Danmarks digitale omstilling: Derfor er digitaliseringsklar lovgivning afgørende

I januar 2018 indgik regeringen og samtlige af Folketingets partier en aftale, der skal gøre ny lovgivning digitaliseringsklar. Men hvad betyder det egentligt, at lovgivning er digitaliseringsklar, og hvilke udfordringer rummer det?

I september afholder DANSK IT og Digitaliseringsstyrelsen en konference om digitaliseringsklar lovgivning for alle medlemmer af Folketinget, topembedsmænd og lobbyister.

Som optakt til den store begivenhed har vi talt med tidligere bestyrelsesmedlem hos DANSK IT og professor i jura fra Københavns Universitet, Henrik Udsen, og innovationsminister Sophie Løhde. Her undersøger vi, hvad digitaliseringsklar lovgivning egentlig er for en størrelse, hvad det har af konsekvenser for dig, og hvilke udfordringer det får for lovgivere, embedsmænd og lobbyister. 
Ifølge innovationsminister Sophie Løhde er der behov for, at man i langt højere grad end i dag indtænker digitalisering i lovgivningsarbejdet:

- På en række områder er lovgivningen blevet for kompleks. Der er kommet lag på lag af lovgivning, og samspillet mellem forskellige lovgivninger fungerer ikke altid optimalt. Det kan være svært for borgere og virksomheder at forstå reglerne, men lovgivningen kan også være svær at forstå for sagsbehandlerne. Desuden hindrer kompleks lovgivning en effektiv, digital administration. Det er EFI et godt eksempel på, hvor en væsentlig årsag til problemerne var, at lovgivningen var meget kompleks med mange særregler for forskellige typer af gæld. Det betød, at det var vanskeligt at understøtte digitalt.

Digital lovgivning skal rydde op i bureaukratiet
Det er på tide at få ryddet op i den offentlige sektors lag af forskelligartede regler og lange sagsbehandlingstider. Det har et enigt Folketing sammen med regeringen besluttet, og kursen er klar: Lovgivningen skal gennemgås for unødvendige skøn, undtagelser, uklare begreber og proceskrav, så it kan anvendes til at understøtte administrationen og hjælpe med at nedbringe arbejdsbyrden. Der skal nemlig fremover tænkes digitalt, når der lovgives, således at det bliver muligt at ”sætte strøm” til lovgivningen, som Finansministeriet formulerer det i udspillet.

Formålet er at tænke det digitale ind i lovgivningen fra starten. Det skal i højere grad være muligt at bruge it, kunstig intelligens og algoritmer til at nedbringe sagsbehandlingstider ved at fungere som en slags sagsstøtte for sagsbehandlerne. I nogle tilfælde vil det endda være muligt at lave fuldt digitale løsninger, som fx udbetaling af børnepenge.

 

  De syv digitaliseringsprincipper

  1. Enkle og klare regler
  2. Digital kommunikation
  3. Muliggør automatisk sagsbehandling
  4. Sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data
  5. Tryg og sikker datahåndtering
  6. Anvendelse af offentlig infrastruktur
  7. Forebygge snyd og fejl

Syv principper til at styre dem alle
For at styre hvordan og hvorfor vi digitaliserer lovgivningen, indeholder den politiske aftale syv styrende principper. De syv principper skal agere rettesnor, når der vedtages ny lovgivning, og når der indgås politiske aftaler. De indgår yderligere i en ny obligatorisk ministeriel vurdering af, om ny lovgivning er digitaliseringsklar, på samme måde som ministerierne allerede i dag skal vurdere de økonomiske og erhvervsrettede konsekvenser af ny lovgivning.

 
 
 
 
 
 
 
 

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at der på baggrund af digitaliseringsklar lovgivning kan hentes både retssikkerhedsmæssige og administrative gevinster samt, at det kan resultere i en bedre service til borgere og virksomheder. 

Ud med det analoge, ind med det digitale
Samtlige Christiansborg-politikere er enige om, at det offentlige har brug for enklere og klarere regler, så lovgivningen er let at forstå for borgere og virksomheder og skal kunne understøttes digitalt. Dog har det indtil nu haltet med at få gjort op med regelregimet. 

