Årets it-retlige nyhedsopdatering - del I & II
Henrik Udsen, professor, Københavns Universitet
Dette indlæg gennemgår nogle af de væsentligste it-retlige nyheder i det seneste år. Hør bl.a. om nye it-kontraktretlige domme, seneste nyt om erstatningsansvaret for persondatakrænkelser, de første vejledninger om AI-forordningen og generel status på AI-regulering og EU’s teknologiretsakter samt udvalgte afgørelser fra EU-Domstolen.
Oplægsholder
Henrik Udsen er professor ved og leder af Center for Informations- og innovationsret (CIIR), Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, hvor han har persondataret som et af sine hovedarbejdsområder.
Han har været medlem af Justitsministeriets ekspertreferencegruppe i forbindelse med arbejdet med persondataforordningen, er formand for Dansk Forening for Persondataret og næstformand i Datarådet samt medlem af Dansk IT's IT-Jura fagråd.