Fuldt blus på events hos DANSK IT: Her er fem konferencer i efteråret

DANSK IT har taget hul på et spændende efterår. Konferenceprogrammet er pakket med faglige diskussioner, interessante emner og udbytterige oplæg, så du kan blive inspireret, motiveret og få styrket dine kompetencer.

Vi starter allerede op om tre uger, hvor vi sætter fokus på, hvordan du booster værdien af dine data. Efteråret byder også på inspirerende dage om it-jura, dataetik, projektledelse og den progressive it-organisation.

Her får du et hurtigt overblik over de konferencer, som du ikke bør gå glip af dette efterår:

Data konference

Datakonference - Boost værdien af dine data

12. september 2019 | DTU Skylab | København
Bliv klogere på hvordan du håndterer store mængder data og bruger indsigten, så det skaber værdi. Vi skal tale om Data Science, crowdsourced data, menneskets rolle i en AI fremtid, data som vækstdriver, data og digital transformation og meget mere.

Læs mere og se programmet til konferencen Boost værdien af dine data


DANSK IT IT JURA

IT Jura 2019

18. september 2019 | Carlsberg | København
For 20. gang inviterer DANSK IT til IT Jura-konference, hvor deltagerne i år bliver opdateret på årets vigtigste it-retlige nyheder og spændende oplæg om tilsyn i praksis, K04, legal tech og contract management, EBA's nye retningslinjer om outsourcing og meget mere. Konferencen svarer til 6 kursuslektioner.

Læs mere og se programmet til IT Jura 2019

 

European Data Ethics Forum 2018

European Data Ethics Forum 2019

10. oktober 2019 | Center for Ledelse | København
Vær med i diskussionen når DANSK IT og tænkehandletanken DataEthics endnu engang samler en ekspertgruppe, der skal gøre os klogere på dataetik. Få bl.a. styr på hvordan du som privatperson og virksomhed kan beskytte data, og hvordan du etisk korrekt bør behandle andre menneskers data.

Læs mere og se programmet til European Data Ethics Forum 2019

 

projektledelse

Projektledelse - Knæk koden til dit næste teknologiprojekt

13. november | HUONE Events Hotel | København
Vi stiller skarpt på agil projektledelse, og giver dig viden om de nyeste trends, cases, værktøjer, metoder og meget mere, der klæder dig på til at skabe bedre resultater og komme godt i mål med dit næste projekt.

Læs mere om Projektledelse - Knæk koden til dit næste teknologiprojekt

 

SummIt 2018

SummIT - Den progressive it-organisation

3. december | HUONE Events Hotel | København
Vi gentager successen: SummIT giver dig involverende og opdaterende oplæg, drøftelser og workshops med fokus på fremtidens it-organisation. Vælg mellem tre spor, der dækker temaer så som strategi, EA, governance, innovation, udvikling, optimering af drift og sourcing.

Læs mere om SummIT 2019

Flere konferencer på vej

Derudover kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen til flere spændende konferencer:

•    Automatisering i den finansielle sektor, d. 12. december 2019 i København
•    Informationssikkerhed, d. 22. januar 2020 i København
•    OffDig, d. 18.-19. marts 2020 i Aarhus

Se en samlet oversigt over konferencer