Der er enighed om, at lovgivning skal muliggøre en højere grad af automatisk sagsbehandling. Hvis du spørger tidligere bestyrelsesmedlem hos DANSK IT og professor i jura ved Københavns Universitet, Henrik Udsen, er det særligt ved princippet om at muliggøre automatiseret sagsbehandling, at der kan være mulighed for at finde digitalt guld og datadrevne gevinster: 

”Det er oplagt, at der vil være ressourcebesparelser, hvis man kan lykkedes med at automatisere flere sagsbehandlingsforløb. Det er en af de store potentielle gevinster ved automatiseringen. Derudover kan automatiserede afgørelser nedbringe sagsbehandlingstiden til gavn for borgerne. 

Træning og refleksion
Den digitale lovgivning vil ikke kun give pote i forhold til besparelser på sagsbehandlere og på tiden, der går fra en borger indgiver en sag, til at borgeren modtager en afgørelse; det gælder også kvaliteten af afgørelserne. I hvert fald, hvis man bruger automatiseringen til at træne sagsbehandlere og skabe grobund for refleksion over deres afgørelser, fortæller Henrik Udsen:

- En anden mulighed er at lade sagsbehandlere træffe afgørelserne, men have systemet til at skanne og analysere tidligere sager og afgørelser, så man kan sammenligne afvigelser og korrelationer mellem sagsbehandlerens og maskinens resultat. Når maskinen frem til et andet resultat, kan det være anledning til, at sagsbehandleren reflekterer over, hvilke kriterier maskinen vægter, som sagsbehandleren ikke gør eller omvendt. Det kunne man jo blandt andet bruge til at øge kvaliteten i den menneskelige sagsbehandling ved træning og øvelser.

Digitaliseringsklar lovgivning og automatiserede afgørelser giver således klare muligheder for træning og refleksion blandt embedsværkets mange sagsbehandlere. Derudover eksisterer håbet om, at digitaliseringsklar lovgivning blandt andet vil føre til hurtigere og færre fejlbehæftede afgørelse, hvilket gerne skulle styrke tilliden borgerne og staten imellem.  

Maskinerne kommer
Meget lovgivning er i dag baseret på skønsmæssige vurderinger. Det giver mulighed for at lave en helhedsvurdering, hvor der kan inddrages forhold i den konkrete situation. Men det kan også være vanskeligt at administrere, og kan føre til uensartet praksis på tværs af forvaltningerne. Derfor kan det være relevant at overveje, hvorvidt der er dele af skønnet, som har en sådan fast og generel karakter, at det med fordel bør erstattes af objektive kriterier. Det vil gøre det mere klart for borgere og virksomheder, hvad man har ret til – og det vil også være nemmere at administrere. Men Henrik Udsen peger på, at det er vigtigt at inddrage retssikkerhedsmæssige konsekvenser, når politikerne i fremtiden skal vurdere om lovgivning skal være skønsbaseret eller ej:

- En af de store udfordringer er selvfølgelig at finde ud af, hvornår det er nødvendigt at have et skøn, hvornår det er hensigtsmæssigt, og hvornår kan man undvære skøn. Det er tanken at i det omfang, at man undgår skøn i lovgivningen, skal man gøre det, fordi at man så kan automatisere mere. Automatiseringen kræver, at lovgiverne får lagt det rette retssikkerhedsmæssige snit. En af mine bekymringer er, at man fra politisk side i for høj grad kommer til at fokusere på besparelsesgevinsterne og på, at man kan tjene nogle penge – så kan det risikere at gå udover retssikkerheden.

Omvendt er der vitterlig besparelser at hente ved digitaliseringsklar lovgivning. Både i form af hurtigere og mere effektive arbejdsgange, men langt væsentligere giver det også mulighed for klare regler og en bedre retssikkerhed samt en større transparens i den offentlige forvaltning.

Ifølge Sophie Løhde er den største udfordring for digitaliseringsklar lovgivning en kulturændring hos lovaktører:

- Den største udfordring er at sikre et langt større – og løbende – fokus hos alle lovaktører på, at it skal tænkes ind i lovarbejdet. Vi skal sikre en omstilling – også i ministerierne – af den måde, der udarbejdes lovgivning på, og hvordan vi gennem en transparent proces sikrer borgernes tillid.  Det kræver i mange tilfælde, at vi vænner os til at tænke på en anden måde, end vi plejer.

For at sætte fokus på denne kulturændring afholder DANSK IT og Digitaliseringsstyrelsen som nævnt en konference for politikere, embedsværket og interesseorganisationer om, hvordan vi bedst muligt tager paradigmet om digitaliseringsklar lovgivning i brug. Konferencen løber af stablen d. 19. september i Landstingssalen på Christiansborg.

Hvis du vil læse mere om digitaliseringsklar lovgivning og den politiske aftale om samme, kan du gøre det på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside