På dette firmakursus lærer I at formidle et budskab fængslende og motiverende.
Underviser er Hans Ravnkjær Larsen der er konferencechef i Dansk IT. Han har mere end 10 års erfaring med at levere faglig formidling med gnist - bare fordi det er seriøst, behøver tingene ikke at være kedelige.
Fængende, faglig formidling
Vi har alle oplevet dem: Lange, monotone og kedelige oplæg på konferencer, seminarer, kick-offs og andet fra mennesker der sikkert mener hvad de siger, men ikke har lært hvordan de skal få os til at synes det samme. Sådanne oplægsholdere og talere er ikke onde, de har nok blot ikke lært andet.
Dette er et kursus for alle der vil lære kunsten at tænde en gnist i sit publikum, formidle et budskab fængslende og motiverende. Det er for alle som oplever at skulle holde et oplæg, om det er på eget initiativ eller fordi andre beder en om det. Det er for alle der ønsker at lære konkrete værktøjer og virkemidler, der vil gøre deres oplæg, præsentationer, fortællinger og foredrag bedre i al tid fremover.