Fjernundervisning vil klæde elever på til fremtiden

Lærermanglen i udkanten får regeringen til at ville indføre fjernundervisning på forsøgsbasis. Et forslag, som inden det overhovedet er startet kritiseres for at være en lappeløsning, for at stikke en kæp i hjulene for differentieret undervisning og for at hindre, at lærer og elever kan interagere med hinanden.

 Af Klaus Kvorning Hansen, formand, DANSK IT’s udvalg for digitale kompetencer

Den massive modstand kan undre.

Danskerne interagerer allerede hyppigt via videolinks. Det sker på arbejdet i form af videomøder, video-chat og e-læring via video. Det foregår også i fritiden, hvor Skype-chat er udbredt.

Kigger man på folkeskolen, så er den i forvejen i færd med at speede op for brugen af digitale læremidler, og fjernundervisning er ikke helt ukendt land. I Varde Kommune har man på tre skoler erfaringer med videolink. Herfra lyder det, at man har fordelen af at kunne inddrage hele verden i undervisningen. På negativsiden lyder det, at der er risiko for, at undervisningen bliver envejs, og at relationer mellem lærer og elever går tabt.

Erfaringerne peger på, at der er et potentiale, men også på, at fjernundervisning ikke bør anvendes som et redskab, hvor man blot sætter en skærm op til erstatning for den fysiske lærer.

Heldigvis giver digitale værktøjer mulighed for andet end envejskommunikation. De giver også rige muligheder for at tilpasse emne og opgaver til de enkelte elevs standpunkt og potentiale på en langt mere dynamisk og direkte måde, end meget af den traditionelle undervisning. I Rambøll-rapporten ”Anvendelsen af digitale læremidler” fra 2014, er muligheden for undervisningsdifferentiering, da også det karakteristika, som flest lærere, vurderer digitale lærermidler har.

I hvilken grad undervisningsdifferentiering kan blive passet ind i et decideret fjernundervisningskoncept, er værd at undersøge. Ikke primært for at løse et akut problem med lærermangel, men for at hæve kvaliteten af undervisningen.

Hvorfor fx ikke tilbyde online undervisning og lektiehjælp? Hvorfor ikke udnytte muligheden for via videolink at interagere med undervisere, der har særlig viden og kompetencer?

En folkeskole, hvor fjernundervisning slet ikke er en del af undervisningen risikerer at gå glip af kvalitetsforbedringer, ligesom den risikerer ikke at forberede eleverne på et arbejdsmarked og en dagligdag, hvor det er naturligt at interagere via video.

Det er derfor for snævertsynet at debattere fjernundervisning alene som erstatning for elev/lærer-mødet. Fjernundervisning ved hjælp af fuld teknologi-udnyttelse kombineret med en gentænkning af den tilstedeværende lærers rolle kan blive langt mere end en nødløsning på et rekrutteringsproblem. Fjernundervisning kan klæde eleverne på til fremtiden.


Indlægget har tidligere været bragt i Jyllands-Posten den 5. december