Få styr på DORA-compliance med et effektivt årshjul, der sikrer kontinuerlig overholdelse og robusthed mod cyberrisici i EU's finansielle sektor. Dette kursus giver dig de nødvendige værktøjer og strukturer til at imødekomme kravene i forordningen og skabe vedvarende modstandsdygtighed.

Udbytte

build
Lær at opbygge og vedligeholde en compliance-struktur, der inkluderer governance-opdateringer, resilience-tests og styring af tredjepartsrisici
edit_square
Få styr på de vigtigste DORA-krav, så organisationen er forberedt på og i overensstemmelse med lovgivningen

build
Opnå konkrete værktøjer til systematisk vurdering og udvikling af compliance-modenhed, som indgår som faste elementer i årshjulet

format_list_bulleted
Udvikl en informationsdelingsstrategi, der sikrer overholdelse af DORA-kravene og styrker samarbejdet med relevante parter

Kursets indhold

Kurset er struktureret i to dele over to dage:

  • Dag 1 fokuserer på forberedelse til essentielle compliance-tiltag, der skal være implementeret inden januar 2025. Deltagerne lærer her om kravene til governance, risikostyring og hændelsesrapportering i relation til DORA.
  • Dag 2 introducerer opbygningen af en årshjulsbaseret struktur for vedvarende compliance. Her arbejdes med governance-opdateringer, resilience-tests og styring af tredjepartsrisici gennem faste årlige rutiner, hvilket skaber et værktøj til løbende opfølgning og forbedring af compliance-processerne.

Kurset indeholder cases og øvelser, som giver praktisk erfaring med implementering og drift af årshjul til compliance.

 

Målgruppe

Kurset er målrettet jurister, compliance-specialister, it-medarbejdere og leverandører i finanssektoren samt i tilstødende brancher, der samarbejder tæt med den finansielle sektor eller fungerer som en del af værdikæden. Det er ideelt for dem, der arbejder med DORA-compliance og ønsker en struktureret tilgang til vedvarende overholdelse og risikostyring.


Firmakurser

Dette kursus tilbydes også som et firmakursus, der tager udgangspunkt i din organisations ønsker og behov.

Er I flere fra samme virksomhed, der har behov for kompetenceudvikling, så er et firmakursus den rette løsning, der kan skabe fælles fundament og økonomisk besparelse. 


Datoer 

Er du interesseret i kurset? Send en mail til kursus@dit.dk, så kontakter vi dig, når der er nye datoer eller mulighed for firmakurser.

Underviser
Paw Anthony Nyby, director i Tax & Legal, PwC

Paw er erfaren tech-jurist med dyb indsigt i compliance og regulatoriske krav som DORA, NIS2 og GDPR. Han har hjulpet store danske og internationale virksomheder med at tilpasse sig lovgivning og sikre compliance på it- og cyber-relaterede områder. Paw er også ekstern lektor i it- og databeskyttelsesret på KU og har tidligere arbejdet som advokat i finanssektoren.

Praktisk info, afbestillingsregler m.m.