Nyhed - Tirsdag - d. 19-11-2019
Det hele begyndte i 1958 – nu tager Dansk IT det store spring ind i fremtiden
Man kan ikke sige Dansk IT uden at sige it i Danmark. De to ting hænger uløseligt sammen og har gjort det lige siden den spæde begyndelse i 1958. I disse år griber digitaliseringen om sig, og det er også grunden til, at Dansk IT som forening netop nu tager det store spring ind i fremtiden. Kom med på rejsen i dette interview med bestyrelsesformand Lisa Herold Ferbing.
Mødelokalerne i Dansk IT’s nye domicil på Vermundsgade i København er alle navngivet efter konkrete årstal. Mødelokalernes årstal strækker sig helt tilbage til 1958 og frem til 2019.
Der er også et særligt mødelokale, der bærer navnet 2030. Det lokale vender vi tilbage til.
Årstallene spiller alle en særlig rolle i Danmarks it-historie og også for Dansk IT som forening, for de to ting hænger sammen. Tag nu f.eks. det ”ældste” mødelokale, der kaldes 1958: Det var det år, hvor Regnecentralen udviklede den første danskbyggede regnemaskine, DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator). Det var også i 1958, at foreningen Dansk IT blev stiftet under sit daværende navn, Databehandlingsforeningen.
Så er der lokale 1972. Det årstal er interessant, fordi den første discountcomputer, Nova 2, kom på markedet i 1972/73. Den var både mindre og billigere end de tidligere computere, og den lave pris betød blandt andet, at endnu flere kunne få adgang til en computer.
Det var også i 1972, at Databehandlingsforeningen skiftede navn til Dansk Databehandlingsforening. Der var på dette tidspunkt omkring 900 medlemmer af foreningen, der senere skulle komme til at hedde Dansk IT.
Mange vil sikkert også finde det interessant at besøge mødelokale 1982 på Vermundsgade. Det var nemlig det år, hvor Commodore 64 blev lanceret af Commodore International. ”Brødkassen” blev en af de mest solgte computere nogensinde og det var også mange danskeres første bekendtskab med en computer. Commodore 64 hittede samtidig med, at Dansk IT passerede 1.300 medlemmer og i den periode, hvor udvalg og fagråd begyndte at blive en fast del af foreningens arbejde.
Velkommen til 2019 – og til et nyt Dansk IT
På den måde kunne en samtale om Dansk IT som forening i virkeligheden tage udgangspunkt i alt fra 1958 til 2019. Vi springer dog ud i det med udgangspunkt i året 2019, der også har fået et mødelokale opkaldt efter sig.
2019 har været året, hvor Dansk IT for første gang nogensinde passerede 10.000 medlemmer (i skrivende stund er kursen sat mod de 11.000), og det har som bekendt også været året, hvor Dansk IT udvidede med flere aktiviteter vest for Storebælt og samtidig flyttede hovedkontoret fra Bredgade til Vermundsgade og fik etableret det nye medlemshus.
Flytningen til Vermundsgade har først og fremmest handlet om at bringe foreningen i en position, hvor den er gearet til at tage hul på en ny epoke. Og det er her, dette interview med bestyrelsesformand Lisa Herold Ferbing begynder: Hvor befinder vi os egentlig som forening i 2019?
- Jeg synes, at vi står rigtig stærkt som forening. Vi har god medlemsfremgang og en spændende medlemssammensætning. Det er særligt interessant, at vi har fået de unge med. Det gør, at vi rammer meget bredt, lyder det fra Lisa Herold Ferbing.
- Når vi står stærkt, er det, fordi vi har fået fat i nogle af de meget vigtige dagsordener for Danmark og for samfundet og også for vores medlemmer. Om det er politikere, medlemmer af foreningen eller andre, så vil folk gerne høre vores synspunkter.
- Vi har i 2019 brugt rigtig mange kræfter på blandt andet at få et nyt look via vores nye lokaler og på at få de unge med ved at lave nye tiltag til dem. Vi formår også at involvere endnu flere medlemmer i vores forskellige udvalg og arbejdsgrupper.
- Jeg ser alt dette som en platform, vi bygger, og det er den platform, vi nu skal eskalere fra, lyder det fra Lisa Herold Ferbing. Interviewet foregår i øvrigt i mødelokale 1958; det årstal, hvor det hele begyndte.
