Hvordan sikrer vi meningsfuldt arbejde i en teknologidrevet fremtid?
Med den stigende integration af generative og digitale teknologier på arbejdspladsen opstår nødvendigheden af at sikre, at arbejdet forbliver både meningsfuldt og understøtter trivsel. Thomas Telving, tech-analytiker med speciale i etik og kunstig intelligens, deler sine tanker om, hvordan vi kan navigere i en verden, der bliver mere og mere digitaliseret. Med en baggrund som cand.mag. i filosofi og statskundskab og erfaring som kommunikationschef, pressechef og politisk chef, har Thomas siden 2016 beskæftiget sig intensivt med kunstig intelligens.
Meningsfuldt arbejde i fremtidens teknologiverden
Når det gælder fremtidens arbejdspladser, vil det desværre være letsindigt at give løfter om, at de nødvendigvis vil være meningsfulde og fremme trivsel, mener Thomas:
"Det er svært at forudsige, hvordan fremtidens arbejdspladser vil implementere AI. Mange ting er uafklarede, og selvom hypen er stor, er de fleste virksomheders brug af specielt generativ AI stadig relativt umoden. Men jeg tror, at virksomheder, der i forvejen har fokus på mening og trivsel i arbejdet automatisk vil få et forspring. De vil formentlig intuitivt indarbejde disse elementer, i takt med, at AI og automatisering begynder at spille en større rolle og overtage og supplere flere arbejdsopgaver."
Balancen mellem etik og effektivitet
Thomas påpeger også, at opretholdelsen af en balance mellem effektivitet og menneskelige værdier i en teknologidrevet verden ikke nødvendigvis bliver uden omkostninger.
"Det bliver næppe en gratis omgang at ville bevare en god balance mellem etik og effektivitet. F.eks. er der gevinster ved at designe chatbot-interfaces med menneskelige træk som navn, ansigt osv. Hvis man gør det, vil tilliden vokse, og det vil være nemmere for en virksomhed at skabe en form for følelsesmæssig relation mellem chatbot og kunde og dermed potentielt at sælge mere. Etisk støder det imod et princip om, at man ikke må manipulere kunder til et salg. Det betyder, at virksomheder står over for det svære valg mellem at maksimere produktiviteten med bestemte teknologier eller at holde fast i etiske standarder."
Disse udfordringer vil sandsynligvis kun blive flere i fremtiden, og det bliver en svær balancegang for mange organisationer.
Teknologi med menneskelig berøring
Hvordan sikrer vi, at arbejdspladsen forbliver engagerende og meningsfuld i en tid, hvor teknologi spiller en stadig større rolle? Ifølge Thomas handler det ikke mindst om at anerkende, at spørgsmålet overhovedet er relevant:
"Det hjælper at være bevidst om udfordringen, og det er det ikke alle, der er. Nogle filosoffer taler om fænomenet ’The Achievement Gap’. Det handler om, at det at præstere bliver påvirket kraftigt af automatisering. Værdien af det, man selv skaber, bliver mindre, hvis man f.eks. går fra at være en kreativ designer til i højere grad at videreformidle noget, en maskine har lavet. Det gør det sværere at bevare stoltheden over det, vi skaber, og det vil påvirke følelsen af meningsfuldhed. Et af de modtræk, man kan gøre, er at dyrke fællesskabet og give plads til autonomi i opgaveløsningen – og hvis vi tænker længere ud i fremtiden at huske at have blik for, hvor det stadig vil give værdi med en form for menneskeligt touch."
Når det gælder fremtidens arbejdspladser, vil det desværre være letsindigt at give løfter om, at de nødvendigvis vil være meningsfulde og fremme trivsel, mener Thomas:
"Det er svært at forudsige, hvordan fremtidens arbejdspladser vil implementere AI. Mange ting er uafklarede, og selvom hypen er stor, er de fleste virksomheders brug af specielt generativ AI stadig relativt umoden. Men jeg tror, at virksomheder, der i forvejen har fokus på mening og trivsel i arbejdet automatisk vil få et forspring. De vil formentlig intuitivt indarbejde disse elementer, i takt med, at AI og automatisering begynder at spille en større rolle og overtage og supplere flere arbejdsopgaver."
Balancen mellem etik og effektivitet
Thomas påpeger også, at opretholdelsen af en balance mellem effektivitet og menneskelige værdier i en teknologidrevet verden ikke nødvendigvis bliver uden omkostninger.
"Det bliver næppe en gratis omgang at ville bevare en god balance mellem etik og effektivitet. F.eks. er der gevinster ved at designe chatbot-interfaces med menneskelige træk som navn, ansigt osv. Hvis man gør det, vil tilliden vokse, og det vil være nemmere for en virksomhed at skabe en form for følelsesmæssig relation mellem chatbot og kunde og dermed potentielt at sælge mere. Etisk støder det imod et princip om, at man ikke må manipulere kunder til et salg. Det betyder, at virksomheder står over for det svære valg mellem at maksimere produktiviteten med bestemte teknologier eller at holde fast i etiske standarder."
Disse udfordringer vil sandsynligvis kun blive flere i fremtiden, og det bliver en svær balancegang for mange organisationer.
Teknologi med menneskelig berøring
Hvordan sikrer vi, at arbejdspladsen forbliver engagerende og meningsfuld i en tid, hvor teknologi spiller en stadig større rolle? Ifølge Thomas handler det ikke mindst om at anerkende, at spørgsmålet overhovedet er relevant:
"Det hjælper at være bevidst om udfordringen, og det er det ikke alle, der er. Nogle filosoffer taler om fænomenet ’The Achievement Gap’. Det handler om, at det at præstere bliver påvirket kraftigt af automatisering. Værdien af det, man selv skaber, bliver mindre, hvis man f.eks. går fra at være en kreativ designer til i højere grad at videreformidle noget, en maskine har lavet. Det gør det sværere at bevare stoltheden over det, vi skaber, og det vil påvirke følelsen af meningsfuldhed. Et af de modtræk, man kan gøre, er at dyrke fællesskabet og give plads til autonomi i opgaveløsningen – og hvis vi tænker længere ud i fremtiden at huske at have blik for, hvor det stadig vil give værdi med en form for menneskeligt touch."