Computerens historie: Se videoindslag om den danske datahistorie og DASK

Dansk Datahistorisk Forening og DANSK IT dykker i en ny serie ned i computerens historie i en dansk kontekst. I de første to afsnit tager vi hul på den danske datahistorie og mere specifikt i historien om den første danske computer, DASK. Se de to videoindslag og masser af billeder her.

Vi taler meget om den digitale tidsalder og om, hvordan it er med til at forandre vores verden. Hvis man gerne vil forstå fremtiden, er det som bekendt altid en god idé at dykke ned i fortiden. Danmark har en it-historie som få andre nationer, og det sted i landet, hvor den historie er bedst fortalt, er i en kælder i Danmarks svar på Silicon Valley: Ballerup. 

I kælderen ligger nemlig Dansk Datahistorisk Forening, hvor en række ildsjæle - mange af dem lidt grå i toppen - hver torsdag aften mødes for at vække maskiner fra 1950’erne og frem til live igen. Det er formentlig nogle af de mennesker i Danmark, der har den allerbedste forståelse af, hvordan vi kom dertil, hvor vi er i dag rent it-mæssigt. 

Derfor har DANSK IT sat sig for at producere en række videointerviews med folkene bag Datahistorisk Forening, hvor de fortæller anekdoter om alt fra DASK, GIER og RC 4000 til Commodore 64, Amiga 500 og alt det, der fulgte efter. Videoerne kommer online løbende her på www.dit.dk. Læs mere om Dansk Datahistorisk Forening på www.datamuseum.dk

Afsnit 1
I det første afsnit tager vi hul på den danske datahistorie og fortæller om baggrunden for Dansk Datahistorisk Forening. Det kan du se herunder:

Afsnit 2
Afsnit 2, som du finder herunder, handler om den første danskbyggede regnemaskine, Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator eller bare DASK.

Billedgalleri
Du kan også se et større billedgalleri fra vores besøg hos Dansk Datahistorisk Forening.
Se alle billederne her.