DANSK IT repræsenteret ved årets folkemøde

Årets folkemøde fra d. 15. til d. 18. juni bød på livlige debatter om digitale emner – som helt generelt blandt folkemødets over 3.100 arrangementer fyldte meget.

Det var derfor som en del af et større hele, at DANSK IT fortsatte sit fokus på at gribe mulighederne ved digitalisering. Også i år afviklede DANSK IT debatterne hos Fonden Teknologirådet og Tankegang.

I debatten om ledelse på tærsklen til et digitalt samfund fredag middag, som Ejvind Jørgensen, formand for vores Udvalg for it i den offentlige sektor, afviklede sammen med repræsentanter fra tunge offentlige organisationer, var den centrale pointe, at det digitale samfund kræver en helt ny tilgang til de at lede.

DANSK IT folkemoede 2017 digitale kompetencer

Da DANSK IT i samarbejde med IDA satte undervisningspolitik i den kunstige intelligens’ tidsalder til debat lørdag formiddag, var der fulde huse. Undervisningsminister Merete Riisager fremhævede behovet for, at de digitale kompetencer ikke kun skulle tilbydes som valgfag i skolen, så vi undgår en uoverskuelig digital buffet for både lærere og de unge. Camilla Mehlsen lagde vægt på, at kritisk stillingtagen til teknologien er hjørnestenen i digital dannelse. Også blandt publikum var spørge- og debatlysten stor.

Som en del af DANSK IT’s arbejde med at forbedre danskernes digitale dannelse bød formanden for vores Udvalg for digitale kompetencer Klaus Kvorning Hansen ind til et arrangement, hvor man kunne lære at tage lidt mere kontrol over sin online-færden. Det gjaldt både i forhold til at håndtere sin digitale identitet og i forhold til kritisk stillingtagen til brug af online rating-sider.
Det var et vellykket folkemøde, der på mange måder stod i digitaliseringens tegn. Vi ser frem til folkemøde 2018.