Studentermedhjælper til administration og markedsføring i kursusafdeling

Vil du have ansvar og indflydelse på dit studiejob? DANSK IT søger en studentermedhjælper 15 timer om ugen, som skal arbejde med koordinering i kursusafdelingen.

Vi søger en energisk og struktureret person, som brænder for koordinering af arrangementer samt markedsføring.

Du vil blive del af en lille afdeling, hvor du vil være ansvarlig for bl.a.:

  • Oprettelse og løbende opdatering af kurser i vores CRM-system.
  • Oprettelse og løbende opdatering af kurser i vores CMS-system (Sitecore).
  • Markedsføring af kurserne, herunder opdatering af kursusportaler og markedsføringsmateriale, markedsføring på sociale medier samt ad hoc markedsføringskampagner.
  • Ansvarlig for det praktiske ifm. afholdelse af kurserne herunder booking af lokaler, bestilling af forplejning, produktion af navneskilte mv.

Vi søger dig som:

  • er struktureret, detaljeorienteret, serviceminded og kvalitetsbevidst
  • har en relevant uddannelse
  • har solid erfaring med Word og Excel
  • gerne erfaring med CRM-system
  • gerne erfaring med Sitecore eller andet CMS-system

Stillingen er 15 timer/uge med start 1. september 2019.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Wagner på 26279236 eller lw@dit.dk. Vi glæder os til at modtage dit CV samt ansøgning senest fredag d. 9. august 2019.


DANSK IT er en forening for it-brugere og it-professionelle. Vi er 9.000 medlemmer og har vores sekretariat i Bredgade 25A i København. Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside www.dit.dk.