Essay-vindere til ministermøde

Det var tre engagerede essayforfattere, der i mandags (8. april) var til frokost hos uddannelsesminister Morten Østergaard. Frokosten var en del af præmien i avisen Informations og DANSK IT's essaykonkurrence ”Fra viden til vækst”, som blev afholdt denne vinter.

Essay-vindere til ministermøde

Konkurrencen søgte svar på, hvordan vi i Danmark kan gøre os kompetencemæssigt klar til at udnytte fremtidens digitale muligheder.

Vinderne var erhvervskonsulent Mikkel Freltoft Krogsholm; leder af Pædagogisk Udviklingscenter i Kalundborg Kommune, Charlotte Grummesgaard Nielsen; og senior systemudvikler Sik Cambol Jensen.

Under frokosten fik de tre mulighed for at præsentere deres essays for Morten Østergaard, som spurgte interesseret ind til de mange forslag. Det blev derfor til en spændende diskussion om emner som bl.a. realkompetencevurdering, big data, individualiseret og livslang læring samt digital opkvalificering af undervisere på alle niveauer. Læs her mere om de tre vindere og deres essays