Afgørende for fremtidens offentlige sektor: Lederne skal forstå digitaliseringen og evne at nytænke

Som leder i den offentlige sektor skal man hverken bryde ud i naiv jubel over nye, hypede teknologier eller vende dem ryggen som en automatreaktion. 

Derimod skal man som leder forholde sig både konstruktivt og kritisk til den digitale udvikling og forholde sig til, hvordan ny teknologi kan anvendes på en værdiskabende måde.

Sådan kan man sammenfatte budskaberne fra en paneldebat på Ledelsesscenen på Folkemødet på Bornholm. 

Her deltog Mai-Britt Poulsen, global chief of staff i Boston Consulting Group, Søren S. Kjær, kommunaldirektør i Sorø Kommune, Pernille Kræmmergaard, direktør i Digitaliseringsinstituttet (og bestyrelsesmedlem i DANSK IT) og Christian Harsløf, direktør i KL. 

Ordstyrer Lisbeth Knudsen spurgte blandt andet panelet, hvilken grad af digitale kompetencer ledere i det offentlige bør have i dag? 

- Hvis der er ét ord for, hvad jeg ønsker mig både for mine egene ledere og for mig selv, er det, at man kan være troværdig i forhold til det digitale. Som leder skal man kunne forholde sig nøgternt til det problem, der skal løses. Man skal kunne forholde sig til, at det digitale er en løsning, vi kan hive ind, og man skal også kunne se på, hvad risikoen så er, lød det fra Søren S. Kjær, kommunaldirektør i Sorø Kommune:

- Vi har mange vigtige problemer, og digitalisering er så et af de værktøjer, man kan bringe i anvendelse for at lave en omstilling, der gør, at vi kan få løst de opgaver, der er, med de ressourcer, der er til stede, forklarede han i debatten.  

Digitalisering er den største udfordring
Mai-Britt Poulsen fra Boston Consulting Group satte i debatten ord på, hvorfor man som leder har brug for at kunne forstå, hvad digitalisering betyder:

- Digitalisering er topchefens største udfordring i 2019, og det er både i den private og den offentlige sektor. Grunden til, at det er en udfordring, er, at det kræver, at man kan nytænkning. Det kræver også, at man forstår, at det er en rejse uden en endestation; vi bliver ikke færdige med at digitalisere.

- Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan skabe værdi med digitalisering, og hvad det er for nogle teknologier, der er relevante for vores funktion, lød det fra Mai-Britt Poulsen.  

Pernille Kræmmergaard, direktør i Digitaliseringsinstituttet, var i debatten flere gange inde på, at man som leder på et givent fagområde har et ansvar for at sætte sig ind i den digitale udvikling, der sker i disse år:    

- Ledere, der ikke sidder i it-organisationen, kan ikke længere overlade det til it alene. Som ledere bliver vi nødt til at tage et ansvar for vores it i organisationen, forklarede Pernille Kræmmergaard, der uddybede, hvad det så konkret betyder: 

- Det handler om at have en konceptuel forståelse af it. For mig at se handler det blandt andet om at forstå noget om arkitekturen og det fundament, vi står på som organisation. At forstå hvad det er for systemer, vi har, og hvordan de spiller sammen og hvilke beslutninger, vi kan tage på den baggrund. Og så skal du have teknologisk fremsyn og forstå de kommende teknologier. Du skal ikke være ekspert, men du skal forstå, hvad de kan gøre for organisationen. 


Paneldebatten på Folkemødet: Fra venstre ses Pernille Kræmmergaard, Mai-Britt Poulsen, Søren S. Kjær, Christian Harsløf og Lisbeth Knudsen. 

Hvad vil vi med digitaliseringen?
Christian Harsløf, direktør i KL, argumenterede i debatten for, at ledere i det offentlige skal have løftet deres vidensniveau, når det kommer til digitalisering:

- Grundlæggende skal man stille sig selv spørgsmålet; hvad vil vi med digitalisering i den offentlige sektor? Det lyder meget nemt at svare på det spørgsmål, men det er det faktisk ikke. Når man leder efter nye løsninger, så kigger man ikke nødvendigvis på de digitale løsninger, fordi man ikke kender dem. Så hvis man skal kunne svare på spørgsmålet om, hvad vi egentlig vil med digitalisering, er man nødt til at vide noget mere om det.

