Her er vinderne af Altinget og Dansk IT's debatkonkurrence: Læs de tre debatindlæg

Dansk IT har sammen med Altinget afholdt en debatkonkurrence, hvor de tre vindere netop er blevet offentliggjort. Læs alle tre debatindlæg her.

Dansk IT har netop afholdt en debatkonkurrence i samarbejde med Altinget. Omdrejningspunktet for debatkonkurrencen, som Udvalget for it i den offentlige sektor havde taget initiativ til, var et spørgsmål, der er helt centralt for digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark:

"Hvordan sikrer vi, at den offentlige sektor i Danmark udnytter digitale muligheder og nye teknologier på en måde, så vi samtidig styrker tilliden mellem borgere og myndigheder og sikrer transparensen i fremtidens samfund?"

Vi modtog 20 gode debatinlæg i konkurrencen, og der har været rigtig mange kreative forslag og interessante idéer til, hvordan man kan sikre tillid og transparens i fremtidens digitaliserede samfund.

De indsendte debatindlæg er blevet vurderet af en jury bestående af Simon Friis, debatredaktør på Altinget, Rikke Hvilshøj, adm. direktør i Dansk IT og Stig Jacob Drejer, medlem af Udvalget for IT i den offentlige sektor i Dansk IT.

Vinderen modtager 10.000 kroner i præmie, mens andenpladsen får 4.000 kroner, og tredjepladsen belønnes med 2.000 kroner.

Her er de tre debatindlæg, der endte med at stryge til tops i konkurrencen:

Førstepladsen: Transparens sikrer ikke tillid til myndigheders beslutninger

Når offentlige myndigheder træffer beslutninger på baggrund af databehandling, er transparens ofte i fokus. Men det er en forståelig begrundelse for beslutningen, der er behov for, skriver Marie Rørdam Fenger, Amalie Pauli Nyhagen og Niklas Kasenburg, der indtager førstepladsen i Altingets debatkonkurrence.

Læs debatindlægget

Andenpladsen: Vi skal muliggøre videndeling om offentlig digitalisering

Eksisterende erfaringer med digitalisering bør sættes i centrum for den digitale tænkning. Der er behov for at udvikle en smartere digital offentlig sektor, hvor der er gennemsigtighed med vellykkede projekter, skriver Anna Luna Carlsen og Marie Kaastrup Nielsen, der indtager andenpladsen i Altingets debatkonkurrence.

Læs debatindlægget

Tredjepladsen: Åbenhed er nøglen til big data-succes

Hvis det offentlige skal få succes med at benytte data, kræver det borgernes tillid. Et system med datatransparens kan få uvedkommende til at holde sig væk. Det indebærer, at den digitale infrastruktur justeres, skriver Malthe Munkøe, der indtager tredjepladsen i Altingets debatkonkurrence.

Læs debatindlægget