Deltag i undersøgelse om dataetik: I hvor høj grad indgår dataetiske overvejelser i dit arbejde?

Dansk IT har brug for din hjælp. Vi vil gerne have et indblik i, hvor ofte dataetiske overvejelser indgår i dit arbejde.

Du har nu mulighed for at blive en del af Dansk IT's nye survey-panel. Vores første rundspørge handler om dataetik.

Vi ønsker dit svar på følgende tre spørgsmål:

Dataetik har fyldt en del i den offentlige debat i de senere år, men i hvor høj grad er de dataetiske overvejelser også noget, der indgår i arbejdet på din arbejdsplads?

På en skala fra 1 til 5 (hvor 5 er bedst), hvor godt klædt på er du så til at kunne gennemskue dataetiske dilemmaer i dit daglige arbejde?

I hvor høj grad mener du, at du som en person, der arbejder professionelt med it og digitalisering, har et særligt ansvar for at italesætte eventuelle dataetiske dilemmaer på din arbejdsplads?

Sådan deltager du i undersøgelsen
Vi benytter tjenesten Typeform til vores surveys. Typeform værner om brugernes privatliv, og derfor kan vi fra Dansk IT's side også love, at din stemme er anonym, når du er en del af vores survey-panel.

Resultaterne fra Dansk IT's surveys bliver brugt til både at gøre foreningen klogere på medlemmernes holdninger til aktuelle spørgsmål og til at fortælle omverdenen om, hvad Dansk IT og dermed det danske it-miljø mener om aktuelle debatter inden for it og digitalisering. Der vil blive stillet spørgsmål til survey-panelet cirka seks gange om året. Du kan altid afmelde igen.

Medlemmerne af Dansk IT's survey-panel har allerede modtaget linket til undersøgelsen. Du kan også blive medlem ved at registrere din email og dermed deltage i undersøgelsen om dataetik. 

Bliv medlem af Dansk IT's survey-panel og deltag i undersøgelsen.