- Jeg mener, at vidensniveauet skal hæves bredt i vores organisationer. Digitalisering er for vigtigt til kun at overlade det til it-folkene. Forretningen skal vide noget om, hvad mulighederne er. Jeg tror, at digitaliseringsdagsordenen i mange år har været drevet af, hvad der var muligt – nu handler det mere om, hvad det er, at vi vil, sagde Christian Harsløf fra KL i debatten på Folkemødet på Bornholm.

Nytænkning og risikovillighed
Samtidig gav debattørerne også udtryk for, at det er vigtigt, at man som leder evner at nytænke inden for sit specifikke fagområde, og at virksomheden så samtidig skal acceptere, at nytænkning nødvendigvis indebærer en risiko. Derfor skal kulturen og mindsettet også følge med den udvikling, der sker i takt med digitaliseringen. 

Mai-Britt Poulsen, global chief of staff i Boston Consulting Group, forklarede: 

- Tidligere var det sådan, at man helst skulle kende alle krav og have en kravsspecifikation, før man kunne gå i gang med noget som helst. Vi siger til både den offentlige og private sektor, at det aldrig bliver perfekt. Derfor skal vi i gang med at pilotteste, og så skal vi lære undervejs. Vi kommer til at fejle og til at smide en masse i skraldespanden – det forventer vi. Den læring skal vi bruge til at kunne tage det til det næste niveau.

Søren S. Kjær, kommunaldirektør i Sorø Kommune, var heller ikke bange for at bakke op om, at det er vigtigt at turde at tage chancer:

- Sorø Kommune er en mindre kommune, og vi har så at sige hånden på kogepladen: Vi skal simpelthen finde nye løsninger, for ellers får vi et problem med at få pengene til at slå til. Det er en meget stærk driver til, at man kan acceptere en risiko.

Han understregede samtidig, at drivkraften for at digitalisere ikke bare er, at der skal effektiviseres:

- Udgangspunktet er, at der er et tredobbelt mål: Der er en effektivisering, der er en kvalitet i forhold til borgerne, og så er der en motivation i forhold til medarbejderne, der leder efter løsninger, der kan gøre deres hverdag nemmere. 

Borgerne har nye forventninger
Pernille Kræmmergaard fra Digitaliseringsinstituttet slog samtidig et slag for, at det er vigtigt at skelne mellem it-løsninger og digitalisering. 

- It er fundamentet, hvorpå vi står. Det skal vi have styr på, og det skal være tidssvarende og så videre. Så kommer så det digitale og det digitalt transformative. Det handler om, at vi også skal til at kigge ud på borgerne og på, hvilke forventninger, de har.

- I stedet for, at man spørger, hvad vi vil med digitalisering, skal man måske spørge; Hvad vil vi egentlig med den offentlige sektor? Der er ingen tvivl om, at de krav og forventninger, vi kommer til at have til den offentlige sektor kva den teknologiske og digitale udvikling, vil se anderledes ud om 10 år, lød budskabet fra Pernille Kræmmergaard. 

 Christian Harsløf, direktør i KL, gav udtryk for, at der allerede er kommet et mere nuanceret syn på, hvad digitalisering kan bidrage med i en kommune:

- Der er ingen tvivl om, at digitalisering og effektivisering har været en tæt forbundet dagsorden igennem mange år, men der sker noget i disse år. En af grundene til, at den offentligere sektor skal digitaliseres på en nye måde, er, at vores samfund bliver digitaliseret på en ny måde. 

- De borgere, der skal anvende de offentlige løsninger, er et andet sted i dag, end de var for mange år siden. Derfor handler det i høj grad om, hvordan man udvikler sin service, så den er tidssvarende i forhold til, hvor borgerne er.

Lyt til podcast om offentlig digitalisering:
Herunder kan du lytte til en episode af DANSK IT’s podcast Tech og strategi i øjenhøjde, hvor der er fokus på offentlig digitalisering: