Her er Dansk IT’s nye arbejdsgruppe for dataetik: Er netop gået i gang med det vigtige arbejde

Den nye arbejdsgruppe for dataetik under Dansk IT skal udpege de store dataetiske udfordringer i vores samfund og komme med anbefalinger til, hvordan vi kan sikre god dataetik i fremtiden. Se medlemmerne af arbejdsgruppen her.

​I februar måned skrev Dansk IT ud til medlemmerne af foreningen med en opfordring: Vær med til at skabe et dataetisk kodeks i Dansk IT’s nye arbejdsgruppe for dataetik.
Mange har vist interesse for at være med til at definere en etisk ramme for brug af data, og den endelige arbejdsgruppe er nu faldet på plads. Medlemmerne er:

Alexander Holten Steffen, partner, Right People Group.
Esben Wolf, projektchef, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.
Lars Kristian Larsen, IT service management-konsulent, BusinessNow.
Tobias Fonsmark, selvstændig, Semaphor.
Gitte Mathiasson, COO, hoej.dk.
Allan Bager, business development manager, Public Sector, IBM.
Amina Bazai, jurist.
Bjørn Borup, områdedirektør & CIO, IDA.
Lisbeth Neve, informationsarkitekt, Nordea Liv & Pension.
Henrik Friis, IT-driftschef, Spæncom A/S.
Martin Sønnersgaard, advokat, senior manager, Kammeradvokaten.
Julie de Linde, data protection officer, KMD.
Stig Jacob Drejer, master expert, Business Process Management.
Søren Skaarup, senior consultant, Rambøll Management Consulting.

Formålet med Dansk IT’s arbejdsgruppe
Baggrunden for arbejdsgruppen er, at de etiske overvejelser om brugen af data bliver mere og mere afgørende. Det er stadig uudforsket land, og Danmark bør gå i front med at give både forbrugere, virksomheder og myndigheder redskaberne til at forholde sig til dataetik, lød det i opfordringen til medlemmerne af Dansk IT.

En væsentlig pointe i forhold til dataetikken er, at det i dag ikke kun bør vedrøre privacy-entusiasterne. Det er vigtige spørgsmål og overvejelser, der bør fylde meget hos alle virksomheder, myndigheder og borgere. 

Regeringen nedsatte i marts 2018 også en ekspertgruppe om dataetik, der blandt andet skal se på, hvordan danske virksomheder kan gøre ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel. Dansk IT's arbejdsgruppe ønsker at anskue dataetik i en endnu bredere kontekst ved også at fokusere på, hvordan vi kan sikre, at danske myndigheder og samfundet i det hele taget har en god dataetik. Samtidig har alle medlemmerne af Dansk IT's arbejdsgruppe en it-faglig baggrund.

Sådan gik det første møde
Det første, indledende møde i arbejdsgruppen for dataetik har nu fundet sted. Der kom mange gode kommentarer og iagttagelser på mødet.  

- Mennesket står over alt andet. Data kan ikke være vigtigere end mennesket, lød det blandt andet under den indledende brainstorm fra et af medlemmerne af arbejdsgruppen. 

Alle medlemmer af arbejdsgruppen var enige om, at dataetik bliver helt afgørende i fremtiden, hvis brugen af data ikke skal ende med at løbe løbsk, og hvis borgernes tillid til myndigheder og virksomheder skal opretholdes. Et medlem af arbejdsgruppen bød ind med en god kommentar, der fik folk omkring bordet til at nikke bekræftende: 

- Der er ikke nødvendigvis faste svar i debatten om dataetik, men der helt sikkert gode spørgsmål.

En anden person tilføjede: 

- Der skal være respekt for det individuelle standpunkt i datadebatten. Det er både ok at ville dele sine data og ikke at ville dele data.

Selvom arbejdsgruppen helt bevidst er sammensat, så den favner forskellige synspunkter i datadebatten, var alle på mødet enige om, at udviklingen i forhold til brugen af data i øjeblikket går voldsomt hurtigt, og at det derfor er vigtigt, at der bliver holdt et kritisk øje med dataanvendelsen: 

- Vi skal altid huske at se bagsiden af medaljen, blev det gentaget flere gange. 

Mange vigtige overvejelser
På det første møde havde vi en rigtig god drøftelse af, hvad dataetik er, og hvad formålet med arbejdsgruppen skal være. Helt overordnet var alle enige om, at det er vigtigt, at arbejdsgruppen er med til at sikre en nuanceret og fagligt funderet debat om brugen af data. 

Der er mange hensyn at tage i denne debat: Eksempelvis er en vigtig pointe, at vi har brug for data for at kunne træffe beslutninger i virksomheder og i samfundet i det hele taget, og brug af data giver også både samfundet, borgerne, forbrugerne og virksomhederne stor værdi. 

Samtidig er det så også afgørende, at vi har et ansvar for at sikre, at brugen af data ikke løber løbsk. Det er også et ansvar, vi har ifht. vores børn og børnebørn, der på sigt vil komme til at betale prisen, hvis de voksne ikke er deres ansvar bevidst i dag. Her var der bred enighed i arbejdsgruppen om, at mange mennesker først for sent i livet finder ud af, hvor stor betydning ens privatliv har. 

Til mødet var vi også inde på, at det ikke kun er vigtigt at finde ud af, hvad vi bør gøre og ikke bør gøre med brugen af data - men også hvorfor? Altså en afklaring af, hvad der er på spil. Hvad sker der eksempelvis med vores samfund, hvis dataprofilering af individer går hen og bliver en sandhed, der ikke kan modsiges. Det kan i sig selv være problematisk, og det bliver ikke mindre problematisk, når vi som it-fagfolk jo ved, at data langt fra altid er korrekte. De kan være forældede eller fejlbehæftede. 

Samtidig var alle enige om, at nogle af de ting, der kan være med til at sikre, at data anvendes på en forsvarlig måde, er, at der er gennemsigtighed, tillid og klare spilleregler. Dertil er en vigtig pointe ifht. denne arbejdsgruppe også, at vi skal kigge på de teknologier, der kan hjælpe os med at løse problemerne – ikke kun de teknologier, der skaber problemerne. 

- Data har altid eksisteret. Udfordringen er derfor ikke data, men snarere digitaliseringen af data, lød det fra en af deltagerne på mødet. 

Det videre arbejde
Målet med arbejdsgruppen for dataetik er, at der i løbet af nogle måneder skal udarbejdes et arbejdspapir, der har form af konkrete anbefalinger og indspark i debatten om dataetik. Arbejdspapiret skal indeholde:

Konkret viden og faglige betragtninger ifht. dataetik
I dette afsnit beskriver vi eksempelvis, hvad det er, der er på spil, når vi taler dataetik. Vi hjælper med at sikre, at den basale viden er på plads for at kunne tage debatten om dataetik på et oplyst grundlag. Det sker ved hjælp af konkrete eksempler på, hvad man kan med teknologi i dag (eks. predictive analytics). Vi sætter også ord på, hvad en algoritme egentlig er, og hvordan den fungerer. 

Et bud på de største dataetiske udfordringer 
Vi forklarer i afsnittet eksempelvis, hvorfor data i en silo kan være uskyldige, men blive problematiske ved en samkøring med andre dataregistre. Vi beskriver også dilemmaet med, at data kan være fejlbehæftede. 

Konkrete anbefalinger: Hvordan tackler vi som individer, virksomheder, myndigheder og samfund disse udfordringer?

Vi har valgt at køre arbejdsgruppens arbejde som en meget åben proces. Derfor har vi eksempelvis også skrevet en artikel om arbejdsgruppens overvejelser om dataetik til Ingeniørens nye medie, DataTech. Læs artiklen her (kræver login).

DANSK IT afholder før sommerferien et nyt møde i arbejdsgruppen, hvor vi forsøger at blive endnu mere konkrete ifht. hvad arbejdspapiret og anbefalingerne skal indeholde. Her lægger vi også en operativ plan for det videre arbejde. 

Alle input til det videre arbejde i arbejdsgruppen for dataetik er velkomne. Skriv til Dansk IT på ks@dit.dk

Arbejdsgruppen for dataetik 2018
Her ses arbejdsgruppen for dataetik under den indledende brainstorm på det første møde i maj.