Danske virksomheder og organisationer under angreb: Forstå de nye trusler – og styrk forsvaret

Mark Fiedel, chef for Center for Cybersikkerheds afdeling for cyberanalyse

Kongressalen kl. 09.15-09.45 

Verden er blevet mere usikker efter Ruslands invasion af Ukraine. Usikkerheden skyldes ikke kun kampvogne og soldater på landjorden, fordi krigen foregår også i cyberspace, hvor risikoen for bekymrende cyberangreb altid synes at være til stede. Og hvad med Danmark - skal vi nu frygte endnu mere rivalisering i cyberspace med dertilhørende bekymring for, at fjendtlige aktører ville kunne finde på målrettet at gå efter danske virksomheder og offentlige myndigheder?

Vi har inviteret Mark Fiedel, chef for Center for Cybersikkerheds afdeling for cyberanalyse, til at svare på spørgsmål om de største cybertrusler mod danske virksomheder og organisationer i 2022. Og ikke mindst; hvad der skal til for at få et effektivt cyberforsvar. Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT, er moderator og sørger for at stille alle de gode og uddybende spørgsmål til Mark Fiedel. Men hold dig ikke tilbage: Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål fra salen.

Oplægsholder

Mark Fiedel, chef for CFCS’ afdeling for cyberanalyse og i en længere periode fg. chef for CFCS 

Mark Fiedel er chef for Center for Cybersikkerheds afdeling for cyberanalyse. Mark har arbejdet med cybertrusler og -sikkerhed i størstedelen af sin professionelle karriere, og har tidligere været chef for centrets afdeling for cyberoperationer samt udfyldt rollen som fungerende chef for Center for Cybersikkerhed.

 

Moderator

Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT