Farvel til SkoleIntra, goddag til Aula

Snart skal SkoleIntras afløser stå sin prøve, når platformen Aula sættes i drift på landets skoler. Projektleder hos Kombit, Jakob Volmer, fortæller om udviklingen af Aula, der til dagligt skal bruges af mere end 2,3 mio. mennesker med vidt forskellige behov.

Hvad er den største udfordring ved at skifte SkoleIntra ud med Aula?

Det er at få introduceret ideen om, at man ikke bare skal gøre tingene lidt bedre end man tidligere har gjort. Men derimod give sig selv lov til at tænke helt ud af boksen og undersøge, hvad der egentlig er det vigtigste for brugerne.

At man tillader sig selv at spørge, hvorfor skal vi overhovedet have den her funktionalitet? Hvad ville der ske, hvis vi ikke havde den? Eller hvad nu hvis vi bare lavede den halvt så kompliceret, som den er nu?

En anden udfordring handler om de mere end 2 mio. brugere, der skal bruge løsningen mere eller mindre dagligt. I sådan et kæmpe projekt er det ikke nok udelukkende at tale om den tekniske løsning. Det er en unik anledning til at tænke sig rigtig godt om, både i forhold til hvordan man bruger løsningen, hvordan man navigerer rundt på den og hvordan man f.eks. kommunikerer til forældrene, som skal bruge Aula.

At få det på dagsordnerne i alle de forskellige beslutningsfora rundt omkring i landet hos kommunerne, KL, folketinget, undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening m.fl. og gøre det klart for dem, at det vigtigste her er ikke nødvendigvis, hvor længe lærerne skal bruge på at lære at anvende denne løsning. For det bliver ikke det sværeste.

Vi skal bruge tid på at tale om, hvordan bruger vi løsningen på den fede måde.

Der er behov for, at der bliver brugt tid på at tale med skolelederforeningen, Skole og Forældre m.fl. om hvordan vi styrker kommunikationen. Det var svært lige i starten, men alle interessenter deltog jo med et inderligt ønske om at styrke kommunikationen.

Det er lykkedes at skabe en konstruktiv diskussion om hvordan teknikken kan styrke kommunikationen og det er vi stolte over, at vi fik sat på dagsordenen. Teknikken og funktionaliteten er også rigtig vigtig. Men det er den anden dimension, som jeg mener bliver afgørende for succes med et projekt som dette.

Aula udkommer først som en webudgave og senere som en app. Hvorfor har I valgt denne model?

Når den udkommer rigtigt efter sommerferien, så findes begge udgaver. Den nuværende testfase er i webløsningen. Hele det bagvedliggende system, undtaget selve brugerfladen, er det samme i begge løsninger. Database og funktionslag, der ligger nedenunder, er de samme i begge versioner.

I denne fase, hvor man både er i test og i pilot, er det meget lettere at foretage ændringerne i en webløsning via en browser. Det kan man gøre mere eller mindre on the fly, så længe man er i et kontrolleret forløb med få institutioner tilkoblet.

En app skal derimod godkendes af bl.a. Apple og Google og kræver desuden, at brugerne i opstartsfasen opdaterer hyppigt. Den proces er langt tungere. Vi vil gerne fixe alle børnesygdommene i webudgaven, inden vi lancerer app’en.

Designet er lavet til app og det samme er funktionaliteten. Det eneste der ikke er lavet til direkte til app, er de bagvedliggende administrative funktioner fx til skolesekretæren, der skal oprette grupper mv. Designet er desuden responsive og tilpasser sig dermed automatisk, alt efter om brugeren tilgår Aula via web, tablet og mobil.

Hvilke tanker har I gjort jer omkring Aula i henhold til GDPR?

Aula skal være fuldstændig GDPR compliant og skal hjælpe skolerne med at agere korrekt. Særligt to steder bliver denne problemstilling meget tydeligt. Det ene er når vi taler om personfølsomme oplysninger og beskyttelse af noter af følsom karakter, som bliver beskyttet bag to-faktor-login. Det andet er brugen af billeder og mediefiler, der er underlagt regler, der kan være svære at fortolke.

Et eksempel kan være, når en lærer uploader et billede af klasseaktiviteter. I Aula har læreren mulighed for at tagge eleverne på billedet og herefter vises billederne kun steder, hvor forældrene har givet tilladelse til at billeder af deres børn må bruges. Har forældrene ikke givet samtykke til brug af billeder af deres barn, reagerer Aula derefter og forhindre at billedet bruges steder, hvor der ikke er givet tilladelse til det.

Denne funktion kan man på sigt evt. videreudvikle, så personer, der ikke har givet samtykke automatisk anonymiseres eller eleverne tagges vha. ansigtsgenkendelse. Teknikken findes men det er selvfølgelig et spørgsmål om prioritering.

Er Aula et agilt projekt hos Kombit?

Ja, det er det. Vi arbejder med minimal viable product efter en prioriteret back-log, så vi hele tiden ved, hvad vi skal prioritere i udviklingen.

Netcompay er leverandør og sidder i maskinrummet. De arbejder i SCRUM teams og vi sidder i en rolle som efter SCRUM svarer til en product owner-rolle og sparrer og rådgiver i forhold til prioritering af back-loggen.

Faktaboks Aula


Opdatering: KOMBIT og KL har besluttet at skubbe ibrugtagning af Aula blandt forældre og børn til landets folkeskoler og SFO’er til uge 43 efter efterårsferien. Læs pressemeddelelsen: Aulas pilotfase udvides til uge 43