Lisa Herold Ferbing er bestyrelsesformand i Dansk IT.
Stigende interesse fra politikere og beslutningstagere
Der er naturligvis også udfordringer for Dansk IT anno 2019. Pengene vokser ikke på træerne (heller ikke på Vermundsgade), og som kursus-, netværk- og konferenceudbyder er der også masser at se til på et marked, hvor stadig flere kommercielle spillere byder sig til. Dansk IT kan også godt mærke, at mange andre organisationer i dag har budskaber og holdninger til it og digitalisering. Det er ikke som i 1958, hvor Dansk IT havde den agenda mere eller mindre for sig selv.
Alligevel er det også tydeligt, at Dansk IT med udgangspunkt i foreningens faglige og uafhængige fundament har en særlig god position. Det er også grunden til, at Dansk IT’s repræsentanter ofte mødes med relevante ministre og politikere, vigtige erhvervsfolk, beslutningstagere og nye samarbejdspartnere. Målet er at redegøre for foreningens arbejde og de aktuelle anbefalinger og synspunkter.
- Vi står stærk: Vi har fået revitaliseret foreningen, og vi har været koncepter og rammer igennem og har fundet ud af, hvor styrkerne og svaghederne er. Ud fra det er vi ved at udvikle nye tiltag og strategier. Det er det, vi gerne skal høste af i 2020. 2019 har været et transformationsår.
- Nu bliver medlemsinvolveringen særlig vigtig. Kunsten bliver at sikre, at vi er et attraktivt sted for medlemmerne at debattere, have en dialog og komme med holdninger. En af vores største styrker er, at vi organiserer så mange forskellige it-professionelle, at der næsten ikke er noget inden for digitalisering, som vi ikke kan have en holdning til i Dansk IT.
Medlemmerne definerer de vigtige agendaer
Lisa Herold Ferbing dvæler lidt ved en oplevelse, hun har haft gentagne gange i regi af Dansk IT.
- Selvom man måske godt kunne tro, at it-folk var meget enige om, at vi bare skal have mere it og digitalisering med AI og så videre, så slår det mig igen og igen, at sådan forholder det sig faktisk slet ikke. Jeg tænker, at det skyldes, at it-folk netop har den viden og de kompetencer, der gør, at de er i stand til at stille de kritiske spørgsmål. Det er derfor, at en forening som vores kan pege på, hvor det er, at vi skal passe på med den digitale udvikling.
- Dansk IT skal være et forum for vigtige debatter. Jeg kunne også virkelig godt tænke mig, at bare to-tre medlemmer, der interesserer sig for en bestemt problemstilling, kan tage initiativ til et debatarrangement i Dansk IT’s Medlemshus. Det skal være meget nemt at ringe eller skrive til Dansk IT og sætte gang i det. Og der behøver ikke at komme 100 deltagere; også selvom der kun kommer 10 eller 15 deltagere, er det en succes, fordi det netop fremmer dialogen og styrker vores kompetencer.
- Det skal være medlemmernes agendaer og det, man interesserer sig for på arbejdspladserne eller som private forbrugere, der definerer, hvad Dansk IT skal beskæftige sig med. Det interessante er netop, at Dansk IT tager udgangspunkt i, hvad medlemmerne som individer tænker, føler og mener om en sag. Det er ikke bundet op på hvilken virksomhed, man er ansat i. Medlemmerne definerer, hvor vi som forening skal accelerere og sætte turbo på.
Hvilke overordnede temaer mener du som bestyrelsesformand, at Dansk IT bør beskæftige sig med?
- Jeg synes, at de helt store emner er dem, vi allerede er godt i gang med; det er f.eks. de digitale kompetencer, dataetik og sikkerhed bredt defineret - helt oppe fra statens cybersikkerhed og ned til vores personlige it-sikkerhed.
Danskernes kompetencer skal styrkes
Lisa Herold Ferbing fremhæver, at blandt andet arbejdet med at styrke danskernes digitale kompetencer og dannelse griber om sig år for år. Dansk IT’s mission er ikke, at digitale enheder skal mases ind alle steder i samfundet. Tværtimod er det langt fra givet, at det altid er den bedste løsning.
