Certificer i TOGAF med kurset Enterprise Arkitektur. Kurset introducerer dig til TOGAF, verdens førende rammeværk til enterprise arkitektur. Kurset forbereder dig til den internationalt anerkendte TOGAF 9.2 certificering hos The Open Group.
Kurset Enterprise Arkitektur indeholder meget mere end de formelle krav til TOGAF-certificeringen. Dagene er pakket med eksamensvejledning, quizzer, eksempler fra virkelige arkitekturprojekter og bæres af en intensiv business case-simulering med praktiske øvelser, der hjælper dig til at arbejde med enterprise arkitektur og TOGAF tilbage på jobbet, længe efter undervisning og certificering.
Kurset dækker samtlige læringskrav til TOGAF-kurser og forbereder deltagerne til at tilmelde sig og tage TOGAF 9 Combined Part 1 and Part 2 (Foundation and Certified) eksamen, det giver certificeringen TOGAF 9 Certified.
På kurset kommer du hele vejen rundt om TOGAF 9.2-rammeværket:
Materiale og eksamen
Undervisningen foregår på dansk, men materiale og eksamen er på engelsk.
Efter endt kursus tages eksamen på engelsk via et Pearson VUE testcenter.
Pris for tilmelding til eksamen er inkluderet.
Vi hjælper med at booke det tidspunkt, der passer dig.
Program
Kurset varer fire dage, og programmet dækker alle emner, der kræves for at kunne gennemføre certificeringen samt en række yderligere vejledende emner:
Introduktion & TOGAF
Arkitektur-organisering
Arkitektur-udvikling
Transformationsplanlægning
Implementation & ledelse
Flere begreber og vejen frem
Målgruppe
Kurset er egnet til alle indenfor både forretning og it, der er involveret i udvikling af arkitektur i virksomheden, og til alle som ønsker at certificere i TOGAF.
Forudsætninger
Kurset kræver ingen særlige forudsætninger. Forståelse af it og arkitekturer er en fordel.
Carsten M. Rasmussen, Essentive
Carsten har indført, udviklet og implementeret enterprise arkitektur og digital transformation i mange forskellige private og offentlige virksomheder af alle størrelser, både herhjemme og internationalt.
Som pioner indenfor udbredelsen af enterprise arkitektur har Carsten udviklet forandring i virksomheder, programmer og projekter siden 2003. Han var blandt de aller første til at certificere i TOGAF rammeværket, som tæller mere end 70.000 certificerede i dag.
Ud over at løse virksomheders udfordringer som konsulent har Carsten gjort det til sin mission at give sin fortsatte erfaring videre til andre ved at undervise og coache mere end 1.000 arkitekter, ledere og andre professionelle verden over.
Carsten deltager også i The Open Group, der udvikler TOGAF-standarden, og var i 2015-16 valgt blandt 300 medlemmer til at lede TOGAF Certification Standing Committee, der varetager TOGAF-certificeringen.
Carsten har i kraft af sin rolle som leder af CSC, der har ansvar for TOGAF-certificeringen globalt, stået i spidsen for arbejdet med at udvikle TOGAF-certificeringen globalt og har arbejdet indgående med alle de læringskrav som The Open Group stiller til TOGAF-kurser.
Endelig stod han i spidsen for at udvikle standarden TOGAF 9.1 Translation Glossary: English-Danish, der oversætter TOGAF-begreber til Dansk.
Priser:
Deltagelse for medlemmer af
Dansk IT: kr. 21.000,-.
Deltagelse uden medlemskab af Dansk
IT: kr. 22.000,-.
Kursusafgift
Alle priser er ekskl. moms.
Med mindre andet er anført, inkluderer kursusafgiften
kursusmaterialer samt forplejning.
Internat er kun inkluderet i prisen, når dette eksplicit er
angivet.
Kursus on Demand
Dette kursus tilbydes også som Kursus on Demand - et
skræddersyet kursus, der tager udgangspunkt i din organisations ønsker og
behov.
Praktiske oplysninger
Du vil modtage en mail med flere praktiske oplysninger ca. 14
dage før kursusstart.
Tilmeldingsfrist
Tilmelding skal ske senest to uger før kursusstart. Kontakt
kursusafdelingen for eventuelle ledige pladser, hvis fristen er overskredet.
Deltagerantallet er begrænset af hensyn til deltagernes
udbytte. Tilmelding er bindende.
Framelding
Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at
deltage på kurset, er du altid velkommen til at allokere din plads til en
kollega (differencen skal betales, hvis personen ikke er medlem af Dansk IT).
Ved framelding 4 uger før kursets afholdelse, bliver der opkrævet
50 % af deltagergebyret inklusive moms. Ved framelding 2 uger før kursets
afholdelse, bliver hele deltagergebyret opkrævet inklusive moms.
Frameldingen skal ske skriftligt per mail til dit@dit.dk.
Forbehold
Dansk IT forbeholder sig retten til at aflyse eller udskyde
kurser ved for få tilmeldte samt at ændre afholdelsessted og underviser.
Der tages forbehold for fejl på hjemmesiden og i
kursuskataloget.
Læs Dansk IT's persondatapolitik.