Ny medlemsfordel for alle medlemmer af Dansk IT: Få fri adgang til e-learning fra GoLearn og Skillsoft

Dansk IT har indgået samarbejder med de førende e-learningplatforme GoLearn og Skillsoft. Det betyder, at du som medlem af Dansk IT har fri adgang til onlinekurser og undervisningsvideoer af høj faglig kvalitet. Se her, hvordan du får adgang til e-learning fra GoLearn og Skillsoft.

E-learning 2021

Dansk IT's digitale læringsplatform, DIT Akademi, som alle medlemmer har fri adgang til, har netop fået tilføjet to nye centrale medlemsfordele.

Dansk IT har nemlig indgået samarbejder med de førende e-learningplatforme GoLearn og Skillsoft, hvilket betyder, at du som medlem nu får fri adgang til e-learning i form af onlinekurser og undervisningsvideoer.

"DIT Akademi er en læringsplatform for alle, der arbejder med digitalisering, og adgangen til platformen er den centrale fordel ved at være medlem af Dansk IT. Vi giver på DIT Akademi alle medlemmer af Dansk IT faglig udvikling, nye kompetencer og masser af inspiration. Med tilføjelsen af GoLearn og Skillsoft tilfører vi DIT Akademi endnu mere værdi for medlemmerne," forklarer Rikke Hvilshøj, administrerende direktør i Dansk IT.

”Om du søger e-learning, der kan styrke dine generelle kompetencer som projektleder, eller du er på udkig efter et specifikt certificeringskursus i f.eks. Azure eller Cisco, så finder du det på Skillsoft og GoLearn. Kombinationen af de to platforme til e-learning og så DIT Akademi er virkelig stærk, og vi glæder os til på den måde at kunne hjælpe alle medlemmer af Dansk IT med at styrke deres kompetencer,” siger Rikke Hvilshøj.

Som medlem af Dansk IT har du adgang til DIT Akademi

Med DIT Akademi får du som medlem af Dansk IT adgang til kompetenceudvikling og ny viden, når og hvor det passer dig. På DIT Akademi kan du f.eks. livestreame over 70 Meet & Inspire-arrangementer om året om alt fra kunstig intelligens til digital innovation og agil projektledelse. Her tilmelder du dig også, hvis du ønsker at deltage fysisk på et Meet & Inspire.

Du får også adgang til et omfattende videotek, faglige artikler, video-streaming fra en række konferencer - og altså nu også e-learning fra GoLearn og Skillsoft. Du får altid det fulde overblik på DIT Akademi på akademi.dit.dk

Hvis du vil i gang med e-learning fra GoLearn og Skillsoft, skal du gå ind på denne side på DIT Akademi

Det får du med GoLearn

GoLearn leverer onlinekurser til det danske erhvervsliv. Se 3.000+ undervisningsvideoer med landets dygtigste eksperter, præcis når det passer ind i din travle hverdag. Som medlem af Dansk IT får du bl.a. fri adgang til over 20 online ledelseskurser inden for den vanskelige samtale, distanceledelse, hvordan du skaber arbejdsglæde i dit team og meget mere.

Du har også adgang til kurser i Office-pakken. Uanset om du skal lære nye Office 365-programmer som Teams og OneNote – eller om du blot skal være skarpere til Excel og PowerPoint, finder du det helt rette online kursus hos GoLearn.

Lær hvordan du skal behandle persondata og agere ud fra databeskyttelsesforordningen i hverdagen med GoLearns online GDPR-kursus – der gør det komplicerede GDPR-regelsæt håndgribeligt og let at forholde sig til.

Hvis du vil i gang med e-learning fra GoLearn og Skillsoft, skal du gå ind på denne side på DIT Akademi

Det får du med Skillsoft

Skillsoft er en af verdens førende platforme til e-læring. Skillsoft er en lækker og intuitiv videoplatform, hvor du let får overblikket over, hvor langt du er nået i et konkret kursus og samtidig konstant bliver inspireret til at styrke dine kompetencer.

Som medlem af Dansk IT får du adgang til vores ”Skillsoft medlemspakke”, der består af en lang række certificeringskurser inden for de tekniske discipliner, så som it-arkitektur, softwareudvikling og -test og it-sikkerhed. Her er bare nogle af de mange certificeringskurser, du får adgang til:

• Azure Architecture
• CompTIA
• Cisco
• Certified Cloud Security Professional (CCSP)
• ITIL®
• Secure programming

Hvis du vil i gang med e-learning fra GoLearn og Skillsoft, skal du gå ind på denne side på DIT Akademi

Bliv medlem af Dansk IT og få adgang til DIT Akademi

Hvis du ikke er medlem af Dansk IT, er det måske nu, at du skal være det? Gør som 12.000 andre og styrk dine digitale kompetencer med DIT Akademi og et medlemskab af Dansk IT. Alle kan få en 14 dages gratis prøveperiode. Uden binding.

Læs meget mere om alle fordele ved DIT Akademi.