmond, Washington
SparNord – hvordan forholder vi os til AI på arbejdspladsen
v/Ole Jensen, Direktør i SparNord IT
AI – Stephen Alstrup laver et oplæg med følgende agenda:
- Forståelse for hvad er AI, black box, generative AI, bias, osv.
- Hvad er muligheder, begrænsninger, styrker, hype
- Hvad med etikken, lovgivningen,…
- Et hav af eksempler fra SupWiz
Stephen Alstrups CV: Algoritmeprofessor som har stået i spidsen for Danmarks største AI forskningsprojekt, CEO/co-founder af SupWiz som leverer AI løsninger som chatbot m.m. til de store selskaber, rådgivere m.m. i flere år for skiftende regeringer/ministre, stifter/CEO af største danske IT-salg indeværende år
Beredskab ved hackerangreb i praksis
v. Mads Konge Nielsen, IT og digitaliseringschef, VIA University College
Mads vil med baggrund i et aktuelt angreb, som omfattede ca. 60000 brugere fordelt på to professionshøjskoler og 17 gymnasier, hf, VUC og SOSU skoler, fortælle om hændelsen, håndteringen og de læringer, som tages med videre
Kapabilitetstilførsel gennem opkøb og partnerskab
v. Morten Bilgrav Mathiesen, SVP IT - Norlys
Morten vil i oplægget fortælle om de strategiske bevæggrunde for at tilføre udviklingskompetencer gennem opkøb af Mjølner og infrastruktur kompetencer gennem Automize. Endvidere vil han også sætte fokus på de fordele og udfordringer der opleves i praksis. Som sædvanligt er der god mulighed for dialog herom.
Blockchain – forretningsmæssig anvendelse af distribuerede offentlige ledger databaser
v. Kåre Kjelstrøm, CTO i Concordium
Kåre vil i oplægget flytte fortællingen om Blockchain fra narrativet om crypto til den forretningsorienterede anvendelse af teknologien. Der vil være god mulighed for at drøfte de forretningsmæssige og teknologiske værdier og udfordringer som er forbundet med narrativet."
Indblik i virksomheden Borg Automotive A/S
v. CIO Niels Bering Larsen
Fremtidens it-arbejdsplads
v. Torben Tronborg, direktør i Computerworld it-jobbank
Det personlige lederskab gennem dilemmaer
Praksisanvendelse af Data, Transformativ omstilling og kompetenceudvikling (kapabilitetsudvikling)
Til årets sidste netværksmøde for CIO´s og it-ledere blev medlemmerne bl.a. klogere på praksisanvendelse af data, da Overlæge, Ph.d. Claus Lohman fra Syddansk Universitetshospital og Professor, Overlæge Christian Backer Mogensen fra Syddansk Universitet åbner op for brugen af valg af de rigtige blodanalyser henholdsvis Covid19 indsatsen.
Derudover fortalte Lars Hagerup (CIO for Odense Universitetshospital), hvordan Region Syd og OUH har gennemført implementering af nyt klinisk journalsystem med go-live på 5 sygehuse i 2021/2022.
Projektet har omfattet strategi for såvel organisatorisk forandringsledelse og etablering af en ny teknisk platform - dermed en større transformation af sygehusenes centrale it-system.
Lars Hagerup gennemgik projektets faser og centrale udfordringer samt dele de udfordringer, der ligger i at overgå til en ny forvaltningsorganisation.
Sidst men ikke mindst, satte Thomas Egebog, Administrerende direktør fra Energinet, ord på, hvordan han indstiller sig selv og sin organisation fra før og til efter "Topmødet" i Esbjerg.
Vi får besøg af Louise Koch, Strategisk Rådgiver, Sustainable Innovation Lead (Director, Global Social Impact Customer Engagement, Dell Technologies).
Louises arbejde er drevet af en passion for at opbygge en bedre verden gennem forretning. Den passion giver hun videre som strategisk rådgiver og keynote speaker i Sustainable Innovation Lead og gennem sit arbejde i IT giganten Dell Technologies.
Hos Dell arbejder Louise tæt sammen med kolleger, kunder og partnere for at dele og udvikle Dells bæredygtighedsprogram og skabe bæredygtighed inden for forretningsudvikling. I 2016 og igen i 2019 blev hun noteret på den globale top 100 af mest indflydelsesrige CSR-ledere. Louise er personligt udpeget medlem af Regeringens Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål.
Inden hun kom til Dell, var Louise CSR Chef i Dansk Erhverv, hvor hun også fungerede som bestyrelsesmedlem i Danish Ethical Trade-initiativet og en national ekspert i ICC-Kommissionen om CSR og antikorruption. Louise har en kandidatgrad i antropologi og innovation fra Københavns Universitet.
Louise bygger sit oplæg op i flere dele, så der er tid til dynamisk diskussion i plenum og evt også i mindre grupper undervejs.