DANSK IT udgiver anbefalinger om it-strategi

En ny gratis DANSK IT-vejledning til it-strategi skal sikre virksomhederne fodfæste i en verden, hvor forandringshastigheden er ekstrem høj.

Netop fordi den digitale udvikling aldrig har gået hurtigere, er der større risiko end nogensinde for, at det ender galt, hvis virksomhederne ikke regelmæssigt stopper op og vurderer, om de er på rette vej.En ny gratis DANSK IT-vejledning til it-strategi skal sikre virksomhederne fodfæste i en verden, hvor forandringshastigheden er ekstrem høj. 

Sådan lyder det fra Knud Fiil-Nielsen, der er en af forfatterne til DANSK IT’s nye gratis publikation om udarbejdelse af it-strategi. Vejledningen er udarbejdet af DANSK IT’s fagråd for strategi og ledelse, der tæller flere top-CIO’s og andre eksperter i ledelse. De fandt, at der i dag ikke findes en sådan kortfattet, dækkende vejledning på markedet. Det er hul er med udgivelsen nu lukket. 

- Selvom det som virksomhed i dag er vigtigt hurtigt at omstille sig til den digitale udvikling, er man også engang imellem nødt til at stoppe op, vurdere situationen og lægge en strategi. Gør man ikke det, ender man der, hvor man er på vej hen, og det er selvfølgelig uheldigt, hvis man er på gal vej, siger Knud Fiil-Nielsen, der til daglig er selvstændig ledelsesrådgiver. 

- Formålet med anbefalingerne er at give inspiration og hjælpe it-ledelsen, specifikt it-chefen eller it-direktøren med it-strategi – herunder, hvordan man udarbejder en handlingsplan for realisering af strategien, forsætter han. 

It-strategien skal forankres i forretningen

Han peger på, at en af konsekvenserne ved ikke at stoppe op og lægge eller revurdere sin it-strategi er, at man meget hurtigt kommer til at shoppe rundt mellem de mange digitale muligheder. Ligesom initiativerne ikke bliver forankret i forretningsstrategien eller harmoniseret med strategier inden for andre områder fx virksomhedens marketingstrategi, økonomi- og finansiel strategi, R-strategi mv. 

Det kan dog være en balancegang at få it-strategien til at spille sammen med forretningen. 

- Hvis ikke it-strategien forankres i topledelsen og bidrager til forretningsstrategien kommer den til at samle støv. Omvendt vil ethvert forsøg på at redefinere forretningsstrategien i bedste fald blive mødt med apati og i værste fald med stærk modstand, hvis ikke der er mandat til det fra ledelsen, lyder det fra Knud Fiil-Nielsen.

Afgørende forandringer kræver mandat

Han understreger derfor, at hvis man ønsker, at it-området skal bidrage afgørende til at udvikle virksomheden, skabe store forandringer, innovation og muliggøre nye forretningsområder, skal dette indgå ved udvikling af den overordnede forretningsstrategi og efterfølgende afspejles i it-strategien.

- Mandatet til it-området om at medvirke til afgørende forandring og innovation skal komme fra virksomhedens overordnede mål og forretningsstrategi. Har man ikke et sådant mandat, kan man dog stadig bidrage betydeligt til forretningsstrategien ved at påpege nye teknologiske muligheder eller mulige disruptive teknologiske innovationer, slutter han. 

Den 24-sider publikation med flere anbefalinger om it-strategi kan downloades gratis her

Anbefalingerne er udarbejdet af DANSK IT’s fagråd for strategi og ledelse, der ud over Knud Fiil-Nielsen tæller Niels Bjørn-Andersen, Professor, CBS; Allan S. Bager, Business Development Manager, IBM; Jacqueline Johnson, Head of Security, Nordea; Jan Amtoft, IT direktør, EDC Gruppen; René Munk-Nissen, Strategi Advisor; Morten Viktor, CEO & Co-founder, Dayfair og Bo Kell Lind, Ansvarlig for forretningsstrategisk it, Vestforbrænding I/S. Læs mere om fagrådet her