Det offentlige er i underskud af digitale kompetencer

Kun hver sjette offentlige virksomhed vurderer, at medarbejdernes digitale kompetencer svarer til, hvad de har behov for. Alligevel har 53 procent ingen strategi for at udvikle medarbejdernes digitale kompetencer, viser ny undersøgelse fra Rambøll og DANSK IT.

I undersøgelsen IT i praksis® 2017-18 – en årlig måling af brugen af it i Danmark – fortæller de adspurgte offentlige topledere, it- og digitaliseringschefer, at den største barriere for digitaliseringen af den offentlige sektor er medarbejdernes manglende digitale kompetencer.

Alligevel har hele 53 procent af de offentlige virksomheder ingen strategi for at udvikle de ansattes digitale kompetencer. Og det selvom kun 16 procent af vurderer, at medarbejdernes digitale kompetencer svarer til, hvad der er behov for.

- Underskuddet af digitale kompetencer i det offentlige er i sig selv bekymrende, men endnu mere bekymrende, er det at så få har langsigtede planer om at gøre noget ved problemet. Den digitale interaktion med borgerne vil kun vokse, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne bliver klædt på til opgaven, da det ellers risikerer at gå ud over både trivslen på arbejdspladsen og den offentlige service, siger Rikke Hvilshøj, adm. direktør, DANSK IT.

Rambøll og DANSK IT frygter især, at manglen på langsigtet og strategisk perspektiv medfører en reaktiv, ad-hoc-baseret tilgang med fokus på det, der umiddelbart er brug for her og nu, men ikke på hvad der bliver brug for i fremtiden.

- De offentligt ansatte bliver måske klædt på til de konkrete behov her og nu, men ikke til en fremtid, hvor de ikke bare skal kunne mere end i dag, men på mange områder noget helt andet. Konsekvenserne bliver meget vel, at disse medarbejdere bliver overflødige eller bliver modvillige overfor forandringer, fordi de ikke har haft muligheden for at kunne se sig selv i den fremtid, som digitaliseringen skaber, siger Steen Christensen, Direktør, Rambøll Management Consulting. 

- I takt med at stadig flere områder i den offentlige sektor digitaliseres, stiger behovet for medarbejdere med de rette digitale kompetencer. Det gælder lige fra sosu-assistenten, folkeskolelæren, sagsbehandlere til it-specialisterne. Alle medarbejdergrupper får i stadig højere grad behov for at få udviklet deres digitale kompetencer, og derfor er det vigtigt at finde opskriften på, hvordan man klæder alle på til fremtiden og finder ud af, hvor der skal sættes ind, tilføjer Rikke Hvilshøj.

Vil styrke it-sikkerheden

Et af de områder, hvor man er klar over, at der skal sættes ind, er inden for it-sikkerhed. Her viser IT i praksis® 2017-18, at det at styrke indsatsen i forhold til it-sikkerhed er det område, der prioriteres højest i offentlige virksomheder. 

- Store it-nedbrud som følge af ondsindede aktører og den nye persondataforordning og de krav, den stiller til systemer, organisering og kompetencer har for alvor fået it-sikkerhed på dagsordenen hos ledelserne, siger Steen Christensen.

Men selvom de offentlige virksomheder vurderer, at de generelt har godt styr på datasikkerheden og kun en ud af 10 vurderer, at deres kompetencer og procedurer er utilstrækkelige i forhold til at sikre en høj grad af datasikkerhed, så halter det, når det gælder deres evner til at forberede sig til kravene i EU’s persondataforordning. Her vurderer kun 57 procent, at de har kapacitet og kompetencer til at forberede sig på kravene, som allerede træder i kraft den 25. maj 2018.

- Det virker lidt som om, at visse offentlige virksomheder har sovet lidt i timen med at klæde organisationen på i forhold til databeskyttelse. Den nye databeskyttelseslov er ikke markant anderledes end den gamle, og derfor kan det undre at forholdsvis mange halter efter på kompetencefronten”, siger Rikke Hvilshøj og tilføjer:

- Persondatafordringen er et godt eksempel på, hvordan digitale kompetencer og digital forståelse bliver stadig mere vigtig for alle medarbejdergrupper. Den nye forordning kræver ikke kun rigtigt meget af it-systemer, men også af de enkelte medarbejdere som sidder med borgernes data. Der skal etableres interne procedurer og politikker, uddannes medarbejdere og skabes øget bevidsthed blandt ansatte om databeskyttelse.

Rambøll og DANSK IT anbefaler, at de nye krav fra EU’s nye databeskyttelsesforordning ses som en anledning til at høste forretningsmæssige gevinster, når man alligevel skal kortlægge og justere systemer og processer samt udvikle nye kompetencer i forbindelse med forberedelserne til at opfylde kravene. Det er dog kun 29 procent der har fokus på at udnytte denne mulighed.

- Persondataforordningen er en oplagt anledning til at få ryddet op i uhensigtsmæssige arbejdsgange og governance. Det er en skam, at ikke flere proaktivt udnytter denne mulighed, slutter Steen Christensen. 

Om IT i Praksis

For 22. år i træk tager IT i praksis® pulsen på danske private og offentlige virksomheders udbytte og udfordringer ved anvendelsen af it og digitalisering. Rapporten er gennemført af Rambøll Management Consulting i samarbejde med DANSK IT.

Undersøgelsen er baseret på svar fra både it-chefer og topledere samt et repræsentativt udsnit af befolkningen og opnår dermed en enestående bredde og legitimitet. IT i praksis® 2017-18 er foretaget blandt de 1.000 største private virksomheder i Danmark, samtlige kommuner og regioner samt statslige virksomheder. Rapporten giver desuden svar på borgernes holdning til blandt andet digital kommunikation. Flere end 1000 borgere har deltaget i borgerundersøgelsen. 

Læs her hvad medierne skriver om IT i Praksis