Møde i DANSK IT's konference-pop-up advisory board om DATA

DANSK IT barsler i 2019 med den nye konference DATA som løber af stablen primo juni.

På DATA konferencen går vi i kødet på data som råstof og fundament for nye landvindinger. Vi ser på ’data science’ som disciplin, dykker ned i AI og innovative perspektiver i og anvendelser af data, og vi bliver skarpere på, hvad vi kan opnå med de dér data. 

Men vi har brug for din hjælp. Har du gode idéer til oplæg, temaer, aktiviteter og andet, vil vi gerne invitere til et konference-pop-up advisory møde tirsdag den 29. januar kl. 16.00 – 17.30. Her er alle, som har noget at byde på, velkomne – til gengæld byder vi på en let forfriskning. Tilmelding foregår senest den 25. januar via mail til konference@dit.dk. Hertil kan også ideer og forslag sendes – vi tager altid gerne imod.


Mødet afholdes i København.