Derimod hersker der hos Dansk IT’s bestyrelsesformand ingen tvivl om, at alle danskere får brug for digitale kompetencer, hvis de skal kunne navigere i fremtidens samfund og træffe deres valg på et oplyst grundlag.
- De digitale kompetencer og det, at vi alle skal have en digital dannelse, bør faktisk starte helt nede ved et til to års-alderen. Selvom nogle vuggestuer og børnehaver begynder at have en digital politik, er det stadig fremmed land for mange. Men børnene sidder altså med de iPads, selv når de er helt små. Det er vi nødt til at forholde os til.
1995 var året, hvor Microsoft lancerede Windows 95, der blev et af de mest solgte styresystemer. Det var også på det tidspunkt, at der kom pc’er (og internet) ind i mange danske hjem. I midten af 1990’erne lancerede Dansk IT (der dengang hed Dansk Dataforening) derfor PC-kørekort. PC-kørekort blev en stor succes i Danmark, og næsten 300.000 danskere har siden erhvervet sig dette kørekort.
Netop nu er Dansk IT sammen med et konsortium i fuld sving med at realisere projektet IT Til Alle (ITTA). Ligesom med PC-kørekortet i 90'erne så er ambitionen med ITTA at give alle borgere lige mulighed for at tilegne sig basale it-kundskaber på en national åben platform. ITTA inkluderer alle eksisterende uddannelsestilbud til gavn for erhvervslivet, samfundet og den enkelte borger.
Så nej, arbejdet med at styrke danskernes digitale kompetencer er slet ikke slut. Det er først lige begyndt.
Mange nye medlemmer
En af de medvirkende årsager til et stigende medlemstal i Dansk IT i de senere år er de såkaldte virksomhedsaftaler. Med en virksomhedsaftale kan en organisation tilbyde medarbejderne et personligt medlemskab af Dansk IT og dermed blandt andet adgang til de mere end 70 gratis Meet & Inspire-møder, der finder sted hvert år. Virksomhedsaftalerne er blandt andet indgået med Dansk Metal og Finansforbundet. Disse samarbejder er en stor gevinst for Dansk IT, mener Lisa Herold Ferbing:
- Det giver os en rigtig bred medlemssammensætning, fordi vi får nogle grupper med bestemte baggrunde ind. Både Finansforbundet og Dansk Metal er store organisationer med masser af medlemmer, der arbejder med alt muligt forskelligt inden for it og digitalisering. Derfor får Dansk IT også en endnu bedre og bredere viden.
Samtidig tilføjer Lisa Herold Ferbing:
- Denne gruppe af medlemmer skal altid balanceres med, at vi også har de helt personlige medlemmer, der selv har meldt sig ind på eget initiativ, fordi de ønsker at være en del af et politisk uafhængigt forum, hvor de kan styrke deres viden og kompetencer.
Fremtidens Dansk IT
Lisa Herold Ferbing, der blev bestyrelsesformand i Dansk IT i 2018 (samme år fyldte foreningen i øvrigt 60 år) er uddannet cand.jur. Hun har en lang lederkarriere fra blandt andet finansverdenen bag sig og arbejder i dag som professionelt bestyrelsesmedlem og executive coach. Når hun tænker over, hvordan it og digitalisering har præget vores verden, siden Dansk IT blev stiftet, er hun ikke i tvivl om, hvad der bliver centralt i de kommende år og årtier:
- Hvis jeg skal drømme… Så kommer vi til at få rigtig mange flere medlemmer – rigtig mange borgere – der bærer digitaliseringen i sig.
- Jeg forestiller mig, at vi både har de fysiske rammer her i medlemshuset, men samtidig også udnytter virtual reality til at kunne samle rigtig mange mennesker på meget kort tid i et virtuelt rum. Den kunstige intelligens vil kunne hjælpe os med på kort tid at få fakta på bordet en given problemstilling. Herefter må medlemmerne så på banen for at kunne træffe de vigtige beslutninger. Det menneskelige og det refleksive bliver bestemt ikke mindre afgørende i fremtiden, siger Lisa Herold Ferbing.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at der kommer til at være dagsordener, hvor vi i Dansk IT kommer til at sætte en fod ned og sige: Stop. Der er ganske enkelt nogle valg, vi skal tage som samfund, når det kommer til den digitale udvikling. Bare fordi vi kan gøre noget med teknologi, er det ikke det samme som, at vi skal gøre det. Derfor er debatten og dialogen så afgørende, og det er det, vi skal kunne facilitere her i Dansk IT.
