Skærme i skolen – lad os tænke som Grundtvig

Brug af smartphones, computere og tablet fylder meget på de danske grundskoler og ungdomsuddannelser, og fra regeringens side lægges der nu op til at forbyde mobiltelefoner på vores skoler ved lov.

Der er ingen tvivl om, at vi bør være kritiske. Det er helt på sin plads, at vi går til modangreb på den kommercielle digitalisering – på de dårlige skærme, som vi nu kender mere til konsekvenserne af. Men vi bør fjerne dem uden at smide gode skærme ud med badevandet – dem som er nødvendige for at lære vigtige kompetencer.

Husk på, at alt hvad vi fjerner fra vores børns skolemiljø, er inden for rækkevidde, når de kommer hjem. Hvis vi ikke ruster dem til kritisk vurdering af fx AI, sociale medier og misinformation, er de for alvor overladt til sig selv. Det er langt fra alle børn, der lærer sunde digitale forbrugsvaner derhjemme. Derfor spiller vores grundskoler og ungdomsuddannelser en vigtig rolle i deres digitale dannelse. 

Det kalder på mere end gode sluk-strategier. Vi kan ikke kun sige nej og vælge fra. Bliver vi for unuancerede, når vi på den politiske slagmark dømmer "skærme" i skolen ude, risikerer vi at gøre vores børn en bjørnetjeneste – igen.

Et grundtvigiansk vidensløft
Den buldrende digitalisering har sat store tandhjul i vores samfund i bevægelse. Men det har vi prøvet før. Fx da Danmark overgik fra traditionelt monarki til moderne demokrati. En transformation som Grundtvig var en af hovedarkitekterne bag. 

I begyndelsen var han skeptisk over for det demokratiske projekt. Bekymringen var, om det ville skabe et "pøbelvælde", fordi folket ikke var oplyst nok til at tage aktiv del i den politiske styring af vores land. Men i stedet for at opgive den demokratiske model valgte han at bidrage til et vidensløft af hele den danske befolkning. 

Den tankegang er også relevant i dag. Hvis vi vil styrke demokratisk bevidsthed i den digitale tidsalder og støtte op om sund, kritisk forbrugeradfærd hos vores børn og unge, kan det gøres ved at gå Grundtvig i bedene og skabe rammerne for et nyt, nationalt vidensløft. 

Seks gode forslag
For nylig præsenterede tænketankene Fremtidens Biblioteker og Mandag Morgen resultaterne af en ny, stor undersøgelse blandt danske grundskoleelever. Den har affødt seks konkrete forslag til, hvordan vi kan hjælpe vores børn og unge med at opbygge stærke informationskompetencer:

1. Styrk de unges digitale informationssøgning gennem større forståelse for forskellige søgeværktøjers fordele og ulemper. Mange skolebørn bruger typisk et af de tre første links i Google.
2. Styrk de unges kritiske stillingtagen til information gennem forståelse for søgeværktøjernes bagvedliggende teknologier. 
3. Styrk unges forståelse for konsekvenser og muligheder ved deling af data – fx om dem selv og deres digitale adfærd.
4. Styrk og etablér tværfaglige samarbejder – fx mellem skoler og biblioteker om undervisning i digitale informationskompetencer.
5. Skab rammerne for livslang læring og kompetenceopkvalificering. Teknologi og informationssøgning bør prioriteres højt i uddannelsen af nye folkeskolelærere, undervisere og bibliotekarer.
6. Styrk unges fordybelse og nysgerrighed. Vi bør fokusere mere på undervisningsforløb, der fremmer reflektion og kritisk tænkning.
   

Fra forbrugere til medskabere
Vi kan udskyde tidspunktet for, hvornår vores børn får deres første smartphone. Vi kan lovgive om mobilfri skoler. Men regulering og forbud er kun den ene side af vores forpligtelse. Vi bør samtidig tage initiativer til nye former for undervisning, som ruster vores børn og unge til at navigere i en stadig mere digital verden. 

De har et udtalt behov for at lære kritisk vurdering af kommerciel digitalisering, og hvordan de kan anvende nye teknologier konstruktivt og kreativt, så de ikke kun bliver digitale forbrugere, men medskabere af fremtidens digitale virkelighed. Vi kunne passende starte med at implementere forslagene ovenfor.