Agil coach ved Novozymes: Agil transformation er en on going rejse

Da Novozymes´ it-afdeling begyndte på sin agile transformation, søgte Mads Hølund viden om metoder og best practices. Først benyttede han sig af webinarer og gå-hjem-møder. I dag er netværksgrupper blevet hans kilde til opdateret viden og inspiration om agilitet.

Mine forventninger til netværksgruppen var, at jeg ville få inspiration og erfaringer fra andre om, hvordan de griber agilitet an, og hvilke værktøjer de arbejder med.

Mads Hølund er agil coach ved Novozymes. Han har i tre år været medlem af Dansk IT´s netværksgruppe Scrum og agile practices. En fortrolig og faglig netværksgruppe som mødes fire gange om året til møder om agile værktøjer, processer, implementering og drøftelser om fordele og ulemper ved det agile setup. 

- Jeg søgte et forum, hvor jeg kunne få viden, inspiration og indsigt omkring agilitet. For et par år tilbage startede Novozymes en transformation, hvor organisationen skulle til at køre agilt. Så jeg var nysgerrig på at få erfaring og viden om dette område. I begyndelsen brugte jeg de klassiske gå-hjem-møder, men så var jeg nysgerrig på at indgå i en fortrolig gruppe, hvor der var tid og plads til også at drøfte oplægsholdernes præsentationer og selv komme med egne udfordringer og få feedback på disse.

Det er ligesom fitness – der er langt derned, men du er altid glad for, at du tog afsted

Det er især eksterne oplægsholderes præsentationer og netværksgruppens diskussioner på baggrund af disse, som Mads finder interessante og relevante.

- Jeg synes, at vi har en god og åben dialog til møderne. Vi mødes i uformelle rammer, hvor vi åbent kan dele udfordringer og succeser. Men det, jeg især sætter pris på, er, at jeg kan høre interessante oplæg og have mulighed for at spørge ind til disse og blive klogere. Det giver mig rigtig meget værdi. 

Som de fleste andre har Mads en travl hverdag, hvor han aktivt skal prioritere sin deltagelse i netværksmøderne.

- Jeg kan godt tænke, at jeg har egentlig for travlt til at deltage i netværksmøderne. Men når jeg kommer fra møderne, har jeg altid fået viden eller inspiration, som jeg kan bruge i min dagligdag. Det er lidt ligesom at skulle ned i fitnesscenteret. Der kan være rigtig langt derned, men når du går derfra, er du glad for, at du kom afsted.

 

Faktaboks Mads Hølund 

Hvordan kan scrum ikke være relevant i dag?

Mads og hans kollegaer har været i gang med den agile rejse i et par år nu. Men de er ikke i mål endnu. Derfor er det stadig relevant for Mads at deltage i netværksmøderne.

- En transformation af denne kaliber er en on going rejse. Og vi er ikke i mål endnu. Derfor er netværksmøderne stadig en god mulighed for mig at forbedre mig på og blive klogere inden for et felt, som også stadig udvikler sig," afslutter Mads Hølund.  

Faktaboks Scrum og agile practices

 

Program og projektledelse

Program og projektledelse

Netværksgruppen nørder ledelse, gevinstrealisering og forandringer igennem faglig dialog med konkrete afsæt.
Scrum og agile practices

Scrum og Agile Practices

I netværksgruppen Scrum og agile practices får du konkret sparring, ny viden og inspiration til dit videre arbejde.