Fuldt hus til Christiansborg-høring om digital dannelse

”Dannelse er én ting, uanset om den er analog eller digital”. Sådan indledte Torsten Schack Pedersen, Venstres it-ordfører, DANSK IT’s høring om digital dannelse onsdag d. 22. februar.

Af Rikke Hvilshøj adm. direktør, DANSK IT

Rammerne var Fællessalen på Christiansborg – lige under Folketingssalen -, så tættere kunne man dårligt komme på magtens centrum. Pointen var klar: Den digitale dannelse ligger i forlængelse af den traditionelle dannelse. 

Dagen igennem blev vi bekræftet i, at denne dagsorden ikke alene er afgørende for vores tid, men også, at ønsket om at præge den deles af mange kræfter i det danske samfund.

Høringen tog afsæt i udvalgsarbejde i DANSK IT

DANSK IT’s udvalg for digitale kompetencer har i en længere periode arbejdet med at konkretisere, hvad digital dannelse består i, og har formuleret tre digitale nøglekompetencer: Digitale brugerkompetencer, digitale skaberkompetencer og refleksive digitale kompetencer.

Læs om de tre nøglekompetencer her

Det er disse kompetencer, som danskere i alle aldersgrupper og samfundslag bør besidde, hvis vi skal opretholde idealet om den myndige, kritiske og deltagende demokratiske borger i et samfund præget af tiltagende digitalisering. For der er ikke noget, der hedder digitalt indfødte, og vi kan heller ikke negligere de ældre aldersgrupper. ”We are all in this together”, som Klaus Kvorning Hansen, formand for udvalget for digitale kompetencer, citerede i sin indledning til dagens drøftelser.

Med udgangspunkt i udvalgets arbejde og de tre nøglekompetencer afholdt DANSK IT et folkeråd på Rødding Højskole d. 30. november. Her drøftede et bredt udsnit af foreningslivet og embedsværket, hvad den enkelte, civilsamfundet og politikerne kan gøre for at styrke den digitale dannelse.

D. 22. februar bar DANSK IT konklusionerne ind på Christiansborg og satte den digitale dannelse til debat. 

Mange medlemmer af DANSK IT deltog

Deltagerne ved høringen talte næsten halvandet hundrede mennesker, deriblandt mange aktive medlemmer af DANSK IT, og publikum inkluderede repræsentanter fra oplysningsforbund, uddannelsessektoren, fagbevægelsen, organisationsverdenen, embedsværket og erhvervslivet – og naturligvis politikere.

Dagens debatter var præget af et stort engagement og spørgelyst fra publikum. 

I DANSK IT fik vi bekræftet, at diskussionen om digital dannelse og digitale kompetencer vedrører os både som privatpersoner såvel som i vores professionelle virke. 
Debatterne ved høringen berørte mange emner, som på hver sin måde handlede om digital dannelse.

Behovet for dannelsen blev skarpt formuleret af Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Mandag Morgen, som sagde ”vi mangler en debat om hvilken rolle, vi skal spille som mennesker i digitaliseringen.” 

Falske nyheder og dalende tillid 

Med mange års erfaring som journalist stillede Lisbeth Knudsen skarpt på den udfordring, de traditionelle medier står over for med det fragmenterede digitale nyhedsbillede, som Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne også beskrev med ordene ”hvor skal vi møde det, vi ikke selv ved, vi vil vide?”

Den dalende tillid til disse medier og spredningen af falske nyheder viste ifølge Lisbeth Knudsen, at journalister alt for længe blot havde dækket to modsatrettede holdninger om et emne og betragtet det som journalistik.

Denne udfordring har vi arvet fra den analoge tidsalder, men er blevet mangedoblet af de digitale platforme. Derfor var der behov for digital dannelse – ikke blot for nyhedsforbrugeren, men også for nyhedsformidleren. Ansvaret er bredt.