Det bringer os tilbage til det mødelokale 2030, der blev nævnt i starten af artiklen. I modsætning til de andre mødelokaler, der alle er valgt ud fra nogle historiske begivenheder, så peger 2030-lokalet udelukkende frem i tiden. I alle mødelokaler bliver der hængt en plakat op med informationer om, hvad der prægede det pågældende årstal. Om 2030 kan man læse følgende:
Dansk IT er bygget på et fundament af visioner, videndeling og kompetenceudvikling. Behovet for alle tre ting har aldrig været større. Vi er som forening allerede nu i gang med at præge udviklingen, og konsekvenserne af de tiltag, vi søsætter i dag, vil have bragt os til nye spændende steder i 2030.
I 2019 passerede foreningen, der blev stiftet i 1958, for første gang 10.000 medlemmer. Med en kraftig medlemsvækst, en bølge af nye medlemsaktiviteter og masser af store visioner, er der ingen grænser for, hvad Dansk kan være vokset til i 2030. Som man siger: The sky’s the limit.
Vil vi i 2030 have menneskelignende, intelligente robotter, droner over alt i bybilledet og mikrochips i vores kroppe? Eller vil 2030 være noget mindre sci-fi-agtigt? Ingen ved, hvor verden er i 2030. Det gode spørgsmål er nok også snarere, hvor vi ønsker at være? Og hvordan Dansk IT kan hjælpe verden derhen?
Der er også et særligt mødelokale, der bærer navnet 2030. Det lokale vender vi tilbage til.
Årstallene spiller alle en særlig rolle i Danmarks it-historie og også for Dansk IT som forening, for de to ting hænger sammen. Tag nu f.eks. det ”ældste” mødelokale, der kaldes 1958: Det var det år, hvor Regnecentralen udviklede den første danskbyggede regnemaskine, DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator). Det var også i 1958, at foreningen Dansk IT blev stiftet under sit daværende navn, Databehandlingsforeningen.
Så er der lokale 1972. Det årstal er interessant, fordi den første discountcomputer, Nova 2, kom på markedet i 1972/73. Den var både mindre og billigere end de tidligere computere, og den lave pris betød blandt andet, at endnu flere kunne få adgang til en computer.
Det var også i 1972, at Databehandlingsforeningen skiftede navn til Dansk Databehandlingsforening. Der var på dette tidspunkt omkring 900 medlemmer af foreningen, der senere skulle komme til at hedde Dansk IT.
Mange vil sikkert også finde det interessant at besøge mødelokale 1982 på Vermundsgade. Det var nemlig det år, hvor Commodore 64 blev lanceret af Commodore International. ”Brødkassen” blev en af de mest solgte computere nogensinde og det var også mange danskeres første bekendtskab med en computer. Commodore 64 hittede samtidig med, at Dansk IT passerede 1.300 medlemmer og i den periode, hvor udvalg og fagråd begyndte at blive en fast del af foreningens arbejde.
Velkommen til 2019 – og til et nyt Dansk IT
På den måde kunne en samtale om Dansk IT som forening i virkeligheden tage udgangspunkt i alt fra 1958 til 2019. Vi springer dog ud i det med udgangspunkt i året 2019, der også har fået et mødelokale opkaldt efter sig.
2019 har været året, hvor Dansk IT for første gang nogensinde passerede 10.000 medlemmer (i skrivende stund er kursen sat mod de 11.000), og det har som bekendt også været året, hvor Dansk IT udvidede med flere aktiviteter vest for Storebælt og samtidig flyttede hovedkontoret fra Bredgade til Vermundsgade og fik etableret det nye medlemshus.
Flytningen til Vermundsgade har først og fremmest handlet om at bringe foreningen i en position, hvor den er gearet til at tage hul på en ny epoke. Og det er her, dette interview med bestyrelsesformand Lisa Herold Ferbing begynder: Hvor befinder vi os egentlig som forening i 2019?
