Medlemmerne mener: Ja, valghandlingen skal digitaliseres

Den rigtige digitalisering vil forøge afstemningsprocenten og dermed forstærke demokratiet – og ressourceforbruget vil falde.

Jeg læste med interesse DANSK IT’s debatpapir om digitalisering af valghandlingen og blev overrasket over dets anbefaling om en fortsat analog afvikling – helt uden at skele til de efter min vurdering væsentligste gevinster. Jeg tillader mig at udtale mig efter ti års kommunal erfaring med valgafvikling.

Det grundlæggende formål med at digitalisere valghandlingen må være at forstærke demokratiet ved at opnå en højere stemmeprocent end i dag. Med stemmeprocenter på ca. 90 til folketingsvalg og 70 til kommunalvalg er der plads til forbedring – og oftest lyder undskyldningen fra vælgerne, at ”man ikke lige nåede det”.

Den rigtige digitalisering er et supplement

Den rigtige digitalisering er at udvikle en teknisk løsning, så det i ugerne op til valget er muligt at afgive sin stemme digitalt baseret på NemID. Det vil give en meget stor del af befolkningen (nemlig dem med NemID) mulighed for at stemme, når de måtte have lyst. Og hvis de ikke kan eller vil stemme digitalt, kan de møde frem på valgdagen. Den digitale valghandling skal være et supplement, som de fleste af os kan tilvælge.

Vi baserer snart sagt hele samfundet på en digital infrastruktur. Hele den finansielle sektor via netbank, handel med fast ejendom via tinglysningen, kommunikation med den offentlige sektor osv. baserer vi på NemID – så kan vi efter min mening også godt basere den enkelte borgers kryds på en valgdag på det.

Der må i disse veludviklede tider kunne udvikles en digital løsning, der er sikker – og en løsning, hvor ét menneske ikke kan spore, hvem der har afgivet den enkelte stemme. Jeg køber heller ikke argumenter om eksempelvis manipulation og hackerangreb – det virker som forsøg på at skabe ubegrundet frygt. Jeg har også været til valg, hvor der var risiko for terror på afstemningsstedet – og politiet skulle underrettes, når stemmesedlerne skulle flyttes sidst på aftenen. Det kunne vi godt håndtere uden at skabe frygt ...

Glem alt om at sætte maskiner op på valgstedet. Det er efter min vurdering verdens dårligste eksempel på digitalisering og ligner tidligere tiders forsøg på at sætte strøm til en proces, der er designet til at være analog. Den løsning vil kunne spare tid til optælling – men vil nok introducere andre problemer, når der skal indkøbes, konfigureres og opsættes måske 15-20.000 maskiner i hele landet.

De forkølede forsøg på at højne stemmeprocenten

De kommunale politikere har i de senere år arbejdet med at få højnet stemmeprocenten, og metoden har været at øge muligheden for at brevstemme gennem eksempelvis mobile afstemningssteder uden for rådhusene. Selvom det har medført en klar stigning i antallet af brevstemmer, batter det ikke så meget – og i øvrigt er brevstemmer de sværest håndterlige, fordi der ikke er fortrykt partier og navne på stemmesedlerne, og det kræver mange ressourcer til afgivning, levering til den rigtige kommune og til dels til optælling.

Den rigtige digitalisering vil ikke blot give højere stemmeprocent, men også flytte en del af stemmeafgivningen væk fra afstemningsstederne. Jeg har svært ved at bakke op om ritualisering som værdi (som anført i Dansk IT’s debatoplæg), og jeg tror, at mange unge mennesker har svært ved at forstå nostalgien og sentimentaliteten ved at slå to streger med en halvskæv blyant.

Digitale stemmer vil derfor også åbne for færre afstemningssteder, færre valgtilforordnede, færre administrativt ansatte, og de kolossale ressourcer til fintælling dagen efter (måske over 100.000 arbejdstimer på landsplan) vil falde i takt med, at antallet af fysiske stemmesedler daler.

I parentes bemærket er det svært at forestille sig en digital stemmeseddel, der er ugyldig – og jeg har set en del stemmesedler, der måtte kendes ugyldige, udelukkende fordi vælgerne ikke kender principperne for, hvor og hvordan man må sætte kryds. En entydig, demokratisk stemme kan godt blive kendt ugyldig af principper i den analoge verden.

At vores valgafvikling i dag er meget træfsikker, er en naturlig konsekvens af et kolossalt ressourceforbrug i kommunerne. Hvorfor skulle en kombineret digital og analog valghandling ikke kunne være lige så træfsikker? En digital løsning kan vel godt tælle antallet af afgivne stemmer op?

Stem lige så mange gange du vil – kun den sidste tæller

Jeg er før blevet mødt af et argument om, at man ikke kan vide sig sikker på, hvem der reelt afgiver en stemme, når den er digital – eller om den er afgivet under pres. Jeg tror nu, at vi danskere passer rigtig godt på vores digitale identitet, og løsningen er i øvrigt at muliggøre, at man kan stemme lige så mange gange man vil – og møde frem på valgdagen, hvis man vil (det kan man i øvrigt ikke i dag, hvis man har brevstemt). Den sidst afgivne stemme tæller. På den måde er det svært at se risiciene. Det var også den metode, Estland anvendte, da de allerede for over ti år siden indførte digitale valg. Ved parlamentsvalget i 2015 stemte over 30 % af de stemmeberettigede over internet.

I parentes bemærket synes jeg også, at det er fint, at man kan afgive sin stemme – og fortryde sit kryds frem til valgdagen, hvis man ændrer holdning.

Tænk visionært, tænk på fordele, tænk på demokratiet – og stop med at spille kort ud, der handler om frygt, manipulation og en rituel stammedans, hvor man higer om det, der var. I Danmark kan vi endda prøve systemet af fx ved menighedsrådsvalg eller ældrerådsvalg, inden vi slipper det løs ved et Europa-Parlamentsvalg.


Henrik Nellagers debatindlæg er et modsvar på debatpapir fra DANSK IT’s ekspertgruppe for bæredygtig digitalisering.

Deltag i debatten i DANSK IT's LinkedIn-gruppe

Som medlem af DANSK IT har du mulighed for at få dit faglige budskab ud til it-interesserede via det ugentlige nyhedsbrev. Læs mere om mulighederne.