Stor interesse for Dansk IT's debatstof i pressen
I 2024 har Dansk IT med en serie af kronikker styrket sin tilstedeværelse i mediedebatten. Her rejser vi konstruktiv kritik af forhold, der hæmmer dansk digitalisering og anvendelse af it. Redaktionernes interesse er stor, og derfor fortsætter pressearbejdet med uformindsket kraft efter sommerferien.
JP, Børsen, Finans, Altinget, Computerworld, ITWatch – i de seneste måneder har Dansk IT bragt en hel stribe af strategiske kernebudskaber i spil hos nogle af landets vigtige redaktioner.
For eksempel i Jyllands-Posten og Djøfbladet, hvor Ejvind Jørgensen og Peter Pietras fra vores udvalg for it i den offentlige sektor har rejst velbegrundet kritik af, at dansk lovgivning fortsat er overkompliceret og unødvendig besværlig at digitalisere. Det er spild af skattekroner og – endnu værre – så undergraver det vores demokrati:
"Når vi som borgere må opgive at forstå, hvorfor vi skal betale X i skat, eller hvorfor vores ejendom er Y værd, så skaber det frustration, fremmedgørelse og mistillid. Selv professionelle fagfolk kan knapt nok gennemskue beregningerne. Overdreven lovkompleksitet spilder ikke alene milliarder af skattekroner. Den nedslider også vores samfundssind."
"... det føles både frustrerende og umyndiggørende at blive tabt bag den digitale vogn. Alligevel digitaliserer den offentlige sektor videre med stor fart uden synlig interesse for, at hver fjerde dansker ikke er med på rejsen (...) Hvis vi vil denne trussel mod vores sammenhængskraft til livs, bliver vi ganske enkelt nødt til at involvere de brugere, der skal anvende systemerne, når de er færdigudviklede."
" Spild ikke dyrebar tid på grund af en forestilling om, at Danmark vedtager en "lightudgave" af direktivet. Det har vi ikke gjort tidligere, og det kommer vi heller ikke til at gøre denne gang. Slet ikke nu da EU ovenikøbet har kridtet banen ekstra hårdt op i forhold til både omfang, deadline og bøderamme."
"Det er ikke usædvanligt, at danske bestyrelser stadig betragter cybersikkerhed som en kompleks og teknisk disciplin, der udelukkende hører hjemme i it-afdelingen. Men den dag det går galt, og hackere stjæler vigtige digitale værdier (...) bliver det øjeblikkeligt til et anliggende for topledelsen."
"Mange beredskabsplaner får lov at blive i skuffen i alt for lang tid ad gangen. I værste fald ved deltagerne måske kun, at de har en rolle, men de har aldrig øvet sig i den. Og den dag angrebet rammer, er det for sent. Det føles trygt at have planen, men sandsynligheden for, at den virker som forventet, er meget lille."
"En af Dansk IT's største ressourcer er den enorme viden, som vores fagråds- og udvalgsmedlemmer sidder inde med. Så det handler om at koble den til aktuelle emner, der er vigtige at bringe på agendaen for at fremme dansk anvendelse af it. Det har vi nu valgt at bruge flere ressourcer på – så vi går helt sikkert et spændende efterår i møde."
For eksempel i Jyllands-Posten og Djøfbladet, hvor Ejvind Jørgensen og Peter Pietras fra vores udvalg for it i den offentlige sektor har rejst velbegrundet kritik af, at dansk lovgivning fortsat er overkompliceret og unødvendig besværlig at digitalisere. Det er spild af skattekroner og – endnu værre – så undergraver det vores demokrati:
"Når vi som borgere må opgive at forstå, hvorfor vi skal betale X i skat, eller hvorfor vores ejendom er Y værd, så skaber det frustration, fremmedgørelse og mistillid. Selv professionelle fagfolk kan knapt nok gennemskue beregningerne. Overdreven lovkompleksitet spilder ikke alene milliarder af skattekroner. Den nedslider også vores samfundssind."
Mere brugerinddragelse, ja tak
I Altinget satte Jan Riis fra samme udvalg fingeren på et andet ømt punkt: Næsten hver fjerde dansker oplever, at de har problemer med at bruge offentlige it-løsninger. Det er alt for mange, og problemet bunder blandt andet i, at vi ikke inddrager brugerne nok, når systemerne udvikles:"... det føles både frustrerende og umyndiggørende at blive tabt bag den digitale vogn. Alligevel digitaliserer den offentlige sektor videre med stor fart uden synlig interesse for, at hver fjerde dansker ikke er med på rejsen (...) Hvis vi vil denne trussel mod vores sammenhængskraft til livs, bliver vi ganske enkelt nødt til at involvere de brugere, der skal anvende systemerne, når de er færdigudviklede."
Vent ikke med NIS2 til fem minutter i lukketid
Fra vores fagråd for informationssikkerhed kom formand Torben Jørgensen med en opfordring til at implementere minimumskravene i sikkerhedsdirektivet NIS2 i god tid før deadline. I en klumme på Computerworld tegnede han et billede af 11 minimumskrav og de fordele der kan opnås ved at implementere dem nu i stedet for de sidste måneder op til deadline 1. januar 2025:" Spild ikke dyrebar tid på grund af en forestilling om, at Danmark vedtager en "lightudgave" af direktivet. Det har vi ikke gjort tidligere, og det kommer vi heller ikke til at gøre denne gang. Slet ikke nu da EU ovenikøbet har kridtet banen ekstra hårdt op i forhold til både omfang, deadline og bøderamme."
Danske bestyrelser mangler digital viden
Ligeledes inden for cybersikkerhed pegede Mille Østerlund på, at mange danske ledelsesgrupper ved for lidt om sikkerhedsteknologi. Og det endda selvom ny lovgivning i stigende grad flytter mere ansvar over på ledelsen – det gælder fx både NIS2 og AI Act. I Børsen skrev hun blandt andet:"Det er ikke usædvanligt, at danske bestyrelser stadig betragter cybersikkerhed som en kompleks og teknisk disciplin, der udelukkende hører hjemme i it-afdelingen. Men den dag det går galt, og hackere stjæler vigtige digitale værdier (...) bliver det øjeblikkeligt til et anliggende for topledelsen."
Cyberberedskab? Det er noget, man træner
Med Dansk IT's næstforperson Tine Tuxen som afsender bragte Computerworld en klumme om, hvorfor det er vigtigt løbende at træne beredskab mod cyberangreb. Gør man ikke det, kan der let være tale om falsk tryghed, for så vil beredskabet svigte, når der bliver brug for det:"Mange beredskabsplaner får lov at blive i skuffen i alt for lang tid ad gangen. I værste fald ved deltagerne måske kun, at de har en rolle, men de har aldrig øvet sig i den. Og den dag angrebet rammer, er det for sent. Det føles trygt at have planen, men sandsynligheden for, at den virker som forventet, er meget lille."
Mere dækning på vej
I skrivende stund har vi modtaget accept fra flere medier af nye kronikker og debatindlæg, som vil blive bragt i de kommende uger. Chef for kommunikation og viden Kim Stensdal er tilfreds med udviklingen og har denne kommentar:"En af Dansk IT's største ressourcer er den enorme viden, som vores fagråds- og udvalgsmedlemmer sidder inde med. Så det handler om at koble den til aktuelle emner, der er vigtige at bringe på agendaen for at fremme dansk anvendelse af it. Det har vi nu valgt at bruge flere ressourcer på – så vi går helt sikkert et spændende efterår i møde."