Flere vælger en virksomhedsaftale med Dansk IT – se hvorfor det virker 

Digital læring skal være en naturlig del af arbejdsdagen – ikke noget, der kommer oveni. Flere organisationer bruger nu en virksomhedsaftale med Dansk IT som løftestang for kompetenceløft, fleksibel læring og strategisk udvikling.

Kompetenceudvikling og digital læring står højt på dagsordenen i både det offentlige og det private erhvervsliv, men hvordan får man det til at fungere i praksis? Hvordan bliver læring en naturlig del af hverdagen uden at drukne i kurser, koordinering og krav?

Stadig flere organisationer vælger en virksomhedsaftale med Dansk IT, hvor DIT Akademi er en central del af løsningen. Her får både ledere og medarbejdere adgang til faglig viden, netværk og læringstilbud, der kan tilpasses forskellige behov og hverdagens tempo. Det gør det lettere at styrke digitale kompetencer og skabe en fælles retning i organisationen. 

“Det giver vores medlemmer en fælles platform for læring og en fleksibilitet, der gør det muligt at reagere hurtigt, når nye behov opstår. Det er netop det, mange ledere efterspørger,” fortæller Jess Mathiesen, Relation Manager i Dansk IT.

Han oplever også, at nogle ledere gerne vil i gang – men ikke helt ved, hvor de skal starte:

“Det er ikke alle, der har en plan klar. Mange har en intention om at løfte kompetencerne men mangler et konkret sted at begynde. Her kan vi hjælpe – både med inspiration, konkret sparring og med at koble kompetenceudvikling til den overordnede it-strategi.”

Med en virksomhedsaftale får medarbejderne fleksibel adgang til relevant faglig viden, når det passer ind i deres hverdag, og ledelsen får et konkret værktøj til at styrke organisationens digitale kompetencer og samle indsatsen ét sted.

5 organisationer, 5 måder at bruge aftalen på

Flere bruger i dag virksomhedsaftalen som løftestang for digital opkvalificering og som et konkret redskab til at forankre deres it-strategi i hverdagen. Her deler fem organisationer deres erfaringer med aftalen, og hvordan den skaber værdi i praksis.

Et fælles fundament i Tønder Kommune
I Tønder Kommune er virksomhedsaftalen blevet en naturlig del af den digitale indsats.

“Virksomhedsaftalen med Dansk IT giver os et fælles fundament – altså noget fælles at tage udgangspunkt i, når vi taler om kompetenceudvikling og digital læring i det hele taget,” fortæller Karen Alexandersen, it- og digitaliseringschef i Tønder Kommune.

“Den er super relevant for os, fordi den byder på så mange muligheder, som vi kan plukke i.”


Fleksibel læring i Næstved Kommune
Også i Næstved Kommune oplever man, at virksomhedsaftalen gør det nemt at løfte kompetencer, uden at det kræver store forberedelser.

“Virksomhedsaftalen og DIT Akademi gør jo reelt set det, at jeg kan gøre det i mit eget tempo, på det tidspunkt jeg har lyst til, og synes, at jeg har tid til det – at løfte mine kompetencer på forskellige områder,” siger Lars Borg, it- og digitaliseringschef i Næstved Kommune.

Han fremhæver desuden, hvordan medarbejdere kan specialisere sig i det, der er mest relevant for netop deres fagområde.


Aktuel viden i Styrelsen for Patientsikkerhed
I Styrelsen for Patientsikkerhed er det afgørende, at medarbejderne kan holde sig ajour med ny viden og udvikling.

“Det er vigtigt for os at styrke vores medarbejderes digitale kompetencer, fordi de digitale løsninger gennemsyrer den måde, vi arbejder på – både i it-afdelingen og ude i de enkelte forretningsområder,” forklarer Anders Welander-Haahr, sektionsleder i styrelsen.

Han oplever, at DIT Akademi og de tilknyttede webinarer og kurser gør det muligt at følge med i udviklingen og få relevante input på tværs af faglige miljøer:

“En af de gode gevinster ved det er, at I er gode til at pushe nogle nye ting ud, så man kan følge med i, hvad der sker.”


Strategisk udvikling hos Experian
Hos Experian har virksomhedsaftalen bidraget til en mere strategisk tilgang til digital kompetenceudvikling.

“Virksomhedsaftalen med Dansk IT kan hjælpe os på den måde, at vi får mulighed for at bruge nogle værktøjer, som vi ikke selv har tilgængelige. Og derfor kan vi også engagere flere af vores medarbejdere i forhold til at udvikle sig inden for digitalisering,” siger Bo Rasmussen, Chief Commercial Officer.

“Hvis jeg skulle give et råd til andre organisationer eller virksomheder i forhold til at styrke kompetencerne, vil det være: Kom i gang nu! Fordi det går så stærkt. Og hvis vi ikke er med på udviklingen, så sakker vi bagud. Alt for hurtigt.”

Også Jakob Færgeman, Principal Consultant, ser virksomhedsaftalen som en investering i både kompetencer og attraktivitet:

“Hvis man ikke er med på vognen nu, så har man også utrolig svært ved at tiltrække medarbejdere, der skal være med til at trække en virksomhed frem og være konkurrencedygtig i et meget dynamisk marked.”


Medarbejdergode og inspiration hos Væksthuset
I Væksthuset bruges virksomhedsaftalen både til konkret kompetenceløft og som en værdifuld medarbejdergode.

“Vi bruger faktisk aftalen som en medarbejdergode til vores tekniske personale. Det er en luksus at kunne fordybe sig i noget fagligt,” fortæller Lasse Skov, it-chef i Væksthuset.

Særligt medlemsarrangementerne giver værdi – ikke kun fagligt, men også som kilde til kreativitet og nye ideer:

“Det betyder noget for vores medarbejdere at kunne komme afsted til de her medlemsarrangementer, og det betyder også noget for den idégenerering, vi har.”

“Det er ret fedt, når praksis kommer ind lidt fra siden og forstyrrer det hele lidt – og det kan de her medlemsarrangementer hjælpe med.” 

 


Styrk jeres digitale kompetencer med en virksomhedsaftale hos Dansk IT

Læs mere om virksomhedsaftaler på akademi.dit.dk/virksomhedsaftale


Vil du vide mere?

Overvejer du, om en virksomhedsaftale kunne være relevant for din organisation? Så tag fat i Jess Mathiesen, Relation Manager i Dansk IT, for en uforpligtende snak. 
Jess Mathiesen, Relation Manager, Dansk IT

Skriv til Jess

Tak for din henvendelse. Vi vil kontakte dig hurtigst muligt.