- Jeg synes, at vi står rigtig stærkt som forening. Vi har god medlemsfremgang og en spændende medlemssammensætning. Det er særligt interessant, at vi har fået de unge med. Det gør, at vi rammer meget bredt, lyder det fra Lisa Herold Ferbing.
- Når vi står stærkt, er det, fordi vi har fået fat i nogle af de meget vigtige dagsordener for Danmark og for samfundet og også for vores medlemmer. Om det er politikere, medlemmer af foreningen eller andre, så vil folk gerne høre vores synspunkter.
Bestyrelsesformanden fremhæver, at 2019 har været et interessant år, fordi det i høj grad er blevet brugt på at gøre Dansk IT klar til at kunne tage hul på en ny epoke i foreningens lange historie:Jeg ser alt dette som en platform, vi bygger, og det er den platform, vi nu skal eskalere fra.
- Vi har i 2019 brugt rigtig mange kræfter på blandt andet at få et nyt look via vores nye lokaler og på at få de unge med ved at lave nye tiltag til dem. Vi formår også at involvere endnu flere medlemmer i vores forskellige udvalg og arbejdsgrupper.
- Jeg ser alt dette som en platform, vi bygger, og det er den platform, vi nu skal eskalere fra, lyder det fra Lisa Herold Ferbing. Interviewet foregår i øvrigt i mødelokale 1958; det årstal, hvor det hele begyndte.
Lisa Herold Ferbing er bestyrelsesformand i Dansk IT.
Stigende interesse fra politikere og beslutningstagere
Der er naturligvis også udfordringer for Dansk IT anno 2019. Pengene vokser ikke på træerne (heller ikke på Vermundsgade), og som kursus-, netværk- og konferenceudbyder er der også masser at se til på et marked, hvor stadig flere kommercielle spillere byder sig til. Dansk IT kan også godt mærke, at mange andre organisationer i dag har budskaber og holdninger til it og digitalisering. Det er ikke som i 1958, hvor Dansk IT havde den agenda mere eller mindre for sig selv.
Alligevel er det også tydeligt, at Dansk IT med udgangspunkt i foreningens faglige og uafhængige fundament har en særlig god position. Det er også grunden til, at Dansk IT’s repræsentanter ofte mødes med relevante ministre og politikere, vigtige erhvervsfolk, beslutningstagere og nye samarbejdspartnere. Målet er at redegøre for foreningens arbejde og de aktuelle anbefalinger og synspunkter.
Lisa Herold Ferbing mener, at der i det hele taget er god mulig grund til at se positivt på foreningens fremtid:Kunsten bliver at sikre, at vi er et attraktivt sted for medlemmerne at debattere, have en dialog og komme med holdninger.
- Vi står stærk: Vi har fået revitaliseret foreningen, og vi har været koncepter og rammer igennem og har fundet ud af, hvor styrkerne og svaghederne er. Ud fra det er vi ved at udvikle nye tiltag og strategier. Det er det, vi gerne skal høste af i 2020. 2019 har været et transformationsår.
- Nu bliver medlemsinvolveringen særlig vigtig. Kunsten bliver at sikre, at vi er et attraktivt sted for medlemmerne at debattere, have en dialog og komme med holdninger. En af vores største styrker er, at vi organiserer så mange forskellige it-professionelle, at der næsten ikke er noget inden for digitalisering, som vi ikke kan have en holdning til i Dansk IT.
Medlemmerne definerer de vigtige agendaer
Lisa Herold Ferbing dvæler lidt ved en oplevelse, hun har haft gentagne gange i regi af Dansk IT.
- Selvom man måske godt kunne tro, at it-folk var meget enige om, at vi bare skal have mere it og digitalisering med AI og så videre, så slår det mig igen og igen, at sådan forholder det sig faktisk slet ikke. Jeg tænker, at det skyldes, at it-folk netop har den viden og de kompetencer, der gør, at de er i stand til at stille de kritiske spørgsmål. Det er derfor, at en forening som vores kan pege på, hvor det er, at vi skal passe på med den digitale udvikling.
- Dansk IT skal være et forum for vigtige debatter. Jeg kunne også virkelig godt tænke mig, at bare to-tre medlemmer, der interesserer sig for en bestemt problemstilling, kan tage initiativ til et debatarrangement i Dansk IT’s Medlemshus. Det skal være meget nemt at ringe eller skrive til Dansk IT og sætte gang i det. Og der behøver ikke at komme 100 deltagere; også selvom der kun kommer 10 eller 15 deltagere, er det en succes, fordi det netop fremmer dialogen og styrker vores kompetencer.
