Ny uddannelse: IT Business Transformation Program

Ny uddannelse til erfarne IT ledere, IT partnere, IT projektledere og IT eksperter. DANSK IT har indgået en aftale med CBS Executive og The Lime Guild, der giver medlemmer af DANSK IT en favorabel rabat ved tilmelding til den nye uddannelse IT Business Transformation Program.

For at kunne levere værdi gennem digitale løsninger til kunder og forretningen er det nødvendigt at forstå og kunne levere i en verden, hvor udviklingen fra sociale medier til big data skaber og ændrer spillereglerne konstant. Ved at deltage på IT Business Transformation Program kan du udvikle dine kompetencer, så du kan bidrage til, at din organisation når sine mål, og samtidig realisere dine egne karrieremæssige mål.

Formål IT Business Transformation giver:

Virksomheden: en IT professionel, der kan forstå og tage kundens og forretningens krav og transformere det til konkrete løsninger. En person, der kan identificere forventninger og konflikter og få dem afstemt og handle derfra, og som er i stand til at evaluere forretningspotentialet og konsekvenserne af nye ideer på tværs af virksomheden.

Deltageren: indsigt og kompetencer til at gå i en effektiv dialog med dine kunder og brugere. Værktøjer, der gør dig istand til at udarbejde strategiske forretningsplaner og innovative oplæg med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra din virksomhed.