Vil du være med til at skabe sikker digital adfærd på de danske arbejdspladser?
Dansk IT søger en studentermedhjælper til at koordinere aktiviteter på tværs af projektet HackerStop, som er et samarbejde mellem Dansk IT, Networked Business Initiative og Industriens Fond.
HackerStop er en fleksible online-platform, der skaber en vedvarende sikkerhedskultur, som er tilpasset virksomhedernes situation og behov og som giver overblik og inspiration til at styrke sikkerhedskulturen for både medarbejderen, teamet og hele virksomheden.
- Arbejdsopgaverne vil blive defineret og sat i værk i nær dialog med projektlederen, men også i samarbejde med resten af projektteamet. Du vil bl.a. arbejde med:
- Planlægning, koordinering og afvikling af aktiviteter i forbindelse med lancering og drift af HackerStop
- Opdatering af HackerStop-platformens CMS og andre kommunikationsplatforme
- Yde support til platformens brugere
- Stakeholder management af samarbejdspartnere, brugere og andre interessenter
- Indsamling af data fra projektet
- Bistå ved marketing-og kommunikationsopgaver, herunder opdatering af hjemmeside, sociale medier, annoncering, partnermateriale mv.
Vi forestiller os, at du er vant til at arbejde med formidling, koordinering og kommunikation – men det vigtigste er masser af gåpåmod, og en villighed til at bidrage til at løfte opgaver, der vedrører driften. Jobbet vil indebære en del korrespondance med danske virksomheder, både via mail og telefon. Derfor er det vigtigt, at du er flydende i både dansk skrift og tale.
Stillingen er 15 timer/uge med start snarest muligt. Vi er selvfølgelig forstående over for, at du skal passe dit studie og er fleksible i den henseende.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Nørgaard på 33 17 97 84.
Send din ansøgning til Rikke Nørgaard på rnn@dit.dk.
Vi glæder os til at modtage dit CV samt ansøgning senest d. 20. oktober 2021.
Dansk IT er en uafhængig interesseorganisation og et fællesskab for it-professionelle. Her kan du sætte fokus på din karriere gennem fortsat kompetenceudvikling og deltagelse i Danmarks største it-faglige netværk. Dansk IT arbejder for at fremme og understøtte it, hvor dette skaber værdi for samfundet og den enkelte. At samle, styrke og udvikle it-brugere og it-professionelles kompetencer og faglighed. Og på et uafhængigt grundlag varetage samfundets og medlemmernes it-interesser.