Bestyrelsesformanden uddyber sin vision om et øget medlemsengagement:Selvom man måske godt kunne tro, at it-folk var meget enige om, at vi bare skal have mere it og digitalisering med AI og så videre, så slår det mig igen og igen, at sådan forholder det sig faktisk slet ikke.
- Det skal være medlemmernes agendaer og det, man interesserer sig for på arbejdspladserne eller som private forbrugere, der definerer, hvad Dansk IT skal beskæftige sig med. Det interessante er netop, at Dansk IT tager udgangspunkt i, hvad medlemmerne som individer tænker, føler og mener om en sag. Det er ikke bundet op på hvilken virksomhed, man er ansat i. Medlemmerne definerer, hvor vi som forening skal accelerere og sætte turbo på.
Hvilke overordnede temaer mener du som bestyrelsesformand, at Dansk IT bør beskæftige sig med?
- Jeg synes, at de helt store emner er dem, vi allerede er godt i gang med; det er f.eks. de digitale kompetencer, dataetik og sikkerhed bredt defineret - helt oppe fra statens cybersikkerhed og ned til vores personlige it-sikkerhed.
Danskernes kompetencer skal styrkes
Lisa Herold Ferbing fremhæver, at blandt andet arbejdet med at styrke danskernes digitale kompetencer og dannelse griber om sig år for år. Dansk IT’s mission er ikke, at digitale enheder skal mases ind alle steder i samfundet. Tværtimod er det langt fra givet, at det altid er den bedste løsning.
Derimod hersker der hos Dansk IT’s bestyrelsesformand ingen tvivl om, at alle danskere får brug for digitale kompetencer, hvis de skal kunne navigere i fremtidens samfund og træffe deres valg på et oplyst grundlag.
- De digitale kompetencer og det, at vi alle skal have en digital dannelse, bør faktisk starte helt nede ved et til to års-alderen. Selvom nogle vuggestuer og børnehaver begynder at have en digital politik, er det stadig fremmed land for mange. Men børnene sidder altså med de iPads, selv når de er helt små. Det er vi nødt til at forholde os til.
På dette tidspunkt i artiklen er det måske værd lige at stoppe op igen og reflektere over, hvad der også har præget Dansk IT’s arbejde historisk. For et af mødelokalerne på Vermundsgade bærer navnet 1995.Selvom nogle vuggestuer og børnehaver begynder at have en digital politik, er det stadig fremmed land for mange. Men børnene sidder altså med de iPads, selv når de er helt små. Det er vi nødt til at forholde os til.
1995 var året, hvor Microsoft lancerede Windows 95, der blev et af de mest solgte styresystemer. Det var også på det tidspunkt, at der kom pc’er (og internet) ind i mange danske hjem. I midten af 1990’erne lancerede Dansk IT (der dengang hed Dansk Dataforening) derfor PC-kørekort. PC-kørekort blev en stor succes i Danmark, og næsten 300.000 danskere har siden erhvervet sig dette kørekort.
Netop nu er Dansk IT sammen med et konsortium i fuld sving med at realisere projektet IT Til Alle (ITTA). Ligesom med PC-kørekortet i 90'erne så er ambitionen med ITTA at give alle borgere lige mulighed for at tilegne sig basale it-kundskaber på en national åben platform. ITTA inkluderer alle eksisterende uddannelsestilbud til gavn for erhvervslivet, samfundet og den enkelte borger.
Så nej, arbejdet med at styrke danskernes digitale kompetencer er slet ikke slut. Det er først lige begyndt.
Mange nye medlemmer
En af de medvirkende årsager til et stigende medlemstal i Dansk IT i de senere år er de såkaldte virksomhedsaftaler. Med en virksomhedsaftale kan en organisation tilbyde medarbejderne et personligt medlemskab af Dansk IT og dermed blandt andet adgang til de mere end 70 gratis Meet & Inspire-møder, der finder sted hvert år. Virksomhedsaftalerne er blandt andet indgået med Dansk Metal og Finansforbundet. Disse samarbejder er en stor gevinst for Dansk IT, mener Lisa Herold Ferbing:
- Det giver os en rigtig bred medlemssammensætning, fordi vi får nogle grupper med bestemte baggrunde ind. Både Finansforbundet og Dansk Metal er store organisationer med masser af medlemmer, der arbejder med alt muligt forskelligt inden for it og digitalisering. Derfor får Dansk IT også en endnu bedre og bredere viden.
