Kvanteteknologien vil disrupte vores samfund – på den gode måde!

Med arven fra Niels Bohr tilhører Danmark i dag forskningseliten inden for kvanteteknologi. Teknologien bevæger sig i disse år fra forskningsinstitutionerne og ud i samfundet, og allerede i dag har de første produkter materialiseret sig i form af bedre sensorer og metoder til ultra-sikker online kommunikation. Og det er blot starten.

På lidt længere sigt forventes kvanteteknologien, ikke mindst i form af kvantecomputere, at revolutionere store dele af samfundet. F.eks. kommer danske C100-virksomheder til at bruge kvanteteknologi til logistik, farma, produktion, grøn omstilling og meget mere. For teknologisk står vi ved en skillevej. Moores lov gælder ikke længere, og den eneste vej til radikalt hurtigere computere og regnekraft går gennem kvanteteknologi.

Kvanteteknologi og -computerens store potentiale og anvendelser for dansk erhvervsliv er et af de helt store temaer på efterårets største danske forsknings- og teknologimesse Digital Tech Summit 2021. OBS! Du kan tilmelde dig med EARLY BIRD rabat til d. 1. oktober.

Danish Quantum Community vil skabe et nyt kvante-økosystem i Danmark

Med etableringen af et stort nyt samarbejde på tværs af danske universiteter, virksomheder og organisationer,  Danish Quantum Community, har kvanteteknologien fået nyt momentum og større investeringer i ryggen. Den nyetablerede forening har IT-Branchen, Niels Bohr Instituttet på KU, DTU, Aarhus Universitet samt en lang række  erhvervsvirksomheder som KPMG, Microsoft, IBM og Trifork, fonde og organisationer som medlemmer. 

- Vi har en helt unik konkurrencefordel på kvanteområdet, og derfor er IT-Branchen gået sammen med Niels Bohr Instituttet og har taget initiativ til at samle kræfterne, og hvor vi på tværs af universiteter, erhvervsliv, fonde og organisationer arbejder for at accelerere udvikling, vækst og eksport af dansk kvanteteknologi, siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Foreningen Danish Quantum Community er åben for alle interesserede og ønsker at styrke kvanteteknologien i Danmark ved at opbygge et stærkt økosystem, der kan vise de mange muligheder og fremtidige anvendelsesområder. Kombinationen af kvanteteknologi og brug af kunstig intelligens vurderes at ville udgøre grundstammen i det 21. århundredes teknologiske udvikling og skabe hidtil usete resultater og muligheder. 

Hør om kvantecomputere på Digital Tech Summit 2021

På konferencen Digital Tech Summit vil der være gode muligheder for at blive klogere på kvanteteknolog og kvantecomputere. Som del af det netop offentliggjorte keynote program giver den førende forsker inden for kvantecomputere professor Charles Marcus fra Niels Bohr Instituttet og direktør for the Microsoft Quantum Lab et oplæg om anvendelsesperspektiverne for kvantecomputere nu og fremover. Derudover vil der være oplæg om kvanteteknologi på konferencens øvrige sessioner fremført af såvel virksomheder som forskere fra bl.a. Novo Nordisk, KPMG, AU, KU og Microsoft. 

Hvad er Digital Tech Summit? 
Digital Tech Summit 2021 er Danmarks samlende udstillingsvindue for digitale teknologier og mødested for stærke forskningsmiljøer, teknologiførende virksomheder og start-ups. Vi forventer deltagelse fra 5.000 besøgende, 1.000 virksomheder, 200 start-ups samt over 250 indlægsholdere fordelt på 70 konferencesessioner.

Hvor og hvornår?
Digital Tech Summit 2021 åbner dørene for op publikum den 30. november og 1. december 2021 i Øksnehallen/DGI-Byen i København. Fagligt program, keynote sessions og messeudstilling fra klokken 9:00 til klokken 17:00 begge dage. 

Hvem er arrangørerne?
Partnerne bag Digital Tech Summit tæller Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, IT Universitetet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet samt IT-Branchen og Teknologiens Mediehus. Messen er muliggjort gennem et tæt samarbejde med bl.a. Dansk IT, ATV, DIREC (Digital Research Centre Denmark), DigitalLead og Teknologipagten og en lang række øvrige sponsorer og partnere.