Key takeways fra European Data Ethics Forum 2017

Birgitte Kofoed Olsen, ph.d., Carve Cunsulting og medstifter af DataEthics fortæller om hendes betragtninger ved European Data Ethics Forum 2017.

 5/10/2017  5/10/2017

Hvad har været din oplevelse af konferencen?

- Jeg synes konferencen har vist, at der er nogle regler på plads. Vi har fået EU's persondataforordning. Vi har også hørt om 8 produkter på markedet, som faktisk er bygget til at beskytte vores persondata, og give os det her beskyttede privatliv. Så man kan sige, det er jo bare med at komme i gang.

Hvad er dine takeaways fra konferencen?

- Jeg synes en væsentlig takeaway var, at så mange var indstillede på, at vi skal arbejde med compliance og risiko, men vi skal også kunne se værdiskabelse. vi skal kunne se det gode for mennesket og for samfundet i den måde, som vi bruger data på. På den måde taler vi ind i en bæredygtighedsdagsorden, hvor det dataetiske bliver en naturlig overbygning til det at overholde den nye forordning og være opmærksom på hvilken negativ effekt, som man har på samfundet. Det synes jeg var meget positivt.

Hvilken situation efterlader det virksomheder i?

- Vi skal i gang med at undersøge hvilke data vi bruger, hvorfor vi bruger dem, og om vi bruger dem på en måde, der kan skabe tillid fra vores kunder til os virksomheder. Og så skal vi i gang med at opbygge den her privacykultur. Vi er nød til at skabe en forståelse for, både hos udvikleren, hos medarbejderen og borgeren, at vi alle har det her behov for privatlivsbeskyttelse, og at det er beskyttet som en grundrettighed.




Billede af scenen og publikum til European Data Ethics Forum 2017

Nyhed - Torsdag - d. 5/10/2017

Se billeder fra European Data Ethics Forum 2017

Knap 100 personer var samlet for at deltage i det første europæiske Data Ethics Forum.