Offentlig digitalisering

Dagens program i netværksgruppen

Emnet for Netværksdagen er Mennesker og Digitalisering. 

Formiddagsprogram: Velkommen til netværksgruppen Offentlig digitalisering

Kort introduktion til netværket og ”hilse-på” runde med netværkets medlemmer, som vil præsentere sig elv og en konkret problemstilling, de pt. er optaget af.

Seneste temaer i netværket er: porteføljestyring, organisering af it- og digitaliseringsarbejdet mellem it of forretning. Next step for AI-anvendelse, gevinstrealisering på it-investeringer…

Vi glæder os til at møde dig!

Eftermiddagsprogram: 

Dagens tema - del I: Kompetencer i en digital tidsalder

Der er mange krav til organisationernes evne til at skabe resultater inden for digitalisering. Men hvilke kompetencer kræver det i dag? Er det de samme som for 5 år siden? Og er nogen kompetencer vigtigere end andre? Hvilke kompetencer kan man med fordel source ind efter behov?

Dagens tema - del II: Hvordan skal vi tilgå krav om AI literacy i vores organisationer? 
Er I i gang med at tilgå denne problemstilling? Hvem stiller kravene? Har I selv ambitioner om at dagsordensætte dette i jeres organisation? 

Rundbordsdrøftelse
 

Hvad får du i netværket?
Netværket vil særligt give dig en god indsigt i, hvad der rører sig hos andre offentlige myndigheder og være en platform for videndeling om de strategiske overvejelser, du gør dig, men samtidig også have et fokus på videndeling om tilgange, metoder og værktøjer, som du kan ibrugtage i din organisation.

Netværk for offentlig digitalisering beskæftiger sig med aktuelle strategiske temaer inden for offentlig digitalisering, herunder særligt hvordan du sikrer, at din organisation er i stand til at:

  • Opstille målbilleder for digitaliseringsarbejdet, så it-investeringer kanaliseres de rette steder hen, herunder med stillingtagen til hvilke nye teknologier, der kan ibrugtages hvor og til hvad
  • Prioritere og porteføljestyre udviklingsaktiviteter
  • Opnå jeres mål for it-investeringer og sikre gevinster inden for arbejdskraftsbesparelse, grøn omstilling, opbygning af organisationens interne kapabiliteter mv.
  • Tiltrække og fastholde de rette medarbejdere i it-organisationen
  • Optimere forbruget af it-budgettet
  • Arbejde mere datadrevet - effektivt og sikkert

Målgruppe
Netværket henvender sig til ledere inden for offentlig digitalisering, det kan både være it- og digitaliseringschefer, men også andre chefer med strategisk ansvar for it- og digitaliseringsarbejde i både kommuner, regioner og statslige myndigheder. 

Facilitator
Gruppen faciliteres af Sandra Kaae Bauer

Læs mere om netværksgruppen her