Vær med til at skabe et dataetisk kodeks i DANSK IT's nye arbejdsgruppe for dataetik

De seneste år har etiske overvejelser om brugen af data optaget forbrugere og beslutningstagere mere og mere. Det er stadig i al væsentlighed uudforsket land, og Danmark bør gå i front med at give både forbrugere og virksomheder redskaberne til at forholde sig til dataetik.

Derfor ønsker DANSK IT at nedsætte en arbejdsgruppe om dataetik med det opdrag at definere en etisk ramme for brug af data.

Målet er at skabe en branchefælles opfattelse og begrebsverden i form af et dataetisk kodeks for virksomheders anvendelse af data. Arbejdet skal spille op mod regeringens arbejde med et muligt dataetisk kodeks som følge af strategien for Danmarks digitale vækst og forsøge at levere bud på et sådant.

DANSK IT har et samarbejde med Data Ethics, der vil levere inputs til arbejdsgruppen i løbet af processen.

Skriv en kort begrundet ansøgning til politisk chef Nicolai Svejgaard Poulsen på nsp@dit.dk, hvis du gerne vil være med i dette arbejde.