DANSK IT’s udvalg for digitale kompetencer skifter formand og sætter ny retning for arbejdet

Den afgående formand for DANSK IT’s udvalg for digitale kompetencer, Klaus Kvorning Hansen, har været formand for udvalget, siden det blev nedsat i 2014. Han overlader posten til Mille Østerlund, som også har været med fra starten.

På bestyrelsesmødet i DANSK IT sent tirsdag aften godkendte bestyrelsen udvalgets indstilling om et formandsskifte. Klaus Kvorning Hansen, til daglig vicedirektør hos KU-IT, har været formand for udvalget siden udvalgets begyndelse i 2014. Han træder tilbage som formand for at lade nye kræfter komme til.

I hans sted indtræder mangeårig næstformand i udvalget Mille Østerlund, som til daglig er chef for civil rådgivning hos Center for Cybersikkerhed. Mille Østerlund har mange års erfaring med digital dannelse og undervisning fra stillinger hos blandt andet Københavns Erhvervsakademi, Undervisningsministeriet, IDA og Finansrådet.

Vagthunden over for den digitale udvikling

Udvalgets nye arbejdsgrundlag, som er udviklet i et samarbejde mellem den afgående og den tiltrædende formand, har som overordnet hensigt, at udvalget skal være mere synligt i debatten om digitale kompetencer og samtidig være bedre til at aktivere den viden og kompetencer, som det enkelte medlem bærer med ind i det fælles arbejde.

Som det første vil udvalget kaste sig over opgaven med at se på tværs af forskellige regeringsstrategier, der adresserer behovet for digitale kompetencer for at kunne komme med konstruktive medspil til den løbende diskussion om, hvilke digitale kompetencer, der er behov for. Nu. Og på længere sigt.

- Uddannelses- og kompetencediskussionen er vigtige end nogensinde. Og vi skal huske, at kompetencer i et digitalt samfund handler om uendelig meget mere end tekniske kompetencer. Den diskussion glæder jeg mig til at fortsætte på tværs af DANSK IT. Og forhåbentlig sammen med nye udvalgsmedlemmer og samarbejdspartnere, fortæller Mille Østerlund.

I forbindelse med tiltrædelsen af Mille Østerlund åbner udvalget derudover for optag af nye medlemmer. Hvis du er interesseret i at deltage i arbejdet, afholdes en åben workshop med fokus på arbejdet ultimo september.

Er du interesseret så ring til Mille Østerlund på 29899161 og få en snak om mulighederne eller send en mail til RHJ@DIT.dk senest d. 16/9.





digital-dannelse-politisk-laboratorium

Meet & Inspire - Tirsdag - d. 22-10-2019

Lancering af ekspertanbefalinger om dannelse i et digitaliseret samfund [København]

Vær med d. 22. oktober hvor Clement Kjersgaard leder os igennem lanceringen af DANSK IT's og Dansk Magisterforenings fælles ekspertgruppes anbefalinger til dannelse i et digitaliseret samfund med efterfølgende vin og netværk

Nyhed - Mandag - d. 12-11-2018

”Det er vigtigt, at vi adresserer de digitale kompetencer på alle niveauer”

Danmark har brug for styrke de digitale kompetencer på alle niveauer. Vi skal både have dygtige softwareudviklere og digitalt kompetente pensionister. Det er missionen for Udvalget for digitale kompetencer i DANSK IT, fortæller formand Klaus Kvorning Hansen.

Nyhed - Onsdag - d. 21-3-2018

Der er et politisk ønske om uddannelser med digitalt fokus – men det er sjældent nok at ønske

Vi skal have danske uddannelsesinstitutioner, der tilhører den digitale verdenselite. Det fortjener de studerende, og det fortjener Danmark. Men det er ikke nok at ønske sig det. Vi skal stille konkrete krav og forpligte hinanden.