Civilsamfundet spiller en stor rolle

Netop det brede ansvar hos civilsamfundet fyldte meget. I den politiske debat fremhævede flere af de fremmødte folketingsmedlemmer, at Christiansborg simpelthen arbejdede for langsomt til, at forandringerne kunne drives derfra.

Civilsamfundets afgørende rolle var også i centrum i debatten om ungdommens digitale dannelse. 

Formanden for Spejderne David Hansen lagde vægt på, at spejderbevægelsen i et århundrede har arbejdet med demokratisk dannelse. Spejderbevægelsen var frontløber med pædagogiske metoder, og David Hansen slog fast, at de gerne ville ”udnytte de erfaringer til at gøre mennesker digitalt kompetente”. 

At være spejder er rodfæstet i fysiske fællesskaber, og behovet for at fastholde fysiske fællesskaber blev også fremhævet af Dansk Ungdoms Fællesråds formand Kasper Sand Kjær, som også løftede en pegefinger og sagde ”Vi skal ikke overvurdere de digitale platformes indflydelse i forhold til de fysiske fællesskaber.” 

Camilla Mehlsen, forfatter til ”Teknologiens testpiloter”, understregede også vigtigheden af fysisk tilstedeværelse med ordene ”intet menneske kan danne sig selv uden at stå i et forhold til andre mennesker. Vi dannes i relationer – voksne skal være med i ungdommens dannelse. Måske ville voksne også selv blive digitalt dannede af det.”

Vi bliver ikke overflødige på grund af kunstig intelligens

Politikerne er dog ikke uden rolle i den digitale dannelse, som uddannelses- og forskningsminister Søren Pind viste med et fyrigt oplæg om dannelse i fremtiden, der præsenterede hans tanker om dannelsens rolle i fremtidens uddannelsespolitik og de nødvendige kompetencer, som vi danskere skal have i en tidsalder, hvor AI og robotter banker på.

Blot fordi AI’en Libratus formåede at slå fire stjernespillere i et pokerspil tidligere i år, skal vi ikke tro, vi bliver overflødige – heller ikke på et tiltagende automatiseret arbejdsmarked. 

Søren Pinds oplæg kan læses her

Netop arbejdsmarkedet var også genstand for debat mellem LO’s næstformand Nanna Højlund og GoMores stifter Matias Dalsgaard, hvor Nanna Højlunds tidligere optimisme for fagforeninger i en platformøkonomisk virkelighed dannede grundlag for forventningen om en tiltagende opblødning af forskellene på kunde, borger og arbejdstager.

Matias Dalsgaard mente, at netop disse nye platformsøkonomier kunne være med til at videreudvikle den traditionelle danske tillids- og frivillige fællesskabskultur i en periode ellers præget af opbrud.

Algoritmer bliver det nye latin – magtens sprog

Den radikale folketingspolitiker Ida Auken lagde i den politiske paneldebat vægt på, at selvom alle ikke behøver omfattende kodningskompetencer, er det simpelthen nødvendigt at lære folk at kigge magthaverne i kortene i takt med, at mere og mere bliver datadrevet og styret af algoritmer.

Ligesom almuen var ekskluderet fra indflydelse, da magtens sprog var latin, er vi på vej til samme tilstand med algoritmer ifølge Ida Auken.'

Klaus Kvorning Hansen rundede dagen af med en sammenfatning af dagens pointer og opfordrede publikum til at overveje, hvordan dagsordenen kan løftes videre.

Indtrykket fra både publikum og DANSK IT var, at man gik fra høringen med masser af entusiasme og inspiration, hvilket blev bekræftet af reaktioner efter hørings afslutning. Arbejdet med digital dannelse har en enorm spændevidde, er kun lige begyndt.

I DANSK IT vil vi fortsætte debatten og give vores bidrag til at sikre, at vi som borgere er rustet til den digitale verden, både i udvalget for digitale kompetencer og i foreningens generelle virke.