Samtidig tilføjer Lisa Herold Ferbing:
- Denne gruppe af medlemmer skal altid balanceres med, at vi også har de helt personlige medlemmer, der selv har meldt sig ind på eget initiativ, fordi de ønsker at være en del af et politisk uafhængigt forum, hvor de kan styrke deres viden og kompetencer.
Fremtidens Dansk IT
Lisa Herold Ferbing, der blev bestyrelsesformand i Dansk IT i 2018 (samme år fyldte foreningen i øvrigt 60 år) er uddannet cand.jur. Hun har en lang lederkarriere fra blandt andet finansverdenen bag sig og arbejder i dag som professionelt bestyrelsesmedlem og executive coach. Når hun tænker over, hvordan it og digitalisering har præget vores verden, siden Dansk IT blev stiftet, er hun ikke i tvivl om, hvad der bliver centralt i de kommende år og årtier:
- Hvis jeg skal drømme… Så kommer vi til at få rigtig mange flere medlemmer – rigtig mange borgere – der bærer digitaliseringen i sig.
- Jeg forestiller mig, at vi både har de fysiske rammer her i medlemshuset, men samtidig også udnytter virtual reality til at kunne samle rigtig mange mennesker på meget kort tid i et virtuelt rum. Den kunstige intelligens vil kunne hjælpe os med på kort tid at få fakta på bordet en given problemstilling. Herefter må medlemmerne så på banen for at kunne træffe de vigtige beslutninger. Det menneskelige og det refleksive bliver bestemt ikke mindre afgørende i fremtiden, siger Lisa Herold Ferbing.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at der kommer til at være dagsordener, hvor vi i Dansk IT kommer til at sætte en fod ned og sige: Stop. Der er ganske enkelt nogle valg, vi skal tage som samfund, når det kommer til den digitale udvikling. Bare fordi vi kan gøre noget med teknologi, er det ikke det samme som, at vi skal gøre det. Derfor er debatten og dialogen så afgørende, og det er det, vi skal kunne facilitere her i Dansk IT.
Velkommen til 2030: The sky’s the limitJeg er slet ikke i tvivl om, at der kommer til at være dagsordener, hvor vi i Dansk IT kommer til at sætte en fod ned og sige: Stop.
Det bringer os tilbage til det mødelokale 2030, der blev nævnt i starten af artiklen. I modsætning til de andre mødelokaler, der alle er valgt ud fra nogle historiske begivenheder, så peger 2030-lokalet udelukkende frem i tiden. I alle mødelokaler bliver der hængt en plakat op med informationer om, hvad der prægede det pågældende årstal. Om 2030 kan man læse følgende:
Dansk IT er bygget på et fundament af visioner, videndeling og kompetenceudvikling. Behovet for alle tre ting har aldrig været større. Vi er som forening allerede nu i gang med at præge udviklingen, og konsekvenserne af de tiltag, vi søsætter i dag, vil have bragt os til nye spændende steder i 2030.
I 2019 passerede foreningen, der blev stiftet i 1958, for første gang 10.000 medlemmer. Med en kraftig medlemsvækst, en bølge af nye medlemsaktiviteter og masser af store visioner, er der ingen grænser for, hvad Dansk kan være vokset til i 2030. Som man siger: The sky’s the limit.
Vil vi i 2030 have menneskelignende, intelligente robotter, droner over alt i bybilledet og mikrochips i vores kroppe? Eller vil 2030 være noget mindre sci-fi-agtigt? Ingen ved, hvor verden er i 2030. Det gode spørgsmål er nok også snarere, hvor vi ønsker at være? Og hvordan Dansk IT kan hjælpe verden derhen?
Ingen ved, hvor verden er i 2030. Det gode spørgsmål er nok også snarere, hvor vi ønsker at være? Og hvordan Dansk IT kan hjælpe verden derhen?