Vestas' rejse fra angreb til forstærket sikkerhed

Morten Duus, Senior Vice President, Vestas


Lokale: Nørrebro kl. 15.55 - 16.40

StregVestas' rejse fra angreb til forstærket sikkerhed
I en tid hvor cybertrusler konstant forandrer sig, giver Morten Duus, Senior Vice President og CISO hos Vestas, et unikt indblik i virkeligheden af at navigere en af Danmarks største virksomheder gennem en udfordrende cybersikkerhedshændelse.

I november 2021 blev Vestas ramt af et ransomwareangreb udført af gruppen Lockbit, som førte til kryptering og datatab. Men hvad har denne hændelse betydet for Vestas' nuværende cyberberedskab? Hvordan kan andre virksomheder lære af Vestas' erfaringer og styrke deres egne forsvar mod cyberangreb? Tag med på en rejse ind i hjertet af et virkeligt cyberangreb og lær, hvordan en af Danmarks førende virksomheder har gentænkt sin cyberstrategi i kølvandet på en betydelig sikkerhedshændelse.

Dette er ikke bare en teoretisk øvelse, men en levende fortælling om konkrete udfordringer, beslutninger under pres, og vigtigst af alt, hvordan man genopbygger tillid og styrker sin infrastruktur for fremtiden. Hør med og få indsigt, der kan styrke din organisations eget beredskab.

Oplægsholder
Morten har over 20 års ledererfaring indenfor IT/Digital og har primært beskæftiget sig med programledelse, infrastruktur, forretningsudvikling og cyber security. De seneste 15 år har Morten været ansat i Vestas og var bl.a. dybt involveret i incident response og crisis management under cyber-angrebet i november 2021. Morten overtog i 2022 rollen som Group CISO med ansvaret for IT- og cyber security og er en del af ledelsen af Digital Solutions i Vestas.



Streg

Moderator
Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT