Effektiv lederadfærd i rollen som projekt- eller programleder (Case: Andel)
Tine Kragh Nielsen, ejer og ledelseskonsulent, Tine Kragh Consulting ApS, og Anette Zobbe, senior projektleder, Andel
Om sessionen
Er du projektleder, der leder et team mod ambitiøse mål?
Oplever du udfordringer med at bevare fokus, når kompleksiteten stiger, og vilkår og omgivelser hele tiden ændrer sig? Og ønsker du at sikre, at du altid er den bedste udgave af dig selv – også under pres?
Hvis du vil skabe et effektivt projektteam og tage ansvar for at gøre en forskel, er denne workshop noget for dig.
Her præsenteres du for Growth Mindset-frameworket Safe2Great, inspireret af Carol Dwecks arbejde med growth vs. fixed mindset. Begreberne foldes ud og gøres handlingsorienterede, og der skabes en kobling til psykologisk tryghed – et afgørende fundament for, at teams kan præstere.
Gennem en 360-graders måling får du indblik i de nødvendige mindsets, evner og adfærd, som gør det muligt at skabe psykologisk trygge rum, hvor teams kan udfolde sig.
Vi viser, hvordan du kan styrke dit eget growth mindset og reducere de såkaldte protective mindsets, som kan hæmme både tryghed og effektivitet i projektteams. Derudover får du mulighed for at diskutere de praktiske implikationer med andre ledere og projektledere.
Om oplægsholderne
Tine Kragh Nielsen er ejer og ledelseskonsulent hos Tine Kragh Consulting ApS. Læs mere om Tine på LinkedIn her.
Anette Zobbe er senior projektleder hos Andel. Læs mere om Anette på LinkedIn her.
Download programmet som PDF og find hurtigt dine must-see oplæg