Bliv en del af Dansk IT's survey-panel

Som medlem af Dansk IT’s Survey-panel, bliver du løbende inviteret til at deltage i undersøgelser, hvor du kan bidrage med dine holdninger til aktuelle it-debatter og vigtige digitaliseringsspørgsmål.

Du vil modtage et online spørgeskema med en række foruddefinerede svarmuligheder og ofte også muligheden for at svare på spørgsmålet med egne ord.

Du kan til enhver tid melde dig ud af panelet, og du er ikke forpligtet til at deltage i undersøgelserne. Det er 100 % frivilligt.

Tilmeld dig Dansk IT’s Survey-panel 

Sådan virker det

  1. Du signer op til Survey-panelet med din email-adresse og intet andet. Herefter modtager du en velkomstmail
  2. Du bliver inviteret til relevante undersøgelser
  3. Dine besvarelser bliver brugt til at gøre foreningen klogere på medlemmernes holdninger til aktuelle spørgsmål og til at fortælle omverdenen om, hvad Dansk IT og dermed det danske it-miljø mener om aktuelle debatter inden for it og digitalisering.

Der vil blive stillet spørgsmål til Survey-panelet cirka seks gange om året.

Om Dansk IT’s Survey-panel

Dansk IT er Danmarks største uafhængige forening for it-professionelle. Med over 10.000 medlemmer favner foreningen stort set alle profiler fra det danske it-miljø; fra it-direktører, fagchefer, projektledere og konsulenter til medlemmer med ekspertviden inden for alt fra business intelligence, big data og kunstig intelligens til sundheds-it, finans-it og informationssikkerhed.

Med andre ord repræsenterer Dansk IT hele det danske it-miljø. Derfor er det også relevant at lave surveys om hotte it-debatter og vigtige digitaliseringsspørgsmål blandt medlemmerne af Dansk IT.

Anonyme undersøgelser

Vi benytter tjenesten Typeform til vores surveys. Typeform værner om brugernes privatliv, og derfor kan vi fra Dansk IT's side også love, at din stemme er anonym, når du er en del af vores survey-panel.

Udmeldelse

Du kan til enhver tid framelde dig Survey-panelet ved at klikke på ”afmeld” i bunden af alle mails, som du modtager fra os.

Du bliver medlem ved registrere din email her