NIS2 – Det nye direktiv om cyber-og informationssikkerhed

Emil Bisgaard, partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten

Kongressalen kl. 12.45-13.30

NIS2-direktivet er vedtaget, og vi kender den endelige direktivtekst fra EU. Nu skal direktivet implementeres i Danmark, og i den forbindelse skal flere spørgsmål besvares, før vi kender den nye virkelighed for cybersikkerheden hos mange danske virksomheder og myndigheder. Vi kigger nærmere på, hvad vi ved om reglerne og ikke mindst, hvad der kan gøres allerede nu for at blive klar til reglerne i 2024.

Oplægsholder

Emil Bisgaard, partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten 

Emil Bisgaard er specialiseret i rådgivning i spændingsfeltet mellem teknik, forretning og jura. Emil har dybdegående erfaring med at rådgive kunder om cyber- og informationssikkerhed, herunder at bistå med at gennemføre risikovurderinger og identificere, implementere og dokumentere risikobaseret sikkerhed i forhold til kundernes aktiviteter og leverandørportefølje. Emil har herunder en enestående indsigt i at understøtte sikkerheden i forbindelse med anskaffelse af it og teknologi, samt i relation til complianceprocesser vedrørende lovgivning om sikkerhed, f.eks. databeskyttelsesreglerne og NIS-lovgivningen.