Deltagere på OffDig: Det her er stedet, hvor man faktisk får det hele på én gang

Skal du med på OffDig 2020 til marts? Du får 10 sideløbende spor med faglige oplæg, cases, debatter og workshops, og muligheden for at netværke med cirka 1.600 personer fra hele landet.

Der er nok at tage sig til på OffDig, der med sine 1.600 deltagere er Danmarks største konference, der stiller skarpt på digitalisering af den offentlige sektor. På OffDig bliver du opdateret på de nyeste trends og afprøvede projekter inden for offentlig digitalisering, og du får en masse faglig inspiration til udvikling i din organisation, som du og dine kollegaer kan arbejde videre med, når I kommer hjem.

Dansk IT talte med et par deltagere på OffDig 2019, om hvorfor de prioriterer at tage to dage på OffDig.

Klaus Østergaard, Østergaard Consulting, og underviser i Enterprise Architecture, IT-Universitetet, København

Hvorfor deltager du på OffDig i år, og har du deltaget før?

- I øjeblikket sker der en hel masse i den offentlige sektor i Danmark, hvor jeg selv er en del af al det arbejde. Og jeg kunne se, at alle de oplæg, der var på konferencen, drejer sig meget om det arbejde, vi skal i gang med mht. fx dataetik og sammenhængen mellem forskellige offentlige institutioner - og det her var stedet, hvor man faktisk fik det hele på én gang. Derudover er alle de mennesker, som man har brug for at snakke med, her på konferencen.

- Jeg var her for 6-7 år siden, men det var i en hel anden kontekst. Nu er jeg meget inde i det.

Hvad har gjort mest indtryk?

- Det er sindssygt så mange af de rigtige mennesker, der er her, det er meget imponerende. Der er en entusiasme omkring det arbejde, der skal gøres med digitaliseringen i det offentlige.

- Når det kommer til oplæg, så var jeg inde og høre Ballerup Kommune, hvor kommunaldirektøren fortalte om den rejse, de var i gang med mht. digitaliseringen. Jeg var meget imponeret over den ledelsestilgang - at ledelsen gik ind og accepterede, at de måske ikke havde 100% af de digitale kompetencer i dem selv, men at det faktisk var i orden at sige; jeg ved ikke alt om ledelse på dette område, det er i orden, så må vi udvikle på det. Det er utroligt vigtigt, for det er det, vi skal. Det er måske næste skridt, udover dataetik, - ledelseskompetencer for det her arbejde.

Karina Nelsing, Senior Consultant, center for Digitalisering og Innovation, Københavns Kommune 

Hvorfor deltager du på OffDig i år, og har du deltaget før?

- Vi er herovre for at få inspiration, og høre om både konkrete projekter, men også hvor det bevæger sig hen, og hvad det er for nogle ting, vi kan tage med hjem og arbejde videre på. Vi er nysgerrige på, hvor vi kan lade os inspirere af andre.

-  Èn af de fordele, jeg synes, der er ved OffDig, er bredden af indlæggene. Det går både fra, dér hvor vi er helt oppe i helikopteren og kigger på, hvad det er for et digitalt landskab, vi har om 10-15 år, og så til de helt konkrete eksempler og take aways, man kan tage med hjem, hvis man selv vil i gang med nogle af projekterne.

- Det er første gang, jeg er med, men jeg tænker absolut, at jeg vil komme igen.

Hvad har gjort mest indtryk?

- Det er nok lige præcis det, at det er så bredt på så mange forskellige planer. Jeg har både været inde og høre indlæg med henblik på nogle af de ting, jeg arbejder med i øjeblikket, og indlæg hvor det i virkeligheden mere er et spørgsmål om at være nysgerrig på, hvad andre organisationer har gang i. Jeg har også hørt indlæg om, hvor nogle af teknologierne bevæger sig hen, og hvad der kommer efter alt det, der er på vores lystavle i øjeblikket.

Læs om OffDig 2020 og dyk ned i det store program:

Indhold - Onsdag - d. 18-3-2020

OffDig 2020